Den velfungerende familie

James D. MacArthur, dr.fil.

Chef for rådgivnings- og karrierecentret ved Brigham Young University

Hvad er en velfungerende familie? En familie, hvor man arbejder sammen om at forbedre det indbyrdes forhold, mens man tackler udfordringer.

Jeg kan huske, at jeg som ung forælder læste Lære og Pagter 93:40, hvor Herren siger: »Men jeg har befalet jer at opdrage jeres børn i lys og sandhed.« Jeg tænkte: »Hvordan er det lige præcis, at jeg gør det?« Jeg har hørt mange mennesker tale om dysfunktionelle familier, men jeg ville skabe en velfungerende familie. Men hvad er så en velfungerende familie?

Mange synes at mene, at familiemedlemmer i velfungerende familier altid har det perfekt sammen og løser deres problemer på en fuldkommen måde. Men det at man kalder en familie »funktionel«, betyder ikke, at den er fuldkommen. Alle familier møder udfordringer, fordi alle familiemedlemmer har forskellige personligheder. Men i en familie, som fungerer godt, er familiens medlemmer klar over, at de har svagheder, og de arbejder på at forbedre deres indbyrdes forhold på trods af deres svagheder. Faktisk bliver familiemedlemmer lykkeligere, når de stræber efter at anvende evangeliets principper til at forbedre personlige og familiemæssige forhold.

Efter i mange år at have arbejdet med ægtepar og familier som professionel psykolog, har jeg lært nogle principper, som jeg mener, kan hjælpe familier til at fungere godt. Denne artikel berører kun nogle få af dem, du kan selv finde andre. Mens du læser disse principper igennem, så giv dig tid til at overveje, hvordan de kunne anvendes i din familie.

I velfungerende familier koncentrerer forældrene deres energi på at lære børnene korrekte principper og lade dem udøve deres handlefrihed. Som forælder og bedsteforælder gør jeg meget ud af at tilbyde så meget kærlighed, vejledning, tid, omsorg, hjælp, vejledning og opmærksomhed, som jeg kan for at lære mine børn og børnebørn korrekte principper. Det omfatter at lære dem, at alle valg har konsekvenser – både gode og dårlige.

Nogle gange har vi det som forældre med at glide ind i chefrollen og søge at styre vores børn, fordi vi venter et ønsket resultat. Problemet med den fremgangsmåde er, at børn modsætter sig pres eller tvang, især når de bliver ældre. Vi bliver mere effektive, når vi opfører os mindre som chefer og mere som coaches, konsulenter og vejledere. Det vil sige, at vi lærer vore børn de rette principper, og efterhånden som deres modenhed og erfaring tillader det, giver vi dem større spillerum til at træffe valg og høste konsekvenserne.

I velfungerende familier styrker forældre bevidst deres familie. Det betyder, at man regelmæssigt og i fortrolighed overvejer hvert enkelt barns behov og måler dem mod familiens samlede behov. De fleste af os synes, at vi hele tiden må reagere på livets udfordringer. Travle tidsplaner og hverdagens krav kan gøre det vanskeligt aktivt at beslutte, hvordan man vil leve sit liv og reagere på familiens behov og krav. Det betyder, at omstændigheder, andre mennesker eller gamle vaner kan komme til at afgøre, hvordan man reagerer i en given situation, snarere end at man selv beslutter, hvordan man vil reagere. Det burde være åbenlyst, at sådanne reaktionsmønstre ofte fører til ulykkelige situationer, hvor vi ikke lever op til vore bedste evner.

En af de bedste måder, hvorpå forældre kan styrke deres familie er ved at afsætte tid hver uge til at drøfte familiens velbefindende. Jeg kalder det »familiedrøftelsestid«. Ved at sætte tid af til familiedrøftelse forpligter du og din ægtefælle jer til regelmæssigt at overveje jeres families behov. I kan også afsætte tid til at tænke over de forandringer, som I og familien har brug for at foretage. Hvis du er aleneforælder, kan du afsætte tid hver uge til at overveje og bede angående din familie.

Bevidst at fokusere på sin familie betyder også, at man tænker over virkningen af det, man siger eller ikke siger til sine børn. Som forældre begynder man at sende budskaber om, hvad man synes om sine børn, lige fra det øjeblik, de bliver født. Disse budskaber omfatter ens ord, handlinger og holdninger, uanset om det er hensigten eller ej. Alle disse budskaber former barnets syn på sig selv.

Eksempler på ubevidste, men ofte skadelige budskaber omfatter det at ignorere eller være utålmodig med et barn. Hvis du har for travlt til at tilbringe tid sammen med din søn eller datter, sender du måske budskabet: »Du betyder ikke særlig meget for mig.« Men husk på, at man af og til ikke kan gøre for, at man har travlt, så bliv nu ikke helt paranoid. Bare husk på, at det er vigtigt, at man bevidst sender positive signaler som opbygger børnene samt at man af og til vurderer, hvilke budskaber, man sender, så man om nødvendigt kan korrigere dem.

Hvilke budskaber ville du gerne bevidst sende til dine børn? Ønsker du, at de skal vide, at du elsker dem og tænker på dem? Hvis du sørger for at planlægge lidt, kan du ofte sende positive budskaber, når det ellers synes svært. Lad os for eksempel antage, at du skal på arbejde hver morgen, inden børnene er vågne. Tænk på, hvor overrasket og glad et barn ville blive, hvis du lavede et lille skilt på farvet papir, som du satte fast i benenden af hans eller hendes seng, så det var det første, barnet så, når det vågnede. Der kunne stå noget i denne stil: »Hej! Far elsker dig! Vi ses til spisetid. Lad os lege, når jeg kommer hjem!« Den slags positive budskaber kan have en varig og stærk påvirkning.

I den funktionelle familie er forholdene yderst vigtige. Det er en god idé regelmæssigt at vurdere tilstanden af hvert enkelt forhold i familien. Man kan aldrig vide, hvornår der opstår et uopfyldt behov, som ens barn af en eller anden grund ikke har fortalt en om. Hvis man lytter omhyggeligt og er lydhør over for Ånden, er man mere tilbøjelig til at se, hvordan ens børn har det, og hvad deres behov er.

Det fremkalder selvfølgelig et spørgsmål: når man opdager, at en eller anden i familien har brug for hjælp enten i forhold til en selv eller en anden, hvordan hjælper man så med til at fremme det? Noget af det, som jeg har erfaret er, at forhold ikke forbedres ved rene tilfældigheder, nej, de bliver bedre, når vi gør en bevidst indsats for det.

Prøv at investere tid i forholdet på indlysende måder. Her er nogle måder, som jeg har prøvet, og som måske også fungerer for dig: tal sammen; leg sammen; tilbring tid sammen på tomandshånd; send breve, kort eller små noter, der udtrykker din hengivenhed; giv komplimenter; gør noget sjovt og uventet; sig »jeg elsker dig«; lyt til den anden; bed vedkommende om hjælp til et projekt; udtryk personlige følelser. Alt dette fordrer, at du personligt engagerer dig i det, som den anden foretager sig. Senere kan du drøfte din indsats med din ægtefælle under jeres familiedrøftelsestid. Det vil måske overraske dig, hvor vidtrækkende din positive indflydelse kan være.

I den funktionelle familie er forældrene aktive undervisere. Adam og Eva var eksempler på forældre, der var gode undervisere. For eksempel: »Adam og Eva … gjorde alt kendt for deres sønner og deres døtre« (Moses 5:12) De underviste deres børn i evangeliske principper, såsom frelsesplanen og betydningen af og velsignelserne ved at holde budene. Vi har samme ansvar for at lære vore børn ikke blot livsfærdigheder, men også om evangeliet. Hvis vi overlader den åndelige undervisning af vore børn til tilfældighederne eller til andre, løber vi den risiko, at de ikke lærer det, der giver dem sand lykke.

Det betyder, at vi må overveje, hvad vi underviser i, og hvordan vi gør det. For eksempel kunne I under jeres familiedrøftelsestid spørge jer selv: »Hvad vil vi undervise vores familie i de næste par måneder? Hvordan, hvornår og hvor vil vi gøre det?« Overvej at skrive svarene ned som familiemål og hænge dem op, hvor I hele tiden bliver mindet om dem. Sørg så for at gennemføre jeres mål.

Hvad kan I ellers undervise i? Hvad som helst jeres familie har brug for at lære. Nogle emner kunne være høflighed, ærlighed, bøn, skriftstudium, økonomi og afskaffelse af gæld, gensidig respekt i familien, fornuftig anvendelse af tiden, hvordan man styrer vrede, betydningen af uddannelse og behovet for, at alle i familien yder deres del i hjemmet.

Effektiv undervisning finder også sted uden for den formelle eller direkte undervisningssituation. Indirekte undervisning finder sted, når du underviser uden brug af ord. Det kan faktisk være, at du end ikke er til stede, mens »undervisningen« foregår. For eksempel hænger jeg billeder op af karaktertræk, som jeg gerne vil have, at børnene tænker over, som f.eks. et billede af pionerer, der vandrer gennem en snestorm, hvilket skal symbolisere, at vi ikke giver op, når det ser sort ud. Vi har også 29 individuelle portrætter af vore børnebørn stående på kaminhylden i vores dagligstue. Skønt der ikke står noget på disse billeder, så får den visuelle præsentation mange kommentarer. Folk kan jo ikke sådan overse dem. Billederne sender det budskab, at vore børnebørn er en vigtig del af familien.

I den funktionelle familie leder forældrene ved deres eksempel. Børn iagttager og observerer altid vores adfærd, hvad enten vi ved det eller ej. I min rolle som far tager jeg ofte min adfærd op til revision ved at spørge: »Kan jeg anbefale mine børn, at de skal følge mit eksempel både offentligt og privat?« Hvis svaret er nej, foretager jeg de nødvendige korrektioner.

Her er nogle spørgsmål, jeg har stillet mig selv:

Ønsker jeg, at mine børn skal være tålmodige? Ja, så jeg prøver at være så tålmodig med dem, som jeg kan være.
Ønsker jeg, at mine børn skal slappe af, more sig og lære at nyde livet? Ja, for jeg mener, at disse egenskaber er vigtige for udviklingen af sunde, lykkelige forhold. Jeg stræber efter at more mig med mine børn så ofte som muligt.
Ønsker jeg, at mine børn skal læse skrifterne og gode bøger? Ja, så jeg sørger for, at de ser mig læse, og at jeg læser for dem.
Ønsker jeg, at mine børn skal interessere sig for familieforhold? Ja, så jeg kysser og krammer dem, smiler til dem, lytter til dem, leger med dem og fortæller dem om personlige oplevelser.

Husk på, at vore børn ønsker, at deres forældre skal være eksempel på mennesker, som har en klar fornemmelse af personlige såvel som åndelige anliggender. Som forældre må vi til enhver tid leve værdigt til Helligåndens vejledning, især når der opstår kriser.

Endelig underviser forældre i funktionelle familier deres børn i tro på vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus. Denne tro lægger en sikker og solid grundvold for familielivet, som ikke kan opnås på nogen anden måde. Det er også en befaling fra vor himmelske Fader. Angående vores pligt over for vore børn har kong Benjamin sagt, at »I vil lære dem at vandre på sandhedens og alvorens veje; I vil lære dem at elske hinanden og at tjene hinanden« (Mosi 4:15).

Det vigtigste, som vi kan udrette i livet, er nok at undervise vore familiemedlemmer i at have tro på Jesus Kristus og hans lærdomme og at holde budene. »Familien: En proklamation til verden« forkynder: »Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme.«¹ Lær jeres børn korrekte principper ved ord, eksempel og Ånden, når I bærer jeres vidnesbyrd for dem.

Husk at være tålmodige med jer selv og jeres familiemedlemmer. Forhold forbedres normalt lidt efter lidt, ikke på et øjeblik. Det kræver tid og indsats at styrke dem. Men når I stræber efter at opnå en velfungerende familie, som bygger på vor himmelske Faders og Jesu Kristi lærdomme og hans gengivne evangelium, giver I jeres familie de bedste muligheder for at blive knyttet tættere sammen og kunne møde udfordringer med en følelse af harmoni og glæde.

Lær jeres børn korrekte principper ved ord, eksempel og Ånden, når I bærer jeres vidnesbyrd for dem.