Omvendt til evangeliet – og en mission

Marco Brando, Italien

Jeg voksede op i Kirken og havde altid planlagt at tage på mission. Men da det blev tid for mig at tjene, længtes jeg efter en stærkere omvendelsesoplevelse af den slags, som jeg havde hørt andre tale om, når de fortalte, hvordan de blev medlem af Kirken.

Jeg vidste, at det ville kræve ofre at tage på mission. Jeg havde et godt job med en god løn, og jeg spekulerede på, om jeg kunne finde et lige så vellønnet job, når jeg vendte hjem. Jeg var utryg ved at afbryde min uddannelse og forlade min familie og mine venner. Men inderst inde vidste jeg, at en mission var det rette valg, så jeg fortsatte min forberedelse.

Som en del af den forberedelse gik jeg ud sammen med ældsterne i mit område til undervisningsaftaler. En aften underviste missionærerne og jeg en mand om visdomsordet, men han ville ikke anerkende princippet. Da vi forlod hans hjem, kunne jeg fornemme, at ældsterne var modløse, og jeg var også lidt ked af det.

Jeg var ikke sikker på, hvorfor jeg følte mig ked af det, for jeg kendte jo ikke denne mand. Jeg blev ved med at tænke over det, og så slog det mig, at jeg følte sådan, fordi jeg havde fornemmet Ånden, mens vi underviste. Jeg var ked af, at manden havde afvist noget, som havde bragt mig så stor glæde.

Den tanke fik mig til at indse, at jeg virkelig var omvendt. Jeg vidste, at evangeliet var sandt, og jeg glædede mig til at forkynde det. Kort efter blev jeg kaldet til at tjene i missionen i Rom.

Jeg følte mig rigt velsignet for de ofre, som jeg havde ydet, mens jeg forberedte mig på min mission. Jeg forkyndte evangeliet for så mange vidunderlige mennesker, jeg vandt venner for livet, og jeg lærte engelsk. Velsignelserne fortsatte, efter at jeg vendte hjem. Jeg blev ansat i samme job, som jeg havde haft inden min mission og blev endda forfremmet.

Men den største velsignelse var nok et stærkere vidnesbyrd om evangeliet. Min mission var en tid med hidtil uset åndelig vækst, som jeg altid vil være taknemlig for.