2011
Et fællesskab af hellige kvinder
August 2011


Besøgsbudskabet

Et fællesskab af hellige kvinder

Gennemgå denne tekst og drøft det på passende vis med de søstre, du besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke dine søstre og gøre Hjælpeforeningen til en aktiv del af dit liv.

Tro • Familie • Tjeneste

Eliza R. Snow, Hjælpeforeningens anden hovedpræsident, forkyndte: »Apostlen Paulus talte i sin tid om hellige kvinder. Det er vores pligt hver især at være en hellig kvinde. Hvis vi er hellige kvinder, har vi ophøjede mål. Vi vil føle, at vi er kaldet til at udføre vigtige hverv. Ingen er undtaget fra dem. Ingen søster [er] så isoleret … at hun ikke kan yde en stor indsats for at styrke Guds rige på jorden.«1

Søstre, vi er ikke afsondrede, og vores sfære er ikke begrænset. Ved at tage imod den gave at være aktiv i Hjælpeforeningen, bliver vi en del af det, som profeten Joseph beskrev som et fællesskab, »der er fjernt fra verdens onder – udsøgt, dydigt og helligt«.2

Dette fællesskab medvirker til at styrke vores tro og udvikle os åndeligt ved at give os muligheder for at lede, tjene og undervise. Når vi tjener, føjes en ny dimension til vores liv. Vi gør åndelige fremskridt, vi får fornemmelse af et tilhørsforhold, en identitet og vores selvværd styrkes. Vi indser, at hele formålet med evangeliets plan er at give os mulighed for at opnå vores fulde potentiale.

Hjælpeforeningen bistår os i at modtage templets velsignelser, ære de pagter, som vi indgår, samt at virke for Zions sag. Hjælpeforeningen hjælper os med at øge vores tro og personlige retskaffenhed, styrke familien og finde og hjælpe de nødlidende.

Hjælpeforeningens virke er helligt, og udførelsen af hellig tjeneste skaber en hellighed i os.

Silvia H. Allred, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab.

Fra skrifterne

2 Mos 19:5; Sl 24:3-4; 1 Thess 4:7; Titus 2:3-4; L&P 38:24; 46:33; 82:14; 87:8; Moses 7:18

Fra vores historie

Da profeten Joseph talte til Hjælpeforeningen i Nauvoo, fremhævede han hellighed og forklarede, at når søstrene blev rene og hellige, ville de udøve en betydelig indflydelse på verden. Han forklarede: »Sagtmodighed, kærlighed, renhed – det er det, som skal styrke jer … Denne forening … skal have magt til at indkalde dronninger i deres midte … Jordens konger og dronninger kommer til Zion og viser deres respekt.« Hjælpeforeningssøstre, som efterlever deres pagter, nyder ikke blot respekt fra ædle mennesker, men »hvis I lever op til jeres privilegier,« lovede Joseph søstrene, »kan engle ikke afholdes fra at pleje omgang med jer.«3

Når søstrene tog del i arbejdet med at tjene og frelse andre, blev de personligt helliggjort. Lucy Mack Smith, profetens mor, fortalte om det gode, som Hjælpeforeningen kunne udrette: »Vi skal værdsætte hinanden, passe på hinanden, trøste hinanden og modtage instruktioner, så vi alle kan være sammen i himlen.«4

Noter

  1. Eliza R. Snow, »An Address«, Woman’s Exponent, 15. sep. 1873, s. 62.

  2. Joseph Smith, History of the Church, 4:570.

  3. Joseph Smith, History of the Church, 4:605, 606.

  4. Lucy Mack Smith, citeret i Relief Society, Minute Book March 1842–March 1844, indførsel for 24. mar. 1842, s. 18-19.

Fotoillustration: Christina Smith