Særlige artikler om Personlig fremgang
Er jeg Guds kære barn?
Et vers i Det Gamle Testamente fik mig til at forstå min guddommelige natur.
Som 21-årig collegestuderende søgte jeg efter sandheden, og jeg var begejstret over at høre evangeliets budskab fra missionærerne. Jeg tog langsomt, men helhjertet imod deres budskab. Jeg blev medlem af Kirken, men var det eneste medlem af min familie, som blev det.
Da jeg havde været medlem af Kirken i omtrent et år, indså jeg, at mit vidnesbyrd blev stærkere dag for dag, men der manglede noget. Jeg vidste ikke, at jeg var et Guds barn.
Det var sandt, at jeg havde anerkendt Gud som alles Fader. Men jeg var ikke klar over, hvor godt han kender hver eneste af sine skabninger. »Med alt det, der findes i denne verden,« spurgte jeg mig selv, »hvordan skulle han så kunne kende mig personligt? Hvordan skulle han kunne betragte mig som sin datter? Hvordan skulle han kunne elske mig som sit barn?«
Med disse spørgsmål i tankerne henvendte jeg mig til min himmelske Fader i bøn. Kort tid efter faldt jeg under mit skriftstudium over 1 Krøn 28:9. Kong David sagde til sin søn: »Og du, min søn, Salomo, kend din fars Gud, og tjen ham helhjertet og med glæde, for Herren ransager alle hjerter, og alt, hvad mennesker vil og planlægger, har han indsigt i. Hvis du søger ham, finder du ham, men hvis du svigter ham, forstøder han dig for evigt.«
Intet andet skriftsted har ført mig tættere på min himmelske Fader end det. Det vidnede for mig, at jeg ikke alene er Guds datter, men også at hvis jeg vil søge ham, kan jeg finde ham. Det vidnede for mig om min guddommelige natur. Jeg havde ikke, inderst i mit hjerte, været fuldstændig omvendt til tanken om, at jeg er Guds barn. Jeg havde håbet, at det var sandt, men havde ikke kunnet fatte kundskaben om sådan en kærlig himmelsk Fader. Jeg kunne ikke begribe et væsen, som kunne kende mine inderste tanker og ønsker. Jeg kunne ikke anerkende hans kærlighed, fordi jeg kendte mine svagheder og de mange fejl, jeg havde begået.
Skrifterne har lært mig meget. Først er der David, som efter at have begået mange fejltagelser, råder sin søn Salomo til at søge Herren og tjene ham oprigtigt. Derved kan Salomo finde Herren. Da jeg læste disse ord, vaktes der et stærkt ønske i mig om at udvikle et personligt forhold til min himmelske Fader. Jeg lærte mere om vor himmelske Faders kærlige veje. Jeg vidste, at jeg, ligesom David og Salomo, kunne finde ham. Vores forhold udviklede sig. Dette skriftsted gav mig en formel, som jeg kunne leve efter, og jeg erfarede, at den var sand.
Jeg opdagede, at vor himmelske Fader kender mig personligt. Jeg blev ved med at granske dette skriftsted, indtil vendingen »Herren ransager alle hjerter« stod prentet i mit sind. Hver gang jeg læste det, hviskede Helligånden til mit hjerte, at vor himmelske Fader ved alt, selv hvad »mennesker vil og planlægger«. Jeg vidste, at han ikke bare var min Skaber, men at han også var min kærlige Fader, og at jeg var hans elskede barn. Jeg havde endelig anerkendt, at han kender mig. Han kender mine inderste tanker, ønsker, drømme, længsler, frygt, hensigter og vigtigst af alt, det, jeg planlægger. Han kender mig, som mine jordiske forældre kender mig, men bedre endnu. Det var den indsigt, der gav mig et vidnesbyrd om, at jeg er Guds kære barn.
Illustration: Taia Morley.