2011
Glæden ved evangeliet
September 2011


Glæden ved evangeliet

Fra en samtale med ældste Carlos A. Godoy fra De Halvfjerds og Jacob Fullmer

»Vi vil juble i Herren; ja, vi vil fryde os, for vor glæde er fuldkommen« (Alma 26:16).

Elder Carlos A. Godoy

Den skole, som jeg gik i, da jeg var 14 år, lå lige over for en sidste dages hellig kirkebygning. Jeg så mænd i hvide skjorter komme og gå fra den store bygning. Jeg spekulerede på, hvad de mon lavede derinde.

En dag ville nogle af mine venner og jeg spille fodbold, men der var ikke plads på skolens område. En eller anden sagde: »Lad os spille ovre ved kirken. De har god plads udenfor.« Det var min første kontakt med Kirken – uden for bygningen.

To år senere inviterede en af min brors venner min søster med i SDH-kirken, og jeg tog med hende. Jeg glædede mig til at finde ud af, hvad de foretog sig inde i den kirke.

Da vi nåede derhen, så vi nogle medlemmer, som spillede et enkelt spil. De så så glade ud, og det fangede min opmærksomhed. »Hvorfor er de så glade?« tænkte jeg.

Det fandt jeg ud af, da jeg blev undervist af missionærerne og døbt. Lykke kommer indefra. Min konvertering ændrede mit liv, mine børns liv og generationer både forud og bagud.

Hvad du end foretager dig, som ligger uden for Kirkens lære, bringer dig ingen glæde. Det kan måske få dig til at le eller opleve en kortvarig glæde, men sand lykke findes kun i evangeliet.

Selv om dine venner måske gør grin med dig, så beundrer de dig, fordi du står ved dine principper.

Dine forældre elsker dig. Uanset hvad de beder dig om at gøre, så er det ikke for at være hård ved dig, men fordi de ønsker at beskytte dig.

Vær altid taknemlig for dine forældre, evangeliet og den lykke, det bringer dig.

Illustration: Matt Smith