2011
Kirken rekonstruerer stedet for gengivelsen af præstedømmet
September 2011


Kirken rekonstruerer stedet for gengivelsen af præstedømmet

Det Første Præsidentskab har bekendtgjort deres planer om at rekonstruere det historiske sted kendt som Harmony (i nærheden af vore dages Susquehanna) i Pennsylvania, hvor profeten Joseph Smith oversatte meget af Mormons Bog, og hvor Johannes Døber gengav Det Aronske Præstedømme i 1829.

Projektet omfatter opførelse af historiske bygninger og landlige omgivelser i Harmony, såvel som monumenter, der mindes gengivelsen af Det Aronske Præstedømme i 1829. Det første spadestik forventes at finde sted i 2012, og projektet forventes at tage to år at færdiggøre.

Harmony i Pennsylvania var stedet, hvor Joseph Smith oversatte meget af Mormons Bog i årene mellem 1827 og 1830. Der modtog profeten 15 af de tidligste åbenbaringer, der står i Lære og Pagter.

På det samme sted, som det står optegnet i JS-H 1:66-75, modtog Joseph Smith og Oliver Cowdery Det Aronske Præstedømme fra Johannes Døber i 1829. Peter, Jakob og Johannes overdrog Det Melkisedekske Præstedømme til dem på et sted i nærheden kort tid efter.

Mark Staker, seniorforsker i historiske steder for Kirkens historiske afdeling, sagde, at afdelingen allerede er begyndt på arkæologisk forskning for at identificere stedet for nogle af de originale bygninger i området.

»Vi vil sørge for at rekonstruere huset, hvor Joseph og Emma boede i Harmony, såvel som det sted, hvor Emma Smith blev født og boede med sin familie,« sagde han.

En skulptur af profeten Joseph Smith og Oliver Cowdery, der modtager Det Aronske Præstedømme findes allerede på den 36 ha store grund. Planer til nye monumenter bliver tegnet. Der findes også planer om at bygge et besøgscenter.

Kirkeledere inviterer medlemmer, der er interesseret, til at bidrage med et engangsbeløb til projektet. Dette kan gøres ved at specificere »Stedet for gengivelse af præstedømmet« i kategorien »Andet« på en tiendeseddel, der fås hos biskopper og grenspræsidenter.

Et sted på 36 ha i Pennsylvania bliver rekonstrueret for at mindes gengivelsen af præstedømmet og oversættelsen af Mormons Bog.