Fars sko
Priscilla Costa Xavier, São Paulo i Brasilien
For mange år siden, da mine forældre hjalp Hjælpeforeningen med at samle tøj, sko og andre genstande, som skulle doneres til de nødlidende, fik min far øje på et par velholdte sko, som lå midt i en dynge ting. I det øjeblik følte han en tilskyndelse til at beholde skoene.
Min mor lo og sagde: »Det par sko er tre numre for små til dig. Du kan jo slet ikke passe dem!«
Min far insisterede imidlertid. Efter at flere af søstrene havde lavet sjov med ham, gav de ham endelig lov til at beholde skoene.
Så snart han kom hjem, pudsede han dem, fyldte dem med avispapir og stillede dem i en æske oven på sin kommode. Vi fik besked på ikke at røre æsken. I fem år stod den det samme sted.
En dag flyttede en ny familie ind i nabohuset. De havde to børn og et spædbarn på et halvt år. Min søster og jeg blev straks venner med deres to piger, som var på vores alder. Vi fortalte vore nye venner om det, som vi lærte i kirken, og vi inviterede dem med i Primary. De var meget begejstrede og ivrige efter at høre mere om det, som vi havde fortalt dem.
Da de kom hjem fra Primary, fortalte de deres forældre om Kirken. Vores forældre inviterede hele familien til at blive undervist af missionærerne og komme med i kirke. Det tog de med glæde imod. De var begejstrede for lektionerne, og vi glædede os til at gå i kirke med dem.
Men da det blev søndag, virkede deres døtre bedrøvede. Da vi spurgte, hvad der var i vejen, sagde de, at deres forældre ikke længere ville med i kirke.
Vi blev skuffede og bad far om at tale med deres forældre. Da han fortalte dem om velsignelserne ved at gå i kirke, svarede faderen: »Ja, det ved jeg alt sammen. Problemet er, at jeg ikke har gået med andet end mine tennissko i lang tid, og jeg ved, at vi skal være velklædte i kirken.«
I det øjeblik kiggede far hen på mor. Hun vidste præcis, hvad hun skulle gøre. Skoene på fars kommode passede perfekt til vore venners far, og hele familien gik med os i kirke. Det blev en pragtfuld søndag for både dem og os. De blev snart medlemmer af Kirken, og i dag er de en dejlig, evig familie.
Jeg ved, at min far blev vejledt af Helligånden til at beholde de sko. Derfor søger jeg altid Åndens vejledning, når jeg er på udkig efter familier, der er parate til at modtage evangeliet. Jeg ved, at vor himmelske Fader bereder familier, og jeg ved, at vi skal søge efter dem og føre dem til Kristus.