Han er der
»Derfor udøste vi vor sjæl i bøn til Gud om, at han ville styrke os« (Alma 58:10).
Da en af vore sønner var 11 år, vågnede han med en slem hovedpine. Til at begynde med troede jeg, at han bare ville undgå at gå i skole, men jeg opdagede hurtigt, at han havde høj feber. Jeg tog ham med til lægen, og snart efter skyndte vi os på hospitalet. Der fik han at vide, at han havde meningitis, en alvorlig sygdom.
Da hans tilstand forværredes, begyndte han at få kramper. Lægen bad mig om at gå udenfor. Da jeg gik ned ad gangen, blev jeg bange og begyndte at græde. En kvinde, som jeg ikke kendte, lagde armene om mig. Jeg bad højlydt om, at min himmelske Fader ville hjælpe min søn, så alt kunne ordne sig. Jeg kan huske, at jeg følte en stor fred.
Min søn blev opereret og var på hospitalet i mange uger. I dag er han rask, gift og far til to dejlige piger. Den oplevelse var et stærkt eksempel på bønnens magt.
Der er en primarysang, som hedder »Barnets bøn«. Den stiller spørgsmålet: »Himmelske Fader, er du virk’lig der? Hører du og besvarer hver en bøn jeg be’r?« (Børnenes sangbog s. 6).
Og svaret er afgjort: Ja, han gør.
Hvis du nogle gange spekulerer på, om vor himmelske Fader lever, så er det på tide at knæle og spørge: »Himmelske Fader, er du der virkelig? Har jeg virkelig levet sammen med dig, før jeg kom til jorden? Kan jeg vende hjem til dig igen?«
Han besvarer jeres bønner. Han lader jer vide, at han er der. I er aldrig alene. Vi har brug for ham hele tiden, og han er der for os.
Illustration: Keith Larson