Notesbog til oktoberkonferencen
»Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt … hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme« (L&P 1:38).
Når I gennemgår oktoberkonferencen 2011, kan I bruge disse sider (og notesbøger til konferencer i fremtidige numre) til hjælp i jeres studium og anvendelse af den nylige undervisning fra de levende profeter og apostle.
Profetisk løfte
»Der er ikke gået en dag, hvor jeg ikke har talt med vor himmelske Fader gennem bøn. Det er et forhold, jeg sætter meget højt – som jeg bogstaveligt talt ville være fortabt uden. Hvis I ikke har et sådant forhold med vor himmelske Fader nu – vil jeg på det kraftigste opfordre jer til at arbejde hen mod det. Når I gør det, vil I være berettigede til hans inspiration og vejledning – som er en nødvendighed for os alle, hvis vi skal overleve åndeligt under vores rejse her på jorden. En sådan inspiration og vejledning vil tilflyde os frit, hvis vi blot søger den.«
Præsident Thomas S. Monson, »Stå på hellige steder«, Liahona, nov. 2011, s. 84.
Gå og gør
Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum underviste i, at vi for at fremme en forståelse af Kirken bør -
-
»være ligefremme i vore udtalelser om Jesus Kristus. Vi ønsker, at andre skal vide, at vi tror på, at han er den helt centrale figur i menneskehedens historie.«
-
»være et retskaffent eksempel for andre … Vores liv bør være et eksempel på godhed og dyd, idet vi prøver at følge hans eksempel på jorden.«
-
»tale om Kirken. I vores dagligdag er vi velsignede med mange muligheder for at fortælle andre om det, vi tror på.«
Fra »Den fuldendte kærlighed fordriver frygten«, Liahona, nov. 2011, s. 42-43.
Udfyld det tomme felt
-
»Bønsomt studium af vil opbygge tro på Gud Faderen, på hans elskede Søn og hans evangelium. Den vil opbygge jeres tro på Guds profeter både fortidige og nutidige. Den kan føre jer nærmere til Gud end nogen anden bog. Den kan ændre livet til det bedre« (Henry B. Eyring, »Et vidne«, Liahona, nov. 2011, s. 70-71).
-
»Et bliver en rigtig ven, som ikke glider bort, som tiden går« (Richard G. Scott, »Skrifternes styrke«, Liahona, nov. 2011, s. 6).
-
»For dem, som tænker, at de prøver, de møder, er uretfærdige, opvejer alle livets uretfærdigheder« (Quentin L. Cook, »De sange, de ikke kunne synge«, Liahona, nov. 2011, s. 106).
-
»Når vi har , er vi villige til at tjene og hjælpe andre, når det er ubelejligt og uden tanke på anerkendelse eller modydelse« (Silvia H. Allred, »Kærligheden ophører aldrig«, Liahona, nov. 2011, s. 115).