Ingen får noget at vide
Jeg er født op opvokset i Burley i Idaho i USA. Min far havde en gård og en ranch der, så jeg arbejdede meget ude i naturen. Min familie havde været medlemmer i generationer, og jeg var opvokset i et trofast hjem. Da jeg begyndte i gymnasiet, blev mit vidnesbyrd sat på prøve på grund af en oplevelse, som jeg havde opsøgt.
Jeg kendte en elev fra vores skole, som havde været udvekslingsstudent. Jeg syntes, at det lød som en spændende oplevelse, så jeg undersøgte muligheden for at blive udvekslingsstudent, fandt frem til proceduren og sendte en ansøgning. Jeg blev godkendt. Jeg var 16 år gammel. Jeg havde haft tysk et år, så jeg antog, og det samme gjorde min studievejleder, at jeg ville blive sendt til Tyskland. Det pågældende udvekslingsprogram tog ens oplysninger og sammenlignede dem med mulige værtsfamilier og fandt derefter frem til et land.
Da jeg blev godkendt, fik jeg en værtsfamilie i Brasilien, og jeg tog imod tilbuddet. Jeg boede hos en pragtfuld familie i São Paulo. De havde seks sønner og en datter, ligesom min familie derhjemme. Heldigvis kunne de tale engelsk. Det viste sig at være en storslået oplevelse, selv om jeg kun var der den ene sommer.
Mens jeg var i Brasilien, fik jeg nogle venner, som var i den fase af deres liv, hvor de skulle afprøve alt muligt. De inviterede mig til at gå med dem i byen for at more sig sammen med nogle piger, som de havde mødt.
Jeg var flere tusinde kilometer hjemmefra i et land, hvor ingen udover værtsfamilien kendte mig. De venner, som inviterede mig ud, brugte altid vendingen: »Ingen får noget at vide.« På mange måder var det sandt. Ingen i min amerikanske familie ville få noget at vide. Jeg var teenager, langt hjemmefra, og blev opfordret til at gøre noget, som var forkert, og ingen ville nogensinde få noget at vide.
Men jeg vidste, at jeg ville vide det. Jeg vidste, at Herren ville vide det, så jeg sagde nej tak til deres invitation og blev ved med at sige nej. De blev ved med at spørge mig, fordi de var sikre på, de kunne overtale mig. Det var ikke en engangsudfordring, men hver gang jeg sagde nej, blev jeg fastere besluttet på at stå imod.
Satans bortforklaringer
»Ingen får noget at vide« er en bortforklaring, som Satan benytter mod os. Det er løgn. Det opdagede jeg den sommer i Brasilien. At falde for Satans løgn er faktisk den måde, hvorpå folk bliver involveret i sådan noget som porno på internettet. De tror, at de kan gøre det på en måde, som ingen opdager. Men i hvert tilfælde ved de det selv, og Gud ved det.
Lad være med at falde for den løgn på noget område i jeres liv. Jeg er taknemlig for, at jeg kunne se løgnen for det, den var, og ikke give efter. Ånden hjalp mig til at se sandheden. Jeg satte også min lid til den kendsgerning, at takket være det, jeg havde lært i min familie, vidste jeg, hvad der var rigtigt. Mine forældre havde lært mig sandheden. Jeg lærte sandheden i Primary, søndagsskolen, Det Aronske Præstedømme og seminar. Det evangeliske grundlag fandtes i mit hjem, i den opvækst, jeg havde haft, og i Kirkens lektioner.
Mit møde med fristelsen som udvekslingsstudent kom udefra, fra pågående venner. Det var en ydre udfordring mod det, jeg troede på, og jeg var i stand til at stå imod. Men efterhånden som jeg mødte andre fristelser, erfarede jeg, at vi bliver prøvet fra alle sider. Nogle af de vanskeligste udfordringer er de indre, når den fristelse, som skal modstås, udspiller sig i vores eget hjerte og sind.
Sæt Herren på prøve
En af de udfordringer opstod, da jeg valgte at betale en ærlig tiende, mens jeg var langt hjemmefra. Hvert år tog far os med til tiendeopgørelse. Han hjalp os med at udregne vores tiende, og så betalte vi den. Under hele mit opvækst var jeg inde i denne vane med at betale tiende. Hvis I havde spurgt mig dengang, ville jeg have sagt, at jeg havde et vidnesbyrd om tiende.
Da jeg afsluttede skolen, blev jeg optaget på Harvard University, så den sommer arbejdede jeg og tjente penge, så jeg kunne betale de udgifter, som ikke var dækket af mit legat. Da det første semester var forbi, havde jeg tåbeligt nok brugt alle de penge, som skulle have holdt hele året ud.
Da andet semester begyndte, fik jeg mig et job. Jeg kunne ikke arbejde særlig meget, for jeg var jo fuldtidsstuderende, men jeg arbejdede et par timer hver uge og modtog min første løncheck. Den lød selvfølgelig ikke på ret meget, men det var alt, hvad jeg havde indtil næste lønningsdag.
Så opstod spørgsmålet i mit sind: »Hvad med tiende?« Jeg var jo inde i vanen med at betale tiende, men havde altid haft penge nok til at kunne betale tiende. Nu stod jeg over for en udfordring: skal jeg betale min tiende, når jeg ikke ved, om jeg har penge nok til at kunne klare mig gennem de næste to uger?
Mens jeg overvejede det, kom jeg i tanker om et skriftsted fra Malakias 3:10, hvor Herren lover: »Sæt mig på en prøve, om jeg ikke åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer.«
Jeg indså, at det var mit svar. Jeg ville overlade det til Herren. Jeg betalte min tiende, uden at være sikker på, om jeg havde penge nok til at klare mig igennem til næste lønningsdag. Og der skete et mirakel. Jeg klarede mig igennem de to uger.
Det ramte mig så stærkt, at Herren holder ord. Herren holdt, hvad han lovede. Hvis vi betaler vores tiende, velsigner han os, sådan som der står i skrifterne. Det samme mirakel skete hver anden uge gennem hele semesteret. Tidligere havde jeg ment, at jeg havde et vidnesbyrd om tiende, men nu havde jeg, takket være min rigtige beslutning, et stærkt vidnesbyrd om tiende. Herren gør altid, hvad han siger, så mit vidnesbyrd voksede trin for trin.
Tro på Herren
Jeg vil opfordre jer til at tage Herren på ordet, mens I endnu er teenagere og udvikler jeres eget vidnesbyrd. Når Herren lover noget, kan vi regne med det, fordi, som skrifterne fortæller os, så kan Gud ikke lyve. Herren holder sine løfter: Når Herren afgiver et løfte, enten gennem sine profeter eller direkte gennem skrifterne, kan vi regne med det.
I skrifterne opmuntres vi til at søge Herren. »Derfor, bed, og I skal få; bank på, og der skal lukkes op for jer; for den, der beder, får; og for den, der banker på, skal der lukkes op« (3 Ne 27:29).
Disse og andre oplevelser lærte mig, at skrifterne er sande. Vor himmelske Fader svigter os aldrig. Uanset om vores udfordring er af ydre eller indre karakter, så vil hans skrifter, hans kærlighed og hans Helligåndsgave hjælpe os.
Jeg har erfaret, at vi bliver prøvet fra alle sider. Nogle af de vanskeligste udfordringer er de indre, som udspiller sig i vores hjerte og sind.
Jeg betalte min tiende, uden at være sikker på, om jeg havde penge nok til at klar mig igennem til næste lønningsdag. Og der skete et mirakel. Jeg klarede mig igennem de to uger.
Illustrationer: Dan Burr