Min første kamp
Da jeg var 17 år gammel, lod jeg mig hverve i reserven i den canadiske hær. Jeg blev sendt i rekrutlejr, og for første gang i mit liv skulle jeg helt på egen hånd træffe beslutninger. Jeg regnede med, at jeg ville blive fristet til ikke at forblive aktiv i Kirken, og at mit vidnesbyrd ville blive prøvet.
Da jeg ankom til lejren, viste en sergent os de forskellige bygninger og kirker. Jeg blev tilskyndet til at spørge, hvor der var en SDH gren. Sergenten tøvede et øjeblik. Så sagde han, at der ikke var nogen SDH-kirke i lejren, men hvis jeg gerne ville i kirke, kunne jeg tage med ham og hans hustru. Han var for nylig blevet omvendt til Kirken og ville med glæde tage dem med, der havde lyst. Jeg var glad for at have mulighed for at komme i kirke, men jeg havde ikke besluttet mig for, om jeg ville derhen den kommende søndag. Jeg var jo trods alt alene og kunne træffe mine egne valg. Men noget i mit hjerte fortalte mig, at jeg skulle tage i kirke.
Den lørdag aften var en af de hårdeste i mit liv. Jeg har siden kaldt det min »livets træ-oplevelse.« Det begyndte, da mine venner ville have mig til at hygge med dem i messen. Jeg vidste, at de ville drikke, og jeg sagde, at jeg skulle tidligt i seng, fordi jeg skulle tidligt op og i kirke. De lo ad min beslutning og gik deres vej.
Da de var gået, sank jeg om på min køjeseng. Fra sengen kunne jeg kigge ud af vinduet og se mine venner sidde på verandaen foran messen og drikke og le. Jeg huskede, hvordan de havde drillet mig, fordi jeg ikke gik med. Jeg havde det sådan, som Lehi må have haft det, da han kiggede på den store og rummelige bygning, hvor mennesker også lo ad ham (se 1 Ne 8:26-27). Jeg vendte mig mod mit bord og fik øje på mine skrifter. Jeg slog ivrigt op i dem og begyndte at læse. De var min jernstang, og ligesom Guds ord holdt Lehis familie i sikkerhed, vidste jeg, at de ville beskytte mig.
Jeg kan ikke huske, hvad jeg læste den aften, men jeg kan huske den Ånd, jeg fornemmede. Jeg fornemmede den igen, da jeg gik i kirke næste morgen. Ved at gå i kirke hver eneste søndag, mens jeg var i lejren, opbyggede jeg et varigt vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium. Siden min tid i rekrutlejren har jeg haft mulighed for at bære vidnesbyrd sammen med andre fuldtidsmissionærer i Sacramento-missionen i Californien.