2012
Hellige i Brasilien og Storbritannien deltager i tjenestedage
Januar 2012


Hellige i Storbritannien og Brasilien deltager i tjenestedage

Siden Det Første Præsidentskab i april sidste år inviterede alle Kirkens medlemmer til at deltage i en tjenestedag i løbet af det kommende år, har hellige overalt i verden taget imod opfordringen. I mindst to lande – Storbritannien og Brasilien – har enheder deltaget i en forenet indsats sammen med andre medlemmer i deres land.

Storbritannien

Mandag den 5. september 2011 mødtes medlemmer fra 11 stave i England sammen med områdepræsident Erich W. Kopischke fra De Halvfjerds til en Hjælpende Hænder-projekt i Tottenham Marshes.

Begivenheden markerede ikke blot 75 årsdagen for Kirkens velfærdsprogram, men også den officielle genlancering af Londons kampagne for Ryd hovedstaden op 2011. I fem timer lugede medlemmer, anlagde blomsterbede, lavede træer til flis, beskar tæt bevoksning og fjernede affald fra Lee Valley Park – i samarbejde med borgmesterens kontor.

Den samme dag sluttede medlemmer i andre områder af London sig til Hjælpende Hænder-projekter på Haven House børnehospice og Richard House børnehospice.

Ved Richard House malede 18 medlemmer fra Stratford Menighed et kontor, lugede, beskar planter, fejede området og ordnede værktøj. Dette var hospicets første kontakt med Kirken, sagde Charlotte Illera, projektleder for tjenesteprojektet ved Richard House.

»Jeg blev rørt over den måde, de frivillige påtog sig deres opgaver med begejstring og glæde,« fortæller hun. »Selv en enkel opgave som at feje et fortov blev udført til UG.«

I løbet af de sidste mange måneder har kirkemedlemmer i Storbritannien været organiseret og deltaget i adskillige tjenesteprojekter over hele landet.

Brasilien

Den 30. juli dominerede gule veste scenen ved flere hundrede tjenesteprojekter overalt i Brasilien for at fejre 12-årsdagen for Hjælpende Hænder, et program i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der søger at yde samfundstjeneste og nødhjælp til dem i nød.

Hjælpende Hænder (Mãos que Ajudam) kommer faktisk fra Brasilien som en måde at gøre venner og naboer opmærksomme på Kirkens humanitære indsats. Det er nu blevet en stor årlig begivenhed.

Dette års tjenestedag var fyldt med sang, latter og klapsalver, idet 120.000 mænd, kvinder og børn fejede gader, rengjorde skoler, reparerede bygninger, forskønnede parker og deltog i andre tjenesteprojekter i Latinamerikas største og mest befolkede land. Kirkemedlemmer slog sig sammen med andre fra lokalsamfundet for at yde tjeneste, som ville gavne alle.

I Belo Horizonte, Recife og Bahia troppede 6.000 frivillige op for at bekæmpe gul feber. I Rio de Janeiro rengjorde frivillige folkeskoler og børnehaver. I Porto Alegre rengjorde 1.500 frivillige skoler, og nogle deltog i lektioner om forebyggelse af stofmisbrug.

To måneder før tjenestedagen arbejdede flere end 500 frivillige på at indsamle doneret mad, der blev delt ud til 175 familier i São Jose den 30. juli.

Kirkemedlemmer i Blumenau donerede godt 130 kg mad til Casa de Apoio às Crianças Portadoras de Mielomeningocele e Neoplasia (Huset, der støtter børn med medfødt rygmarvsbrok og tumorer). De frivillige underviste også institutionen i principper om forråd.

»De teknikker, vi lærte, vil hjælpe os med at bevare maden i vores spisekammer, da meget af vores mad bliver dårlig i de fugtige omgivelser,« siger socialrådgiver, Adriane J. Backes Ruoff.

Flere end 11 stave fra England mødtes den 5. september 2011 for at yde tjenesteprojekter i tre forskellige områder i og omkring for London.

Foto bragt med tilladelse af Linsey Phillips