Redningshold
Hvad betyder kriseberedskab for dig? I Den Dominikanske Republik betyder det, at disse unge mænd og kvinder er parate til at yde hjælp.
De hjælper mennesker, som kommer til skade i trafikuheld. De redder druknende svømmere og finder vandrere eller huleforskere, som er faret vild eller kommet til skade. I ferierne bemander de boder på fortovene, hvor folk i vanskeligheder kan få hjælp. De bistår ved vaccinationsprogrammer i lokalsamfundet. Og de ved, hvad de skal gøre, når jordskælv, orkaner eller andre katastrofer indtræffer.
De er oplært i grundlæggende og udvidet førstehjælp, redningsaktioner til vands, redningsaktioner i trange omgivelser, katastrofeberedskab og overlevelsesteknikker. De kender deres træningshåndbøger og klasseværelsesøvelser, men de træner også udendørs og vandrer rundt i bjerge og huler, hvor de simulerer virkelige katastrofesituationer. Og de rykker ud til faktiske nødsituationer.
Siden de blev organiseret i 2003, har de hjulpet mere end 300 mennesker, hvoraf mange var alvorligt eller livstruende kvæstet. De har også fået flere teenagere fra belastede områder ind i deres rækker og har lært dem disciplin og kærlighed.
Tjenestevillig
De hedder Comité de Emergencias Santos de los Últimos Días, Den Sidstes Dages Hellige Krisekomi-te, en gruppe af frivillige, som er åben for enhver, der vil efterleve deres regler for høflighed og tjeneste. Kernen i gruppen består af sidste dages hellige teenagere, som ledes af voksne ildsjæle. Flere end 200 unge har deltaget i gruppen siden den blev oprettet.
»Jeg hørte om gruppen, da jeg kom til et dåbsmøde en lørdag,« siger Junior Rivera. »I et andet lokale så jeg nogle unge på min egen alder, som var klædt i sort med et logo på deres T-shirts og kasketter, og som var ved at lære førstehjælp. Det vakte min interesse, da jeg hørte, at de beredte sig på at hjælpe andre mennesker. Jeg indså, at det var en måde at gøre godt på, og en del af Kirkens lære er jo at hjælpe mennesker omkring os.«
Onel Rodriguez forklarer, at gruppen lærer procedurer, som minder om evangeliske principper. »For eksempel,« siger han, »lærer vi, at vi i en katastrofesituation skal tage os af vores egen familie først. Når vi har sikret os, at de har det godt, kan vi bedre hjælpe andre. Det er det samme, som Kirken siger om velfærd. Tag dig først af din egen familie, og hjælp så andre.«
Franklin de los Santos siger, at arbejdet med katastrofeberedskab har hjulpet ham med at indse, at nogle gange er behovet for en åndelig redningsaktion lige så vigtig som den fysiske hjælp. »Nogle mennesker har brug for en hjælpende hånd eller et venligt ord eller et vidnesbyrd, der kan styrke dem,« siger han. »Når vi efterlever evangeliet, bør vi også drage omsorg for folks åndelighed og styrke den.«
Praksisorienterede
Omar Rodriguez påpeger, at mange af komiteens aktiviteter har været anvendt til at opfylde Pligt mod Gud-kravene og er blevet planlagt i samarbejde med Det Aronske Præstedømme og GUF-aktiviteterne.
José Nuñez, der er andenrådgiver i La Caleta Menigheds biskopråd, siger, at mens de unge lærer evangeliet at kende i deres klasser og kvorummer, så hjælper komiteen dem til at anvende det, de lærer, i deres hverdag. »Når de er ude på gaden og har kontakt med nødlidende mennesker, erfarer de, hvad det vil sige at elske andre,« siger han. »De udvikler kærlighed til mennesker omkring dem. Og de udvikler også kærlighed til sig selv, for de lærer selvdisciplin, og det giver dem selvtillid til at opføre sig på en passende måde, hvor de end er.«
Bror Nuñez påpeger også, at komiteen ikke erstatter Kirkens normale aktiviteter. »Den supplerer dem bare,« siger han. »I præstedømmekvorummerne og klasserne i Unge Piger undervises de for eksempel i evangeliske principper. Men i evangelieorienterede aktiviteter som komiteen og andre tjenesteprojekter har de mulighed for at praktisere det, de har lært.« Det er en af de måder, siger han, hvorpå de kan blive »ordets gørere, ikke blot dets hørere« (Jak 1:22).
Samfundsorienteret
Omar siger, at komiteen ofte bliver bedt om at hjælpe til ved projekter i lokalsamfundet som f.eks. mæslingevaccinationer. »Vi møder gerne op, hvor som helst der er brug for hjælp,« siger han, »og det ved man i lokalsamfundet. De stoler på os, fordi vi er velforberedte.« Faktisk benytter comité, som er grundlagt af kirkemedlemmerne Basilio Cabrera og Domingo Peralta, de samme teknikker som Røde Kors og hjemmeværnet. Sundhedsministeriet har givet den SDH-sponsorerede gruppe særlig anerkendelse, og by- og provinsstyret har også tildelt gruppen flere priser.
Bror Nuñez forklarer, at komiteen skaber kriseberedskabsplaner ud fra en undersøgelse af særlige krisezoner i Santo Domingo og de nærliggende byer. »I tilfælde af en nødsituation vil vi rykke ind i de områder og fastslå, om der er medlemmer af Kirken, som har brug for hjælp,« siger han. »Samtidig vil vi anslå det samlede behov for mennesker i området og rapportere det til myndighederne. Vi har udpeget hvilke områder, som vil være særligt udsatte i tilfælde af cykloner, jordskælv, oversvømmelser eller lignende. Vi ved, hvilke områder, som har brug for øjeblikkelig evakuering. Vi ved sågar, hvor man kan trimme træers grene for at undgå ulykker i stærk storm. Det er en del af det, de unge har til opgave.«
Komitemedlemmerne opgiver også en del af deres hygge i forbindelse med jul og påske, så de, under voksent opsyn, kan deltage i døgnvagter. »Vi gør det, fordi mange mennesker i den periode kommer ud for ulykker eller vanskeligheder, fordi de drikker,« siger bror Núñez. Den kendsgerning har på en håndgribelig måde lært komitemedlemmerne betydningen af visdomsordet (se L&P 89).
Rede, villige og motiverede
Hvorfor bruger medlemmer af komitéen tid på at tjene andre? Hvorfor gennemgår de al den træning?
Omar siger, at skønt det kræver meget tid og arbejde at være med, så er det umagen værd. Han har det især godt med at kunne hjælpe andre mennesker, noget han i høj grad fik brug for efter den tropiske storm, Noel. »Vi havde til opgave at hjælpe nødlidende med at få tøj og fødevarer,« siger han. »Jeg så mennesker, som led, og det at være i stand til at give dem tøj at tage på og mad at spise og at se deres glæde, varmede mig.«
Osiris Rodriguez siger, at han værdsætter det fællesskab, som han oplever i komiteen. Han ser det som en forlængelse af det fællesskab, som han oplever i kvorummet og blandt de unge i Kirken i almindelighed.
Junior Batista, som blev medlem af Kirken for flere måneder siden, sagde, at da han hørte om krisekomiteen, var han meget ivrig efter at deltage. Og han er ikke blevet skuffet. »Vi har det godt med det, fordi vi opfylder det bud, der siger, at vi skal elske hinanden. Vi står sammen som brødre og søstre, Guds sønner og døtre.«
Når man har det godt med at tjene, bliver man ved med at tjene.
Foto: Richard M. Romney.
Osiris Rodriguez
Junior Rivera
Junior Batista
José Núñez