Vi taler om Kristus
At påtage mig hans navn
»Der er ikke givet noget andet navn, hvorved frelse bliver tilvejebragt; derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn« (Mosi 5:8).
Et par uger inde i min mission begyndte jeg at føle mig ensom og havde lidt hjemve. Jeg nød at være missionær, men det var meget hårdere, end jeg havde forventet. Jeg savnede mine venner, min familie og alt det velkendte, jeg havde efterladt derhjemme. En morgen under mit personlige studium sad jeg helt stille og vendte og drejede mit navneskilt og tænkte på, hvor meget jeg savnede det velkendte. Jeg ville ønske, at jeg kunne høre nogen kalde mig ved fornavn.
Jeg kiggede på mit navneskilt og bemærkede, at selv om mit fornavn ikke stod på det, så kunne jeg se mit efternavn, Kirkens navn og Frelserens navn trykt på det. Pludselig indså jeg noget, som ændrede både mit perspektiv og min indstilling. Jeg erkendte, at jeg som missionær ikke var der for at repræsentere mig selv. Jeg tjente derimod for at repræsentere min familie derhjemme, og hvad der var endnu vigtigere, så repræsenterede jeg min Frelser og hans kirke. Jeg anbragte mit navneskilt på min brystlomme, lige over hjertet. Mens jeg gjorde det, lovede jeg min Frelser, at jeg mere oprigtigt ville give ham plads i mit hjerte og mit sind.
Fra den morgen af savnede jeg ikke at høre mit fornavn. Fra da af arbejdede og tjente jeg, så godt jeg magtede og bar med stolthed mit navneskilt hver dag. Når jeg begyndte at føle mig modløs, kiggede jeg på mit navneskilt, og det mindede mig om mit ansvar for at følge Jesu Kristi eksempel.
Jeg gjorde en indsats for i højere grad at påtage mig hans navn og blive mere som han. Når jeg gjorde det, følte jeg større kærlighed til mine kammerater og dem, jeg tjente, mit vidnesbyrd blev styrket, og jeg fandt glæde ved at missionere. Jeg begyndte at glemme mig selv og koncentrere mig om at tjene Herren.
Det er nu flere år siden, at jeg kom hjem fra min mission, men jeg har stadig mulighed for at påtage mig Frelserens navn. Faktisk lover vi som medlemmer af Kirken at påtage os Kristi navn, hver sabbatsdag når vi modtager nadveren. Når vi gør det, lover vi at repræsentere Frelseren, så godt vi kan, og stræbe efter at blive mere som han. Som Kong Benjamin sagde: »Derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn … hver den, som gør dette, skal blive fundet ved Guds højre hånd, for han skal kende det navn, som han kaldes ved; for han skal kaldes ved Kristi navn« (Mosi 5:8-9). Når vi påtager os hans navn, kan vi finde større mening og glæde ved vores jordiske mission.
Frelseren indstiftede nadveren sammen med sine apostle. Han brød brødet og gav det til dem, mens han sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!‹ Ligeså tog han bægeret efter måltidet og sagde: ›Dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer‹« (Luk 22:19-20).
Til ihukommelse af mig, af Walter Rane, gengivet med tilladelse fra Kirkens historiske museum