Jeg kan være missionær nu!
»Så vil jeg være med dig og et hvilket som helst sted, du forkynder mit navn, der skal en dør til rige muligheder åbnes for dig, så de kan modtage mit ord« (L&P 112:19).
Det var skumring, da Micah knælede ved sin seng sammen med sin lillebror, Noah, for at bede aftenbøn. Han tænkte stadig på deres nabo, en ældre mand, som hed Sam. Netop da dukkede mor op i døren.
»Det glæder mig, at I to skal til at bede jeres aftenbøn,« sagde hun og smilede til de to brødre.
»Jeg tager Sam med i min bøn i aften,« sagde Micah. »Jeg vil invitere ham med i kirke på søndag, og jeg vil bede om vor himmelske Faders hjælp, når jeg taler med ham.«
»Tror du, at han vil med os i kirke?« spurgte Noah. »Vores primarylærer sagde, at vor himmelske Fader er glad, når vi inviterer vores naboer med i kirke.«
»Jeg ved, at vor himmelske Fader vil hjælpe dig med at invitere Sam,« sagde mor.
Næste morgen vågnede Micah og Noah tidligt. De glædede sig til at tale med Sam. Sam havde boet ved siden af Micahs og Noahs familie, længe før Micah og Noah blev født. Micah vidste, at Sam havde været meget ensom, siden hans kone var død.
Drengene redte deres senge uden at blive mindet om det, og de spiste deres morgenmad i en fart, inden de gik ud af døren.
»Er du bange?« spurgte Noah Micah.
»Nej. Jeg tror, at Sam siger ja,« svarede Micah. »Nå, måske er jeg lidt bange,« tilføjede han.
De to løb hen mod Sams hus. Micah var sikker på, at Noah var lige så nervøs, som han selv var. Sæt nu Sam sagde nej. Sæt nu Sam ikke ville være deres ven mere og holdt op med at tage dem og far med ud at fiske.
Tavse gik de hen til Sams hoveddør. Netop som de bankede på døren, kom der en gående rundt om hjørnet af huset. »Davs, drenge!« sagde han, mens han gik hen mod dem. »Hvad har I to for i dag?« Selv om en stor stråhat skjulte mandens ansigt, kunne drengene høre på stemmen, at det var Sam. Og de vidste, at han smilede.
»Vi kom for at besøge dig,« sagde Micah.
»Ja,« sagde Noah. Han tilføjede hurtigt: »Micah vil spørge dig om noget.«
Micahs hjerte hamrede i brystet på ham. Han tog en dyb indånding og busede ud med det: »Vil du med os i kirke i morgen? Du kan køre med os – vi har masser af plads – og du kan sidde sammen med os henne i kirken.«
»Tja, jeg ser jo jeres familie køre til kirke hver søndag, og jeg har ikke været i en kirke i lang tid,« sagde Sam. »Jeg tror, at det ville være fint, om jeg gik i kirke med jer på søndag.«
»Ja!« udbrød drengene samtidigt.
Noah sagde: »Vi kører kl. 9.30. Så henter vi dig!«
Da drengene løb hjemad, vendte Micah sig om og råbte til Sam, som stadig smilede. »Vi ses i morgen kl. 9.30!«
Da de nåede hjem, ventede far og mor på dem.
»Hvad sagde Sam så?« spurgte far. »Vil han med os i kirke?«
Micah smilede bredt. »Ja. Vi sagde, at vi ville hente ham kl. 9.30.«
Da Noah og Micah bad den aften, huskede de at takke vor himmelske Fader, fordi han havde hjulpet dem med at invitere Sam med i kirke.
»Jeg er rigtig glad,« sagde Micah.
»Også jeg,« sagde Noah.
De to drenge gik i seng, og Micah huskede noget, som deres biskop havde sagt til nadvermødet ugen før. »Ethvert medlem en missionær!«
Illustreret af Gregg Thorkelson