Jeg savnede at fornemme Ånden
Da jeg var 16 år, var jeg udvekslingsstudent i et år. Jeg rejste fra mit hjem i Ukraine til en lille by i Arizona i USA, hvor jeg boede hos en sidste dages hellig familie. Jeg havde aldrig hørt om de sidste dages hellige før.
Udvekslingsprogrammet tillod ikke, at familien forkyndte for mig, og jeg måtte ikke mødes med missionærerne. Men jeg valgte at gå i kirke med min værtsfamilie og deltage i alle Kirkens aktiviteter.
Jeg fornemmede Ånden hos den familie, og jeg følte mig elsket i kirken. Dengang vidste jeg ikke, at det, jeg følte, var Ånden, men mit hjerte var rørt.
Da jeg vendte hjem til Ukraine, savnede jeg den følelse meget. Jeg kunne huske, hvordan jeg havde det, da jeg gik i kirke og efterlevede evangeliets lærdomme. Jeg indså, at jeg manglede noget, men der var ingen kirke og ingen missionærer, der hvor jeg boede, så jeg regnede ikke med at opleve den følelse igen.
Men ca. fire år senere bankede missionærerne på min dør. Jeg blev så glad for at se dem. Mens de var ude at missionere, lyttede de til Ånden, som havde ført dem til mit hus. Jeg er så taknemlig for, at de var lydige. Kort tid efter blev jeg døbt og bekræftet.
Siden da er jeg blevet beseglet til min mand, der er hjemvendt missionær fra Rusland, i templet i Stockholm. Og nu er der et tempel i Kijev. Vi planlægger at komme der regelmæssigt.
Templet er det smukkeste sted på jorden. Det er et sted, hvor man kan være tæt på vor himmelske Fader. Jeg er så taknemlig for, at vi i templet kan modtage en af vor himmelske Faders største gaver: At blive beseglet som familie for evigt.
Jeg er dybt taknemlig for den sidste dages hellige familie, som fik mig til at føle Ånden og sendte mig ud på en rejse, som førte mig frem til at få min egen familie, som er beseglet for evigt.Victoria Mikulina, Rusland