2012
Lære og Pagter 115:5
Januar 2012


Linje på linje

Lære og Pagter 115:5

Herren har befalet os at rejse os og lade vores lys skinne.

5 Sandelig siger jeg til jer alle: Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene.

Jeg siger til jer alle

I denne åbenbaring fra 1838 gav Herren vejledning angående opførelsen af et tempel i Far West i Missouri samt andre aspekter af Zions opbygning. Han gav også navnet på sin kirke i de sidste dage: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Selv om denne åbenbaring var rettet til Kirkens ledere på det tidspunkt, gælder befalingen om at »rejse os og lade vores lys skinne« også i dag.

Rejs jer og lad jeres lys skinne

Præsident Dieter F. Uchtdorf

»Herren har et stort værk for hver af jer at udføre. ›Rejs jer og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene‹ (L&P 115:5). Han stoler på jer, og han kalder jer og sætter sin lid til, at I rejser jer og lade jeres lys skinne klarere i disse udfordrende, men vidunderlige tider.«

Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »Your Right to Choose the Right«, New Era, aug. 2005, s. 8.

Jeres lys

Hvordan kan I lade jeres lys skinne? Overvej disse forlag og nedskriv nogle af dine egne i din dagbog.

  • Vær venlig, imødekommende og ydmyg.

  • Stå fast ved og efterlev Kirkens standarder.

  • Smil og vis glæden ved at efterleve evangeliet.

  • Fortæl dine venner om evangeliet.

  • Bær dit vidnesbyrd om sandheden.

Banner

Banner – en genstand, normalt et flag, som anbringes på en stang og anvendes som samlingspunkt eller symbol (se L&P 45:9).

Ældste Russell M. Nelson

»Bannerførere marcherer i spidsen for en værdig sag. De repræsenterer det, der er godt og ædelt. De bærer ofte flag eller andre symboler, der udtrykker identitet, hensigt og enighed …

Som Jesu bannerførere skal vi hjælpe de ærlige i hjertet med at finde Jesus. Vi vajer ikke med bannere … i stedet påtager vi os, som bannerførere for Jesus Kristus, villigt og taknemligt hans hellige navn. Vi melder os til hans sag ved pagt.«

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Standards of the Lord’s Standard Bearers«, Ensign, aug. 1991, s. 7.

Folkeslagene

Ældste D. Todd Christofferson

»I dag samles Herrens folk ›fra folkeslagene‹, når de mødes i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges forsamlinger og stave, som er spredt ud over hele verden … Herren anmoder os om at være retfærdighedens lys, som kan vejlede dem, der søger Zions tryghed og velsignelser.«

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum, »Kom til Zion«, Liahona, nov. 2008, s. 37.

Baggrund: Dina Beylis