Jeg ombestemte mig

Jessica Baksis, Idaho i USA

Jeg var 21 år og medejer af en skønhedsklinik. Jeg underviste en primaryklasse i Kirken. Mit liv var godt, men jeg følte mig rastløs. Det var, som om der var noget andet, jeg burde gøre – jeg vidste bare ikke, hvad det var.

En søndag kaldte min biskop mig ind på sit kontor og spurgte, om jeg havde overvejet at tage på mission. Det kom helt bag på mig. Jeg havde kun været medlem af Kirken i to år og havde aldrig overvejet at tage på mission.

Jeg fortalte biskoppen, at jeg ikke mente, at en mission var noget for mig. Da jeg forlod hans kontor, sagde han: »Nuvel, hvis du ombestemmer dig, så sig til.« Jeg troede, at emnet var uddebatteret, men biskoppens ord blev ved med at dukke op i mit sind.

Jeg spurgte mig selv, hvordan i alverden jeg skulle kunne udføre en mission. Jeg var det eneste medlem af Kirken i min familie. Hvad ville min familie sige? Hvad skulle jeg gøre med min andel af skønhedsklinikken? Kunne jeg klare at tjene i halvandet år?

Mens jeg overvejede disse spørgsmål, blev jeg tilskyndet til at læse i Mormons Bog. Jeg tog den frem og slog op på det ottende kapitel i Alma. Mens jeg læste om Alma og Amulek, der drog ud på mission, vidste jeg, at jeg også skulle »prædike Guds ord« (vers 30). Næste søndag fortalte jeg min biskop, at jeg havde ombestemt mig, og at jeg gerne ville på mission.

Min familie støttede mig, og jeg fik solgt min andel af skønhedsklinikken. Jeg tjente i Caracas i Venezuela, og jeg høster stadig velsignelser ved at have udført en ærefuld mission for Herren.