2011
Sang i Singapore
August 2011


Sang i Singapore

De unge i Singapore Stav lærte velsignelserne ved ofre og hårdt arbejde, da de forberedte en musical.

Da vækkeuret ringede kl. 5, stod 17-årige Yee Mun Lim ud af sengen og gjorde sig klar til dagens dont. Hun tog af sted til seminar kl. 5.20. Kl. 6.30 skyndte hun sig i skole, hvor hun havde timer og andre aktiviteter til kl. 19. Så skyndte hun sig hen til stavscentret med offentlige transportmidler for at øve på stavens musical.

Det var det faste program for de fleste af de unge i Singapore Stav hver fredag i fem måneder. Nogle gange blev de udmattede og svage, men gennem hele forberedelsesfasen til musicalen Når profeten taler lød der ingen beklagelser eller fortrydelse, for de unge følte, at det offer, de ydede, var umagen værd. »Det er den mest forbløffende, fænomenale, åndeligt opløftende, sjove og hjertevarmende begivenhed, jeg nogensinde har deltaget i,« sagde Yee Mun fra Singapore 2. Menighed.

Sådan begyndte det

»Vores oprindelige hensigt var at knytte de unge sammen,« siger Kate Loreto, som er stavens præsident for Unge Piger. »Vi har unge i otte forskellige menigheder og med forskellig kulturel baggrund. De har svært ved at omgås hinanden. Så vi tænkte, hvorfor ikke opføre en musical, der kan knytte dem sammen?«

Lederne valgte den inspirerede musik ud fra listen over præsident Gordon B. Hinckleys (1910-2008) V’er.1 Denne musik blev valgt, »så de unge kunne lærer teksterne udenad, føle Ånden og efterleve standarderne«, siger Connie Woo, som var produktionsleder. »Vi ønskede at involvere så mange unge som muligt,« siger søster Woo. 78 unge deltog i alt.

Det var sikkert ikke alle de unge, der mødte frem med samme motivation i begyndelsen, men næsten alle blev ved med at komme til prøverne, fordi de nød venskaberne, sangen og vigtigst af alt Ånden.

Deltagelse

Da temaet var valgt og prøverne organiseret, fik de unge tildelt forskellige roller i stykket og forskellige komiteer, der svarede til deres talenter.

Ally Chan på 18 år fra Singapore 2. Menighed meldte sig frivilligt til kostumekomiteen. »Vi skulle finde noget, som var sømmeligt, hvilket var meget vigtigt, og det skulle være billigt, ungdommeligt og samtidig se godt ud på scenen,« sagde hun. Ikke alene lærte hun at træffe beslutninger, som bygger på evangeliske standarder og samarbejde med andre, men hun var også tilfreds med de unges fremtoning.

Canden Petersen på 15 fra Singapore 1. Menighed blev udpeget til korleder og skulle sørge for, at alle prøverne forløb glat. Hans ansvar omfattede at kalde folk til at bede, at indsamle de unge til prøverne og legene og bekendtgøre pladser på scenen. »Jeg fik også til opgave at finde unge mænd, som kunne stille kulisserne op og tage dem ned og hjælpe de unge med at udføre deres opgaver,« sagde han. »Jeg oplevede, at dette ansvar var sundt for de unge. Forhåbentlig hjalp det dem med at forstå, at Herren kalder ledere nu, og ikke blot fra de voksnes rækker. De kan og skal opretholde deres ledere, uanset alder eller erfaringsgrundlag.«

Kandace Lim på 18 fra Woodlands Menighed hjalp med at påtage sig flere roller, blandt andet som medlem af kostumekomiteen, koreografikomiteen, fotografikomiteen og også ved at synge solo. Hun sagde om sine mange ansvar: »Det var min mor, som inspirerede mig til at påtage mig de ansvar. Hun lærte mig, at hvis der er en mulighed for at tjene, så grib den. Hvis man påtager sig en opgave og yder sit bedste, så vil Herren helt bestemt hjælpe dig med de vanskeligheder, du møder.«

Udover de administrative ansvar var der jo også brug for optrædende. John Lee på 17 år fra Clementi Menighed var en af de modige sjæle, som meldte sig frivilligt til at synge solo. Hans begrundelse var enkel: »Jeg elsker bare at synge! Og det får mig til at føle mig som noget særligt.«

Ezra Tadina på 17 fra Woodlands Menighed mente ikke, at han kunne synge, så han valgte at bidrage på en anden måde. »Jeg valgte at engagere mig,« sagde han, »og det er faktisk mig, der er fortæller på den del, der handler om at engagere sig. Jeg føler virkelig for budskabet, fordi jeg ved, at det er sandt.«

Ikke noget lille offer

Prøverne strakte sig fra november 2009 til marts 2010. I den periode samledes de unge til prøver i stavscentret hver fredag aften, undtagen i ferierne. Den tid og forpligtelse, som krævedes af de unge, var ikke noget lille offer, når man tager de unge singaporeaneres stramme tidsskema i betragtning.

Skoleeleven Olivia Hoe fra Bedok Menighed valgte at deltage, fordi »uanset hvor meget mudder livet slynger efter mig, så er det i sidste ende evangeliet, der holder mig oppe og får mig gennem sølet. Visheden om, at der er en, som passer på mig og elsker mig, giver mig trøst, og jeg tror, at det er mere end nok til at holde mig oppe hver dag.«

Mange af de unge havde andre forpligtelser, men de vidste, at Herren havde banet en vej for dem. Det var tilfældet med 16-årige Amanda Ho fra Singapore 2. Menighed. »Jeg havde dansetimer, som faldt sammen med nogle af prøverne til denne musical, men helt mirakuløst ændrede skolen tidspunkterne for dansetimerne, hvilket gjorde det muligt for mig at komme til musicalprøverne,« forklarede hun.

Lad stykket begynde

Efter flere måneder med prøver, var man endelig klar til at opføre musicalen. Takket være de unges begejstrede reklamefremstød, mødte flere end 700 mennesker op for at se dem optræde ved tre forestillinger. Da de unge fremførte deres budskab gennem sang, dans, instrumental musik og deres egne vidnesbyrd, blev mange tilhørere dybt rørt.

Gruppen blev også udfordret til at invitere venner, som ikke var medlemmer, til at se deres optræden og benytte det som en missionærmulighed. Michael Lee på 18 tog denne udfordring alvorligt. »Jeg inviterede seks venner, og tre af mine skolekammerater og en skolelærer dukkede op,« sagde han. Deres optræden gjorde især indtryk på hans lærer. »Han sagde, at det var en fantastisk oplevelse. Han bad endda om et eksemplar af pjecen Til styrke for de unge. Han sagde, at han havde fornemmet energien fra de mange unge, håbefulde hjerter.«

Ledernes oprindelige hensigt med at knytte de unge sammen lykkedes bestemt. »Da jeg sad og kiggede på dem under deres optræden, blev mit hjerte fyldt med glæde,« sagde søster Woo. »Det drejede sig ikke om, hvor godt de tog sig ud, hvor godt de sang og spillede, eller om hvor godt de fremførte deres replikker. Det drejede sig ikke om, hvilken skole eller hvilket land de kom fra. De var et.«

Budskabet i musikken

Musicalen hjalp mange med at opnå et stærkere vidnesbyrd. Nogle siger, at de nynner melodier og synger teksterne til sangene, uanset hvor de befinder sig, og sangenes budskab hjælper dem med at tackle hverdagens udfordringer. Mange af dem blev ikke blot gode venner, men åndelige støtter, som kan opbygge hinanden, når det ser svært ud. De kan hjælpe hinanden med at holde sig på den snævre sti og udvikle sig åndeligt.

Note

  1. De ni V’er er: Vær taknemlig, vær dygtig, vær engageret, vær ren, vær tro, vær optimist, vær ydmyg, vær stille, vær bønlig; se Gordon B. Hinckley, Way to Be! 2002; se også »En profets råd og bøn for ungdommen«, Liahona, apr. 2001, s. 30.

Foto: Daniel Soh

Amanda Ho

Olivia Hoe

Michael Lee

Yee Mun Lim

Canden Petersen

Kandace Lim

Ezra Tadina

Ally Chan

Cerys Ong

John Lee