Fokus på Herrens frelsesværk

Et interview foretaget af LaRene Porter Gaunt, der er ansat på Kirkens Tidsskifter.

I et interview med Kirkens Tidsskrifter fortalte Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident, om sit vidnesbyrd om Hjælpeforeningen.

Hvilken rolle spiller Hjælpeforeningen for fremme af Frelserens værk?

Søster Beck: Som søstre i Hjælpeforeningen er vi først og fremmest forenet på grund af vor tro på Jesus Kristus. Han er vores leder og vores forbillede. Jeg bærer vidnesbyrd om forsoningens virkelighed. Jeg vidner om, at han lever, og at hans magt er virkelig.

Som sidste dages hellige stræber vi efter at komme til Kristus. Da profeten Joseph Smith organiserede Hjælpeforeningen, sagde han, at kvinderne ikke kun skulle tage sig af de fattige, men de skulle også frelse sjæle.¹ Det er stadig vores formål. Vi skal tage del i Herrens frelsesværk, som består i »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).

Vi kan begynde med at styrke os selv åndeligt gennem bøn og ved at blive selvhjulpne i kundskaben om skrifterne. Vi tager imod de ordinancer, pagter og befalinger, som Herren har givet os.

Og så kan vi hjælper med at indsamle det spredte Israel. Vi har en pligt til at medvirke til at forberede missionærer til at forkynde evangeliet og at fastholde dem, der bliver døbt. Vi har et ansvar for at berede os selv og vores familie til templet. Vi kan samle vores slægtshistorie og hjælpe Herrens børn med at blive beseglet som evige familier.

Skridt for skridt kan vi i Hjælpeforeningen hjælpe hinanden med at komme til Kristus ved at udføre det værk, som vi er organiseret til at udføre.

Hvordan kan travle hjælpeforeningssøstre udrette alt det?

Søster Beck: Denne kirkes vidunderlige kvinder er i stand til at udrette dette og meget mere, – vi kan bare ikke gøre det på én gang. Det er derfor, det er så vigtigt at prioritere og anvende vore ressourcer og tid der, hvor de gør mest gavn – nemlig som del af Herrens værk.

Hver søster bør stræbe efter at lade sig lede af Helligånden. Hvis hun hjælper Herren med hans værk, har hun ret til hans hjælp.

Hvad medvirkede til at give dig en forståelse af Hjælpeforeningens betydning?

Søster Beck: Da jeg var en lille pige, tjente min far som missionspræsident for den eneste mission i Brasilien. Der var færre end 4.000 medlemmer – hvoraf de fleste havde masser af potentiale, men endnu ikke var forberedt til at lede. Kun en lille håndfuld grene havde en Hjælpeforening.

Min mor blev kaldet til at organisere Hjælpeforeninger i missionen. Hun talte ikke portugisisk og havde ingen håndbøger. Men det, som hun havde, var et vidnesbyrd om evangeliet og om Hjælpeforeningen. Hun og hendes rådgivere begyndte med at lære søstrene, hvordan de skulle være besøgslærere.

De begyndte denne oplæring i en lille gren i São Paulo. Syv ydmyge kvinder overværede mødet. Min mors rådgiver, som var brasilianer, bød søstrene velkommen. Efter bønnen stod hun og oplæste med rystende hænder et budskab, som forklarede besøgsundervisningen. Så rejste min mor sig. Hun kendte fire sætninger på portugisisk: »Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus er Kristus. Jeg ved, at vi har en levende profet. I Jesu Kristi navn. Amen.« Så var mødet forbi. Hun omfavnede kvinderne og tog afsked med dem.

Sikke en ydmyg begyndelse på så stort et værk! Med tiden blev der oprettet Hjælpeforeninger i hver eneste gren i Brasilien. Søstrene arbejdede på at berede vejen for en stav og for det første tempel i Sydamerika. De lærte om ordinancer og pagter og om, hvordan man frelser sjæle.

Det er til dels, fordi søstrene i Hjælpeforeningen var med til at fremme Herrens værk, at Kirken i Brasilien i dag tæller mere end en million medlemmer. Ligesom søstrene i Brasilien, må vi yde en indsats. Ingen kan gøre det for os. Vi kan ikke uddelegere vores ansvar for at opbygge riget til andre. Det er vores opgave. Lad os tage imod det og yde vores bedste i at opbygge tro, styrke familier og yde hjælp.

Hvad er velsignelserne ved at fokusere på Hjælpeforeningens aktiviteter i Herrens værk?

Søster Beck: Når vi udfører Herrens arbejde med at frelse og velsigne andre, bliver vi forenede og kan nedkalde himlens velsignelser. Jeg har en vision om, at Kirkens kvinder forenes på en kraftfuld måde. Jeg tror, at når vi fokuserer på det vigtige og undgår det overfladiske, så kan vi opnå selvtillid, og vores ånd opløftes. Så kan vi klare mere og føler os mindre bebyrdede. Vi vil selvfølgelig stadig have travlt, men vi vil have travlt med at udføre frelsesværket.

Hvordan kan Hjælpeforeningen hjælpe os med at bevare det rette perspektiv i en urolig verden?

Søster Beck: Hjælpeforeningen er med til at yde forsvar i disse farefulde tider. Søndagslektioner, hjælpeforeningsaktiviteter og -møder samt besøgsundervisning er de måder, hvorpå vi udfører Herrens værk og styrker enkeltpersoner og familier.

Skønt vi konfronteres med skilsmisser, ulydighed, gæld, depression, sløvhed og afhængighed, så må vi ikke glemme, at vi også lever i en tid, hvor Herrens Ånd udøses over os. Dette er en tid, hvor evangeliet forkyndes i hele verden, hvor Israels børn indsamles, hvor der er templer på jorden, og hvor vi nyder den beskyttelse, som ligger i præstedømmepagterne og -ordinancerne.

Vi må bede om bredere udsyn, så vi kan se, hvad Herren ser. Dette værk er større, end vi indser. Vi kan have fremgang mod en bedragerisk og beslutsom fjende. Vore hjem kan og bør blive tilflugtssteder.

Hvilken rolle spiller søndagslektionen i Hjælpeforeningen?

Søster Beck: Hensigten med vore søndagsmøder er at studere evangeliets lære sammen. Kvinder, som er kaldet til at tjene i Primary, Unge Piger eller andre steder, lærer også evangeliske lærdomme i deres kaldelser. Fordi vores undervisningsmateriale er så vigtigt, skal vi sørge for at holde selve indledningen i Hjælpeforeningen kort og værdig, så der skabes en stemning for det evangeliske studium som følger.

I Hjælpeforeningen studerer vi Kirkens præsidenters lærdomme, som består af en række håndbøger, der rummer profetiske lærdomme og udgør et personligt bibliotek af disse lærdomme for mænd og kvinder i Kirken. Profeternes ord er klare og inspirerede. Vi kan ikke, – vi må ikke – være passive og skødesløse i vores studium af dem.

Vi studerer profeten Joseph Smiths ord fra den bedste samling af hans værker, som nogensinde er udgivet. Håndbogen er resultatet af års research og omhyggelig gennemlæsning. Skønt skrifterne og Kirkens tidsskrifter kan berige en diskussion, så behøver vi ikke at supplere profeternes ord med andre kilder, især ikke ikke-kirkelige kilder.

Vi opfordrer vore undervisere til at stille kloge spørgsmål og opmuntre til drøftelse. Ånden er læreren, og vi skal berede os på en sådan måde, at han er til stede ved hver eneste søndagslektion.

Hvilken rolle spiller Hjælpeforeningens hverdagsmøder?

Søster Beck: Ved Hjælpeforeningens hverdagsmøder anvender vi lærdomme om frelse. Vores enhed og søsterfællesskab udspringer naturligt af, at vi arbejder sammen. For eksempel kan vi lære, hvordan vi skal forkynde evangeliet og berede missionærer. Vi kan lære hinanden bedre at kende gennem slægtsforskning. Når vi forbedrer vore huslige færdigheder, såsom rengøring, organisering, madlavning, syning og havearbejde, lærer vi at skabe et klima for næring og åndelig vækst i vore hjem.

Vi skal også lære at være uafhængige i timelige ting som uddannelse, karriereudvikling og indsigt i ny teknologi. Vi bør opbygge forråd af fødevarer, og vi bør vide, hvordan man lægger budget. Vi bør også arbejde på at forbedre fysisk og mental sundhed.

Når vi planlægger disse møder og aktiviteter, skal vi få overblik over vore dyrebare ressourcer i form af tid, energi og helligede midler. Anvend dem udelukkende til at hjælpe os med at efterleve evangeliet i vore hjem og fremme Herrens værk.

Hvordan kan vi lette overgangen fra Unge Piger til Hjælpeforeningen?

Søster Beck: Vore talentfulde unge kvinder træder fra barndommen over i den voksne verden, og søstre i Hjælpeforeningen har ansvar for at sikre, at ikke en eneste af dem går tabt.

Unge piger har lært at holde deres dåbspagter, og i Hjælpeforeningen hjælper vi dem med at forberede sig på at indgå tempelpagter. 18-årige søstre i Hjælpeforeningen kan lede komiteer, undervise i færdigheder, bistå i missioneringen, virke som besøgslærere, deltage i slægtsforsknings- og tempelprojekter og tage del i arbejdet med at frelse sjæle.

Hvilken rolle spiller besøgsundervisningen?

Søster Beck: Besøgslærere tjener på Frelserens vegne. Vore hænder er hans hænder, vores kærlighed er hans kærlighed, og vores tjeneste er hans tjeneste.² Gode besøgslærere kender de søstre, som de besøger. De elsker dem, tjener dem og hjælper dem med at lære evangeliet at kende gennem Ånden. De sætter fokus på styrkelsen af hjemmet og den enkelte. Der findes intet større privilegium end at våge over og styrke et andet menneske – det er virkelig frelsens gerning.

Hvordan kan Hjælpeforeningen gøre en forskel i verden?

Søster Beck: Jeg mødtes med en gruppe kvindelige kabinetsministre og parlamentsmedlemmer fra Vestafrika, som spurgte mig, hvordan vi hjælper afrikanske kvinder. Jeg forklarede dem, at vi i deres lande havde organiseret mange grupper af kvinder, som kaldtes Hjælpeforeninger. Vi sender Kirkens håndbog for ledere til præsidenten for hver gruppe. Kvinderne samles ofte og studerer evangeliet og lærer, hvordan de skal sørge for deres familier.

Præsidenten deler kvinderne i Hjælpeforeningen op i par, som besøger kvinderne i deres hjem, hvor de vurderer deres behov. Er nogen syge? Har de fødevarer og tøj nok? Har de den uddannelse, de har brug for? Efter besøgene rapporterer kvinderne, hvad de har erfaret. En har brug for sko, en anden venter et barn, og en tredje har brug for arbejde. De spørger, om de inden for deres gruppe råder over de fornødne ressourcer. Som oftest gør de. Det er, hvad vi gør for kvinderne i Afrika.

Mens jeg talte, nikkede kvinderne og smilede. En af dem sagde til mig: »Det mønster kunne fungere godt for vore kvinder.«

Jeg mener, at Hjælpeforeningen er et mønster, som fungerer overalt i verden, og at vore søstre er den bedste, dygtigste og største godgørende kraft i verden i dag. Jeg har tillid til vore evner til sammen at fremme Herrens frelsesværk.

Fotografi af søster Beck: Busath Photography; fotoillustration: Craig Dimond; udsnit af Kristus og den rige unge mand, af Heinrich Hofmann, gengivet med tilladelse fra C. Harrison Conroy Co.

Fotoillustration: Matthew Reier.