Særlige artikler om Personlig fremgang
Vore familiers Personlige fremgang
Personlig fremgang hjalp to unge kvinder i Kijev i Ukraine med at foretage positive ændringer i deres eget og deres familiers liv.
Nogle gange kan ét menneske ændre alt omkring sig. Hvis du begynder med dig selv – hvis du har mod til at begynde med dig selv – så falder alt andet omkring dig på plads med tiden,« siger Katja Kalashnikova fra Kijev i Ukraine.
Takket være deres tro og Personlig fremgang var Katja Kalashnikova og Ivanna Rubantjiuk fra Voskresens’kji Menighed i stand til at finde det mod, som gav dem mulighed for at styrke deres familier og forberede sig på at komme i templet.
Kursændringer
Både Katjas og Ivannas familier blev medlemmer, kort efter at Kijev-missionen i Ukraine blev organiseret i 1992. Men begge familier var blevet inaktive, inden pigerne var blevet gamle nok til at blive døbt.
Da Ivanna var 13 år, flyttede hendes familie til et hus i nærheden af en sidste dages hellig kirkebygning. Da hun og hendes mor gik forbi den, mindedes hendes mor alt det gode, som Kirken havde bragt ind i hendes liv. Hun opmuntrede Ivanna til at gå i kirke. »Min mor vidste, at de i Kirken kun ville lære mig det, der var godt, i modsætning til ude i verden,« siger Ivanna. Hun begyndte at gå i kirke og til aktiviteter og blev undervist af missionærerne, og da missionærerne spurgte, om hun ville døbes, svarede hun ja.
Katjas historie
Som 15-årig vendte Katja hjem fra en rejse med en lokal ungdomsgruppe. Hun blev overrasket, da hendes far sagde, at han havde inviteret missionærerne hjem, så de kunne undervise hende. Han gjorde det klart, at hun gerne måtte høre på dem, men han var ikke interesseret.
Katja aftalte en tid med missionærerne. »Mens jeg lyttede, følte jeg, at det var den rette vej. Jeg kunne huske de følelser, jeg havde haft, da jeg var i kirke som barn. Efter et stykke tid blev jeg døbt,« siger hun.
Den personlige fremgang
Begge de unge piger måtte foretage tilpasninger for at blive medlemmer af Kirken, og Personlig fremgang hjalp dem i den overgangsperiode. »Jeg udviklede mig stadig. Jeg havde mine egne vaner. Selv min påklædning skulle ændres,« mindes Katja. »Lidt efter lidt hjalp Personlig fremgang mig med at foretage ændringer. Det gav mig styrke til at være en Guds datter, ikke bare i kirken, men hver eneste dag.«
Takket være Personlig fremgang var Ivanna og Katja i stand til at tillægge sig vaner, som kom til at styrke dem åndeligt, såsom bøn, skriftstudium og lødig underholdning. De lærte også at undervise og tjene andre. Alt i alt hjalp det dem med at nærme sig Gud og blive bedre eksempler for deres familier.
»Personlig fremgang hjalp mig. Hver eneste fuldførte opgave gav mig åndelig vækst. Det gav mig yderligere kundskab og mod,« siger Ivanna. »Det gavnede mig særlig meget, fordi de fleste af mine familiemedlemmer ikke er aktive i Kirken.«
At lede ved eksemplets magt
De forandringer, som Ivanna foretog i kraft af Personlig fremgang, hjalp hende med at være et eksempel for sin familie. »Mine forældre så hele tiden, hvor meget jeg forandrede mig. De var glade for, at jeg gik i kirke,« siger Ivanna. Hun gik alene til kirkemøder og aktiviteter, indtil hendes mor en dag besluttede at gå med hende til nadvermøde. Nu går de i kirke sammen.
Katjas eksempel rørte også hendes familie. Kort tid efter at Katja var blevet medlem af Kirken, begyndte hendes mor at gå med hende, og senere fulgte hendes far efter. Begge disse unge pigers familier har bemærket den forandring, som Personlig fremgang og kirkeaktivitet har skabt i Katjas og Ivannas liv. De så, hvor lykkelige de blev, og de ønskede at få del i den glæde.
Besøg i Herrens hus
Katjas og hendes families glæde øges stadig. Mens Katja arbejdede med Personlig fremgang, bemærkede hun, at programmet fokuserede på templets betydning. »Der er et helt afsnit, som handler om at komme i templet, og jeg ville så gerne i templet, men mine forældre var ikke parate,« mindes hun.
Men Katja kunne tage med sin seminarklasse i templet. Hun mindes: »For første gang udførte jeg tempeltjeneste. Jeg var så glad, og jeg ville gerne tilbage igen. Jeg ville så gerne have, at min familie kunne komme der og blive beseglet for al evighed.«
Katjas familie forberedte sig og følte så endelig, at de var parate til at tage til templet. To år efter sit første besøg vendte Katja tilbage til templet, denne gang sammen med sin familie. »Jeg forstod, at det virkelig er et sted, hvor familier kan blive evige,« siger Katja. De blev beseglet i templet i Freiberg i Tyskland.
Fremad i tro
Katja og Ivanna er taknemlige for Kirken, og begge har nydt godt af dens tilbud, især Personlig fremgang. »Mit vidnesbyrd om Personlig fremgang er, at det gør os stærkere og hjælper os med at blive fuldkommengjort inden for alle livets aspekter,« siger Katja.
Ivanna mener, at Unge Piger og Kirkens organisationer har hjulpet hende med at forberede sig på at være missionær. Ivanna ser positivt på missionering. Hun siger: »Lad dig ikke slå ud. Vær altid et eksempel på, hvordan Kirken kan ændre os. Vi er lykkelige i den, og alle mennesker vil gerne være lykkelige. Hvis vi viser mennesker den glæde, så følger de vores eksempel. Vi kan altid – med små skridt – hjælpe mennesker og tjene dem, og på et eller andet vidunderligt tidspunkt er de parate.«
Katja Kalashnikova tilegnede sig kundskab i kraft af Personlig fremgang, hvilket fik hendes forældre til at gå med hende i kirke. Modstående side: Katja og hendes veninde Ivanna Rubantjiuk foran templet i Kijev i Ukraine.
Foto: Lucas McGraw og Trevor Mcdonald
Ivanna giver Personlig fremgang æren for, at hun kunne være et godt eksempel for sin familie. Ivanna og hendes mor går nu i kirke sammen.