Tro mod min beslutning

Elena Ogneva Anderson, Utah i USA

Da jeg fyldte 21, følte jeg mig tilskyndet til at udføre en mission. Jeg havde ikke planlagt at tage på mission, så disse tanker opstod uventet. Min præstedømmeleder opmuntrede mig til at bede om det, og det gjorde jeg så.

Mit svar kom meget tydeligt: Jeg vidste, at Gud ønskede, at jeg skulle udføre en mission. Til at begynde med følte jeg mig begejstret ved tanken om at tjene, men det at tage på mission var en større udfordring, end jeg havde regnet med.

Min chef forstod ikke, hvorfor jeg ville rejse bort i 18 måneder, og han ville ikke give mig fri til at forberede min afrejse. Han stillede mig et ultimatum: »Arbejd eller lad være. Det er dit valg.« Selv om det var skræmmende ikke at have noget arbejde i de sidste par uger inden min mission, valgte jeg at forlade det job.

Det var også vanskeligt at gennemføre lægeundersøgelsen. Min læge i mit hjemland, Rusland, havde aldrig set Kirkens missionærpapirer før og nægtede at underskrive dem.

Hindringer som disse fik mig til at overveje, om jeg virkelig havde truffet det rette valg. Flere gange var jeg lige ved at ombestemme mig. Men når tvivlen meldte sig, huskede jeg på det svar, jeg havde fået på min bøn, og så kunne jeg forblive tro mod min beslutning om at tjene. Med tiden fandt jeg en løsning på disse og andre udfordringer, som jeg mødte.

Jeg blev kaldet til at tjene i Skt. Petersborg-missionen i Rusland. De første måneder i missionsmarken var ikke lette. Men på grund af det, jeg havde lært, da jeg tacklede hindringer under min forberedelse til at tjene, kunne jeg også overvinde udfordringerne på min mission. Min mission – og de vanskeligheder, jeg mødte, mens jeg forberedte mig til den – lærte mig, at jeg kan udrette vanskelige opgaver med Herrens hjælp.