Evangeliske klassikere
Ægteskabets evige natur
Nathan Eldon Tanner blev født den 9. maj 1898 i Salt Lake City i delstaten Utah. Han blev ordineret til apostel i 1962, og mellem 1963 og 1982 tjente han som rådgiver i Det Første Præsidentskab under fire af Kirkens præsidenter. Det følgende er et uddrag af hans tale »Celestiale ægteskaber og evige familier«, som han holdt ved aprilkonferencen 1980. Talen findes i sin fulde længde på engelsk på conference.lds.org.
Et af de lykkeligste tidspunkter i et menneskes liv er, når man overvejer ægteskab … Man kan trygt antage, at de fleste par ved ægteskabets indgåelse er sikre på, at de har truffet det rigtige valg, men alt for hurtigt er hvedebrødsdagene forbi, og problemerne begynder, og ægteskabet ender i skilsmisse.
Den høje skilsmissefrekvens har fået nogle til at føre en levevis, hvor de føler trang til at frigøre sig fra de tilsyneladende meningsløse ritualer, så de finder sammen uden sanktion fra præst eller andre øvrigheder. Jeg spekulerer ofte på, hvor godt informeret de er om hensigten med skabelsen af den jord, som de bor på, og om hvor grundigt de har gransket skrifterne for at finde ud af, hvorfor Gud skabte manden og kvinden og indstiftede den hellige ægteskabsordinance.
Lad os se på den første hensigt med skabelsen af denne jord. Skrifterne gør det klart, at der ikke var nogen anden hensigt end at skabe et sted, hvor Guds sønner og døtre kunne bo i deres dødelige tilstand og vise sig værdige, ved at holde budene, til at vende tilbage til Guds nærhed, hvorfra de kom.
Efter skabelsen af jorden sagde Gud: »›Lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os!‹ …
Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.
Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ›Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!‹« (1 Mos 1:26-28).
Da Gud havde skabt kvinden og ført hende hen til manden, sagde han: »Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød« (1 Mos 2:24).
Ja, ægteskabet er indstiftet af Gud, og efter den første henvisning til ægtemand og hustru, finder vi gentagne beviser i skrifterne på, at mænd og kvinder bliver ægtemænd og hustruer ved vielsesceremonier, der efterfølges af en bryllupsfest. Vi er her ikke bare for at »spise, drikke og være lystige« (se 2 Ne 28:7). Vi har fået en jordklode, som vi skal underlægge os og har fået befaling om at blive talrige og opfylde jorden. Det er interessant at bemærke, at Gud sagde »bliv talrige« og ikke bare »opfylde« jorden (se 1 Mos 1:28).
Det er vigtigt for os at forstå det, som vi kan lære fra skrifterne, nemlig at Gud er evig, at hans skaberværk er evigt, og at hans sandheder er evige. Da han derfor gav Adam Eva til ægte, skulle deres forhold være evigt. Ægteskabet, som det blev indstiftet af Gud og forrettes i hans hellige templer, er evigt – ikke bare til døden. I Prædikerens bog kan vi læse: »Jeg erkender, at alt, hvad Gud gør, forbliver, hvad det er« (Præd 3:14).
Da Kristus bad Peter fortælle, hvem han var, svarede Peter: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Jesus forvissede Peter om, at han vidste dette ved åbenbaring fra Gud Faderen, og at det ville være på den åbenbaringsklippe, at han ville bygge hans kirke. Han sagde: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene« (se Matt 16:15-19).
Da farisæerne kom til Jesus for at lokke ham i en fælde ved at tale om skilsmisse, omfattede hans svar følgende:
»Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde
og sagde: ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød‹?
Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille« (Matt 19:4-6).
Disse skriftsteder antyder, at celestialt ægteskab, som er indstiftet af Gud og forrettes ved hans myndighed i hans hellige templer, er evigt, og at par, som er viet på den måde, er beseglet for tid og al evighed, og at deres børn fødes i det evigtvarende evangeliums pagt. De bliver en evig familie i overensstemmelse med deres trofasthed …
Jesus Kristus kom til jorden for at give os netop det budskab – om hvem vi er, og hvad der forventes af os. Han gav os evangeliets plan for livet og frelsen og sagde, at der ikke fandtes noget andet navn under himlen, hvorved vi kunne blive frelst (se ApG 4:12). Vi har fået det samme evangelium gengivet i de sidste dage, med levende profeter i dag … som taler for Gud, sådan som det har været Guds måde at kommunikere med mennesker på til alle tider …
Jeg ved, at vi, takket være Jesu Kristi evangelium og vores efterlevelse af Guds befalinger og de pagter, vi indgår med ham, hver især kan gøre vores hjem til en himmel på jorden, mens vi forbereder os og vore børn på at vende tilbage til vor himmelske Fader.
Foto gengivet med tilladelse fra kirkehistorisk bibliotek.
N. Eldon og Sara Tanner med deres døtre omkring 1927. Deres femte og sidste barn, Helen, blev født i 1931.