Har I brug for et lift, ældster?
Efter en lang dags arbejde i min bus i Victoria i Australien, kørte jeg nu aftenens sidste tur hjemad. På vejen så jeg to velklædte unge mænd komme gående. Jeg besluttede at standse bussen og spørge dem, om de ville have et lift.
Jeg spurgte dem, hvorfor de gik med navneskilt, hvid skjorte og slips. En af dem fortalte, at de var missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Mens jeg spurgte til deres arbejde, følte jeg noget fylde bussen, noget, som jeg senere indså, var Helligånden. Da jeg bad dem om at fortælle mig noget mere om Jesus Kristus, kunne jeg ikke lade være med at blive revet med af deres svar.
Desværre var klokken mange, så jeg satte missionærerne af i Dandenong. Bagefter var jeg ked af det, fordi jeg ikke havde fået deres telefonnummer. I flere uger bad jeg til, at jeg måtte møde dem igen. Når jeg kørte min bus, holdt jeg endog udkig efter dem. Der gik flere måneder, og så skete der noget utroligt på min fødselsdag, den 19. august 2002.
Jeg sad og spiste frokost sammen med min hustru, Camelia, da det bankede på døren. Da hun lukkede op, hørte jeg nogle velkendte stemmer. Det var de missionærer, jeg havde mødt i bussen! De var lige så overraskede over at se mig, som jeg var over at se dem. De havde banket på døre på vores vej og blev ført til vores hus. Mine bønner var blevet besvaret.
Ældste Jason Frandsen og James Thieler begyndte straks at undervise os. Mormons Bog og Joseph Smith var nyt for os, men vi forstod uden besvær evangeliet, fordi vi havde en kristen baggrund. Missionærerne bad os om at bede om og overveje det, som vi lærte. Da vi gjorde det, følte vi Ånden, et ønske om at komme i Kirken og en tilskyndelse til at blive døbt. Vi er blevet velsignet lige siden.
I dag, flere år senere, kører jeg stadig bus, og jeg giver stadig missionærerne et lift. Men nu hjælper jeg dem med missioneringen ved at præsentere folk for dem og ved at uddele eksemplarer af Mormons Bog og andet kirkemateriale til mine passagerer.
Folk i bussen kan ikke lade være med at bemærke, hvor glad jeg er. Når de spørger hvorfor, siger jeg bare: »Det er Herren, der gør det. Han kan også forandre dit liv.«