2009
Den sande kirke
Marts 2009


Vi lytter til profetens røst

Den sande kirke

Fra en tale ved aprilkonferencen 2008.

Præsident Eyring fortæller om, hvordan han fik et vidnesbyrd om, at Kirken er sand.

President Henry B. Eyring

Mit vidnesbyrd om, at dette er den sande kirke, begyndte i min barndom. En af mine tidligste erindringer er om et konferencemøde. En mand, jeg ikke kendte, holdt tale. Jeg vidste blot, at han var blevet sendt til vores lille distrikt i missionsmarken af en, som bar præstedømmet. Jeg ved ikke, hvad han sagde. Men før jeg var otte år gammel, og før jeg blev døbt, fik jeg et stærkt vidnesbyrd om, at jeg hørte en af Guds tjenere i Jesu Kristi sande Kirke.

I mine teenageår fornemmede jeg kraften i præstedømmets kvorummer og en kærlig biskops omsorg. Jeg husker stadig og kan føle visheden, som kom, da jeg sad i præsternes kvorum ved siden af biskoppen og vidste, at han havde nøglerne som en sand dommer i Israel.

Det samme vidnesbyrd kom til mig to søndage i min barndom. Hver gang var jeg til stede på dagen, hvor en stav blev organiseret. Tilsyneladende almindelige mænd, som jeg kendte ret godt, blev kaldet som stavspræsidenter. Jeg rakte hånden op på de dage og fik et vidnesbyrd om, at Gud havde kaldet sine tjenere, og at jeg ville blive velsignet af deres virke og for at opretholde dem. Jeg har følt det samme mirakel utallige gange over alt i Kirken.

Jeg så, at de stavspræsidenter blev højnet i deres kaldelser. Jeg har set det samme mirakel i præsident Monsons tjeneste, da han modtog kaldelsen til at præsidere som Kirkens profet og præsident og til at benytte alle præstedømmets nøgler på jorden. Åbenbaring og inspiration kom til ham, mens jeg var til stede, hvilket for mig bekræfter, at Gud ærer disse nøgler. Jeg er et øjenvidne.

Jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd om, at dette er Jesu Kristi sande og levende kirke. Vor himmelske Fader vil besvare jeres inderlige bønner om selv at vide dette.

Illustration: Kristen Yee