2009
»Mit hus er et ordens hus«
Marts 2009


Fællestid

»Mit hus er et ordens hus«

»Organiser jer, bered alt, hvad der behøves, og grundlæg et hus, ja, et bønnens hus, et fastens hus, et troens hus, et undervisningens hus, et herlighedens hus, et ordens hus, et Guds hus« (L&P 88:119).

Herren sagde: »Mit hus er et ordens hus« (L&P 132:8). Templet er Herrens hus, men vores eget hjem kan også være et ordens hus. Et ordens hus er et hus, hvor vi stræber efter at gøre, som Jesus har sagt. Det er et hjem, hvor vi kan føle kærlighed og fred.

Vor himmelske Fader har givet forældre ansvaret for at undervise og opdrage deres børn i kærlighed og mildhed. Han har givet børnene ansvar for at adlyde og ære deres forældre. Vor himmelske Fader ønsker, at medlemmer af familien samarbejder om at gøre hjemmet til et lykkeligt, fredfyldt sted, hvor Ånden kan dvæle.

Ældste Glenn L. Pace fra De Halvfjerds har fortalt, hvordan hans yngste datter hjalp familien med at gøre ting, som Herren ønsker. Han sagde: »Det var hende, der mindede os om at holde familiebøn. Det var hende, der forsøgte at skabe begejstring omkring familieaften. Hun udtænkte skattejagter, hun lavede lækkerier, ja, hun gjorde alt, hvad hun kunne for at gøre familien begejstret for at holde familieaften« (»Friend to Friend«, Friend, feb. 1997, s. 7).

Aktivitet

Tag side L4 ud af bladet, og klæb det fast på et stykke karton. Klip puslespilsbrikkerne ud. Læs Lære og Pagter 88:119 og læg så puslespillet, så ordene svarer til skriftstedet. Når du har lagt puslespillet, så sig skriftstedet flere gange og prøv at lære det udenad.

Tænk over, hvad du kan gøre for at hjælpe din familie med at få det hjem, som vor himmelske Fader ønsker, at I skal have – et hjem, hvor du kan føle kærlighed og fred, et hjem, hvor du kan føle hans Ånd.

Organiser jer.

Bered alt, hvad der behøves

Og grundlæg et hus,

ja, et bønnens hus,

et fastens hus,

et undervisningens hus,

et herlighedens hus,

et troens hus,

et ordens hus

et Guds hus.

Forslag til fællestid

  1. Indbyd en primaryleder til at fortælle om et bestemt tidspunkt, hvor hun adlød sine forældre. Lad hende fortælle om følgerne. Lad børnene slå op på Kol 3:20. Forklar, at dette vers er skrevet af Paulus, som var en Jesu Kristi apostel. Inden I læser verset sammen, beder du børnene om at søge efter svar på disse spørgsmål: Hvem taler Paulus til? Hvad giver Paulus dem besked på? Læs skriftstedet og bed om svar. Spørg så: Hvordan har det at adlyde jeres forældre hjulpet jer til at være trygge eller hjulpet jer til at vælge det rette? Kast en ærtepose til flere af børnene og bed dem om at fortælle en ting, som deres forældre har bedt dem om at gøre, og som de kan adlyde. Bær vidnesbyrd om betydningen af at adlyde sine forældre.

  2. Sangpræsentation: »Min evige familie« (Oplæg til fællestid og til børnenes nadvermødeprogram år 2009). Lad børnene lytte til musikken et par gange. Spil så musikken igen og lad børnene følge rytmen ved forsigtigt at slå deres knytnæve mod håndfladen på den anden hånd som en tømrer, der hamrer. Find billeder, der repræsenterer nøgleord i det første vers (se Primary billedpakke. Sæt hvert billede fast på en æske med tape eller lim. Skriv nøgleordet på den modsatte side af æsken. Lær dem først sangen ved at vise nøgleordene. Når børnene har lært en strofe, så sæt æskerne oven på hinanden, som om du bygger et hus af klodser. Når børnene kan synge hele verset ved hjælp af nøgleordene, stiller du alle æskerne i vilkårlig orden med billederne fremad. Syng hver strofe og lad børnene vælge et billede, som de mener passer til strofen. Hvis det passer, så lad et barn stille æsken tilbage som en del af et hus. Lad billedsiden vende fremad. Hver gang børnene synger ordene omkring »bygge(r)«, skal de slå rytmen med deres knytnæve.

    Lær dem andet vers ved at klippe et billede af en familie ud som puslespil. Bag på hver brik skriver du et nøgleord fra hver strofe i andet vers. Lær dem strofen ved hjælp af nøgleordene. Når børnene kender strofen, lægger du brikkerne på bordet og viser billedsiden. Gentag det med hver brik, indtil børnene har samlet puslespillet af familien. Lær dem omkvædet.

Illustration af Thomas S. Child