Tag en kop

Eleanor F. Williamson

Ikke længe efter at min mand og jeg var blevet medlemmer af Kirken, holdt vi ferie på Bermuda. Mens vi var der, tog jeg del i en lille hyggelig sammenkomst på hotellet. Mens jeg kiggede på kagerne, fornemmede jeg en duft af te. Det lugtede så dejligt, at jeg i mit sind syntes at høre en stemme, der sagde: »Tag dog en kop.«

Jeg havde trofast efterlevet visdomsordet siden min dåb. I tankerne sagde jeg: »Nej, jeg vil ej.«

»Åh, kom nu,« syntes en lokkende stemme at svare. »Du kender jo ikke nogen her, og du er langt hjemmefra.«

Med endnu stærkere overbevisning svarede jeg igen i tankerne: »Nej, jeg vil ej!«

Igen lød den lokkende stemme: Der er ingen, som vil få det at vide.

Jeg svarede viljefast: »Jeg ved det!«

Jeg stod på det tidspunkt lige ved siden af en tjener, som skænkede te op. Beslutsomt gik jeg lige forbi ham. Mens jeg så mig om efter et bord, hørte jeg til min overraskelse nogen kalde på mig. Til min forbavselse så jeg en tidligere chefs smilende ansigt. Jeg havde ikke set ham i flere år. Han kom hen til mig, og mens vi gik hen til et bord, sagde han: »Jeg har hørt, at du er blevet medlem af mormonkirken. Fortæl mig om alt det.«

Det ville jeg meget gerne, så jeg fortalte ham om nogle af evangeliets principper og min glæde ved at være medlem af Jesus Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og bar så mit vidnesbyrd. Min tidligere chef fortalte mig, at han havde forsket i sin slægt og havde fundet mange generationer af sin familie. Han var oprigtig interesseret i at høre det, som jeg havde at fortælle om Kirken, og jeg fornemmede Ånden stærkt, mens vi talte.

I løbet af vores samtale, dukkede en tanke op i mit sind: »Kunne du have ført denne samtale, hvis du havde taget en kop te over på din bakke?« Jeg kendte svaret. Hvis jeg havde givet efter for fristelsen, ville jeg være gået glip af en mindeværdig, åndelig oplevelse og en mulighed for at bære mit vidnesbyrd.