Hjemmeforråd: Et nyt budskab
Husk at tjekke udløbsdatoen på dine forestillinger om hjemmeforråd. Det kan være, at du skal skille dig af med nogle af dem.
Som enlig mor og ansat i et advokatfirma i Phoenix i Arizona kæmpede Evelyn Jeffries med at finde den fornødne tid og plads til hjemmeforråd. Selv om hun overværede aktiviteter og møder om hjemmeforråd og bestræbte sig på at være lydig mod profeternes råd, så havde hun, som så mange andre medlemmer af Kirken, svært ved at forestille sig, hvad hun skulle stille op med de mange kilo hvede, som hun fik at vide, at hun skulle have til sig selv og sin datter.
Da en søster i menigheden foreslog en anden indfaldsvinkel på det, fandt søster Jeffries nøglen til et vellykket hjemmeforråd. Gradvist og regelmæssigt øgede hun sine fødevarelagre.
Hun satte et bestemt beløb til side i budgettet til hjemmeforråd og købte nogle få ekstra varer fra købmanden hver uge. Hun købte også et basisfødevareprodukt som hvede eller bønner fra Kirkens hjemmeforrådscenter hver måned.
Mange år senere, i oktober 2002, gjorde det indtryk på søster Jeffries, da præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) foreslog, at Kirkens medlemmer kunne gøre hjemmeforråd noget lettere.
»Vi kan begynde i det små,« forklarede præsident Hinckley. »Vi kan begynde med fødevarer til en uge og så udbygge det til en måned og siden til tre måneder.«1
Søster Jeffries bemærker, at »det fine ved det system er, at det passer fint både til familier, der lige er ved at opbygge deres forråd, og til dem, der bor i mindre huse eller lejligheder, hvor pladsen er begrænset. Præsident Hinckley var tydeligvis klar over, at der var brug for forandringer og tilpasninger, så vi alle kan nyde godt af Herrens inspirerede program.«
En ny metode
I overensstemmelse med præsident Hinckleys bemærkninger besluttede Kirkens ledere at se nærmere på deres tilgang til selvhjulpenhed nye måder at styrke budskabet om hjemmeforråd og økonomisk beredthed på. Som følge af det udgav Kirken pjecen Bered alt, hvad der behøves: Hjemmeforråd, som opridser de nye retningslinjer for hjemmeberedskab og giver Kirkens medlemmer en enkel fremgangsmåde med fire punkter for opbyggelse af hjemmeforråd.
De er som følger:
-
Opbyg et lille lager, som er en del af jeres normale daglige kost, indtil der er nok til tre måneder.
-
Opbevar drikkevand.
-
Skab en økonomisk reserve ved hver eneste uge at spare lidt penge op og lidt efter lidt øge det til et fornuftigt beløb.
-
Når familien har opnået de første tre mål, opfordres de til at øge deres indsats, så vidt som deres omstændigheder tillader det, og opbygge et langsigtet forråd med fødevarer som korn, bælgfrugter og andre kolonialvarer.
Biskop H. David Burton har om de nye retningslinjer sagt: »Det var vores mål at udstikke et enkelt, prisbilligt og opnåeligt program, som kunne hjælpe folk med at blive selvhjulpne. Vi er sikre på, at vi ved at fremlægge disse få, enkle skridt kan opnå større succes på længere sigt.«
Retningslinje 1: Opbyg gradvist tre måneders forråd.
Begynd i det små og gør det bedste, du kan. Begynd med at indkøbe nogle få ekstra fødevareemner til dit forråd hver uge. Stræb efter at opbygge en uges forråd for derefter at udbygge det til en måned og siden til tre måneders forråd. Ved langsomt at opbygge dit forråd, kan du undgå at belaste dig økonomisk og kan komme i gang med at blive selvhjulpen.
Familien Lugo fra Valencia i Venezuela erfarede, at denne nye måde at opbygge forråd på og holde det ved lige kan give store fordele. Efter at have lyttet til generalkonferencen følte bror Omar Lugo, der er medlem af Falcón Distrikt i Venezuela, sig inspireret til at opbygge sit eget hjemmeforråd. Han drøftede sagen med sin familie, og de blev enige om at følge profetens råd.
De begyndte at lægge mad, vand og penge til side, lidt ad gangen. Til at begynde med var det ikke rigtig til at få øje på. Men efter et stykke tid opdagede familien Lugo, at de faktisk havde samlet en hel del reserver. Flere måneder efter at de var begyndt på at opbygge deres hjemmeforråd, bragte en strejke blandt arbejderne i Venezuela manges arbejde i fare. Bror Lugo var blandt dem, der endte med at miste sit arbejde.
En tid levede familien af deres opsparing. Syv måneder senere levede familien Lugo udelukkende af de fødevarer, som de havde samlet. Der gik næsten to år, før bror Lugo fandt nyt arbejde, men hans familie klarede sig gennem arbejdsløshedens udfordringer. De havde gradvist opbygget deres reserver, og da modgangen ramte dem, var de beredt, og Herren velsignede dem.
Kirkens medlemmer vil, ligesom familien Lugo, blive velsignet for deres lydighed mod Det Første Præsidentskabs vejledning, når de gradvist opbygger et hjemmeforråd. »Vi beder jer være vise, når I opbevarer fødevarer og vand og påbegynder jeres opsparing,« forklarer Det Første Præsidentskab. »Overreagér ikke, det er for eksempel ikke klogt at stifte gæld for at skabe et forråd af fødevarer på en gang.« I stedet foreslår de en beskeden, vedvarende indsats. »Med omhyggelig planlægning kan I med tiden opbygge et hjemmeforråd og en økonomisk reserve.«2
Retningslinje 2: Opbevar drikkevand.
I krisesituationer kan adgang til drikkevand betyde forskellen mellem liv og død – eller i det mindste mellem indre ro og frygt. Bare spørg familien Kawai, der er medlemmer af São Paulo Stav i Brasilien. De har haft et forråd af mad og vand i snart 20 år. Selv om de ikke har meget plads i deres lille lejlighed, besluttede familien Kawai at sætte hjemmeforråd højt på dagsordenen.
Søster Kawai fortæller om en oplevelse, hvor den beslutning betalte sig. »Jeg lå på hospitalet, fordi jeg lige havde født, og der fandt jeg ud af, at der var et problem med byens vandforsyning,« forklarer søster Kawai. »Hundredetusinder stod uden vand. Men jeg var slet ikke bekymret for det. Jeg var tryg i forvisningen om, at min familie havde vand at drikke.«
Retningslinje 3: Læg en smule penge til side.
Det Første Præsidentskab har givet følgende råd: »Vi opfordrer jer til, hvor end I måtte bo i verden, at forberede jer på modgang ved at gennemgå jeres økonomiske forhold. Vi anmoder jer indtrængende om at være beskedne i jeres udgifter. … Spar regelmæssigt lidt penge op for at opbygge en økonomisk reserve.«3
Ved aprilkonferencen 2007 fremhævede Biskop Keith B. McMullin, der er andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd, dette princip og formanede Kirkens medlemmer til at »spare lidt penge op, om det så bare er en lille smule hver uge. Denne beskedne metode vil hurtigt muliggøre, at de har flere måneders reserver.«4
Ved gradvist at opbygge en økonomisk reserve bereder vi os på uforudsete prøvelser og kan føle en større tryghed og fred i hjertet.
Retningslinje 4: Hvor det er muligt, bør man opbygge et mere langsigtet forråd.
»I bør på længere sigt,« står der i pjecen, berede alt, hvad der behøves, og »lidt efter lidt opbygge et forråd af fødevarer, som er langtidsholdbare, og som kan bruges til at holde jer i live, såsom hvede, hvide ris og bønner.«5
Det er lettere at opbygge et langsigtet forråd, end de fleste regner med. Dr. Oscar Pike og hans kolleger på Brigham Young Universitys afdeling for ernæring, kost og fødevareforskning har foretaget flere dybtgående studier af langsigtede forråd. De opdagede noget overraskende: Fødevarer med lav fugtighedsgrad, som pakkes og lagres korrekt, bevarer meget af sin smagskvalitet og næringsværdi i op til 20, 30 eller flere år, efter at det er blevet anbragt i forrådslagret – det er meget længere end hidtil antaget.
Det betyder, at Kirkens medlemmer kan opbevare visse fødevarer i længere tid, uden at skulle tænke på at udskifte dem. De kan føle sig sikre på, at de har deres forråd til at holde dem i live, hvis de ikke har andet at spise.
Det er tid at begynde nu
»Måske har det tidligere virket overvældende og i nogle områder været ulovligt at opbygge et års forråd,« siger Dennis Lifferth, der er chef for Kirkens velfærdstjeneste. »Men det nye system opfordrer os til at gøre vores bedste, om det så bare er at lægge en dåse eller to til side hver uge. Hvis profeten beder os om at gøre noget, kan vi finde en måde at udføre befalingen på og modtage velsignelserne.«
»Dette nye program er inden for enhvers formåen,« forklarer biskop Burton. »Det første skridt er at begynde. Det næste skridt er at fortsætte. Det betyder ikke så meget, hvor hurtigt vi når målet, som det gør, at vi får begyndt og fortsætter i det tempo, vore midler rækker til.«
Fotoillustration: Welden C. Andersen.
Nederst til venstre: foto: David Newman; nederst til højre: Brigham Young, af John Willard Clawson
I 1936 indførtes Kirkens velfærdsprogram under ledelse af Det Første Præsidentskab. Fra venstre: David O. McKay (andenrådgiver), Heber J. Grant (præsident) og J. Reuben Clark Jr. (førsterådgiver).