Hjælpeforeningens historie:En gennemgang af Herrens vision for sine døtre
Som Guds døtre, der stræber efter evigt liv, kan vi gå fremad med en vished, der inspireres af dem, som er gået forud for os.
Da vi blev kaldet som hovedpræsidentskab for Hjælpeforeningen, fik vi udleveret en bog med Hjælpeforeningens historie, som vi skulle studere. Det gjorde vi under bøn, mens vi stræbte efter at erfare, hvad Herren ønskede, at vi skulle lære og gøre som følge af det studium. Vores studium afslørede en rig arv af åndelig kraft og bidrag fra sidste dages hellige kvinder. Det var en imponerende optegnelse over Herrens handlemåde med sine døtre og hans forventninger til dem. Takket være vores studium og den inspiration, der kom til os på grund af det, erfarede vi hensigten med Hjælpeforeningen. Vi erfarede, at i vores forberedelse på det evige livs velsignelser, ønsker Herren, at hans døtre skal øge deres tro og personlige retskaffenhed, styrke familierne og hjemmene og finde og hjælpe de nødlidende. Når søstre i dag, under bøn, læser deres historie, modtager de indsigt, svar og inspiration, præcis som vi gjorde.
Det er vores håb, at vi, når vi studerer Hjælpeforeningens historie og virke, kan se, hvordan vor himmelske Fader har hjulpet søstrene i tidligere tider. Når vi ser, hvordan han hjalp dem, opnår vi et vidnesbyrd om, at han også vil hjælpe os i dag. Vi erfarer, at hvis Gud kunne vejlede en kvinde gennem Helligånden for hundrede år siden, så kan han gøre det samme for kvinder i vore dage.
Søster Eliza R. Snow, vores anden hovedpræsident for Hjælpeforeningen, var en stærk og trofast, tidlig leder. Hun forstod, at Ånden »tilfredsstiller og opfylder ethvert af menneskehjertets længsler og fylder ethvert tomrum«. I forskellige perioder af sit liv sloges hun med dårligt helbred og ensomhedsfølelse. Men hun blev styrket, fordi hun var i stand til at modtage og handle ud fra personlig åbenbaring. I hendes øjne var personlig åbenbaring og Åndens konstante følgeskab som et kildevæld. Hun sagde: »Og er det ikke vores privilegium at leve på en sådan måde, at dette konstant kan tilflyde vores sjæl?«1
Eksempler som dette findes overalt i vores historie og minder os om, at evnen til at modtage og handle ud fra personlig åbenbaring er den vigtigste evne, vi kan opnå i dette liv. Har vi den, kan vi ikke fejle; har vi den ikke, kan vi ikke få fremgang.
Hjælpeforeningens historie er vigtig for søstre over hele verden i dag.
Vores historie åbenbarer en lang række af stærke, retskafne, trofaste og hengivne kvinder. Denne arv begyndte med Eva, og beretningerne om disse kvinder tilhører os alle og giver os en vision for vores fremtid. Hvis vi vil fortsætte denne arv af retskafne, hengivne kvinder, så må det ske ved, at vi bygger på det, som de har gjort. Vores studium af historien har vist os, at der findes styrke og store evner blandt Kirkens kvinder, og de udspringer af deres tro på Herren Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Denne tro har givet kvinder evnen til at foretage korrekte valg og overvinde udfordringer og vanskeligheder. Det har sat dem i stand til at trække på troens ild og kraften i deres pagter, så de kan føre eksemplariske liv. I ethvert land er der en arv af tro blandt de kvinder, som har været med til at grundfæste Kirken og styrke de sidste dages hellige hjem.
Silvia H. Allred, der er førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har fortalt om sin mor, Hilda Alvarenga, som blev kaldet til at tjene som hjælpeforeningspræsident i en gren i El Salvador, da hun var en nyomvendt kvinde i trediverne. Hun fortalte grenspræsidenten, at hun var uerfaren, uforberedt og utilstrækkelig. Men grenspræsidenten kaldte hende alligevel. Mens hun tjente, lærte hun lederfærdigheder og udviklede nye gaver, såsom at undervise, tale offentligt og organisere møder, aktiviteter og tjenesteprojekter. Hun hjalp andre i grenen med at opbygge riget.2 I dag, såvel som i fortiden, forventer vor himmelske Fader, at hans døtre spiller en ledende rolle i enhver menighed. Søstre som Hilda Alvarenga bliver pionerer og forbilleder for kommende generationer.
Historien kan hjælpe vor tids kvinder, som oplever mange stressfaktorer i deres liv.
Når vi som præsidentskab har rejst rundt i verden, har vi besøgt søstrenes hjem. Vi har set deres kampe og kender de hjerteskærende vanskeligheder, som de må tackle. Mange søstre føler sig overvældet. Nogle af dem har svært ved at finde tid til daglig bøn og skriftstudium og at gøre det, som får dem til at fornemme Ånden i deres tilværelse. Vi lever i en stadig mere udfordrende tid og er omgivet af holdninger og skikke, der kan få os væk fra vores evige mål. Fordi vi som kvinder har stor indflydelse på dem omkring os, skal vi gøre alt, hvad vi kan for at holde os åndeligt stærke.
Vores Hjælpeforenings historie hjælper os med at fokusere på det, der er vigtigt, og prioritere vores mange gøremål. Hver eneste dag får vi mulighed for at træffe valg, der kan øge vores tro og styrke vores familie. For mere end 60 år siden bad søster Belle S. Spafford, vores niende hovedpræsident for Hjælpeforeningen, søstrene om at vurdere deres interesser og aktiviteter og forenkle deres liv ved at gøre det, der havde varig betydning og derved rydde mindre berigende aktiviteter af vejen.3 Hendes råd er stadig nyttigt i dag. Et studium af vores historie kan give os det perspektiv, som vi behøver for at kunne fokusere på det vigtige, som velsigner os i evigheden.
At øge troen, styrke familien og tjene andre er lige så vigtigt i dag, som det var, da Hjælpeforeningen blev organiseret.
Vores historie lærer os, at stærk tro er en stabiliserende drivkraft i retskafne kvinders liv. Tro på Jesu Kristi forsoning kan ikke alene hele os, men også sætte os i stand til at udføre vanskelige opgaver og leve et eksemplarisk liv. Vores historie lærer os, at næstekærlighed, som er Kristi rene kærlighed og som aldrig ophører, på smukkeste vis har fået kvinder til at holde ud under selv de sværeste trængsler. Vi øger vores tro og personlige retfærdighed, når vi træffer valg, der indretter vores vilje efter Guds vilje. Når vi gør det, føler vi fred. Når vi ikke er i harmoni med den, føler vi skyldfølelse. Det er Ånden, der fortæller os, at vi skal omvende os og rette os ind efter Guds vilje. Omvendelse er et princip, som vi anvender dagligt for at forblive åndeligt stærke.
Vores historie viser os, at stærke familier ikke opstår ved en tilfældighed. At efterleve Herrens plan omhyggeligt, oprigtigt og beslutsomt er et bevidst, trosskabende valg i dagens verden. Det er en trosfremmende barmhjertighedsgerning at styrke dem omkring os og nære alle familier.
Vores historie er rig på forbilledlige søstre, som tog imod formaningen om at »hjælpe de fattige« og »frelse sjæle«.4 Amy Brown Lyman tjente som Hjælpeforeningens ottende hovedpræsident under Anden Verdenskrig. Hun rådede søstrene til at øge deres tro og holde ud. Hun rettede deres fokus med det at gøre deres hjem trygge og en vigtig del af deres liv.5
Når en søster træder ind i Hjælpeforeningen, bliver hun en del af et verdensomspændende søsterfællesskab, der er forenet i deres virke som disciple. Hun begynder så at virke sammen med andre, der også er fast besluttede på at holde deres pagter og give alt, hvad de har til opbygningen af Herrens rige.
Vores historie hjælper os med at forstå vores uadskillige forbindelse til præstedømmet.
Herren har vigtige opgaver til sine sønner og døtre. Præstedømmekvorummer og Hjælpeforeningerne udfører Herrens værk. Profeten Joseph Smith sagde: »Jeg organiserer kvinderne under præstedømmet og efter præstedømmets mønster.«6
Nu som tidligere virker Hjælpeforeningens præsident under biskoppens eller grenspræsidentens ledelse, fordi han bærer præstedømmets nøgler til ledelsen af menigheden eller grenen.
Barbara W. Winder, der var Hjælpeforeningens 11. hovedpræsident, sagde: »Det er mit største ønske, at vi må forene os med hinanden og med præstedømmet, idet vi arbejder på at opbygge Guds rige i vore dage.«7
Desuden er det stort at vide, at hver eneste søster har adgang til alle frelsens ordinancer og kan indgå pagter, der sætter hende i stand til at opfylde sin jordiske såvel som sin evige mission. Hver søster kan opnå Helligåndens konstante følgeskab, der kan vejlede hende, trøste hende og bekræfte hendes retskafne handlinger. Hun har også fuld adgang til åndelige gaver, som fremmer hendes evne til at leve sit liv med selvsikkerhed og beskyttelse. Vores historie lærer os, hvordan tidligere tiders kvinder anvendte disse velsignelser.
Når vi kender vores historie kan det være en hjælp til at forberede os på det evige livs velsignelser.
Vi erfarer, at Hjælpeforeningens søstre tidligere stod over for mange vanskelige situationer, men vi kæmper også i dag med en indædt fjende, som ønsker at knuse vores tro og vores familie og lade os stå ensomme og lidende tilbage. Vores Hjælpeforenings historie sætter alt, hvad vi gør ind i en sammenhæng. Gennem profeten Joseph Smith gav Frelseren denne uddelings kvinder et kald til at medvirke i udførelse af hans værk.
Gennem vores historie kan vi lære, hvem vi er, og hvilken vigtig rolle vi spiller i vor himmelske Faders plan. Vi kan ikke overdrage vores ansvar til andre. Eftersom vores himmelske Fader kender os og elsker os, støtter han os, når vi stræber efter at rette vores vilje ind efter hans. »For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).
Maria og den opstandne Herre, af Harry Anderson; foto: Busath Photography
Fotoillustrationer: Matthew Reier og Howard Collett