2012
Hvad er Kirkens holdning til homoseksualitet? Er det i orden at være venner med mennesker, som nærer homoseksuelle følelser?
Januar 2012


Hvad er Kirkens holdning til homoseksualitet? Er det i orden at være venner med mennesker, som nærer homoseksuelle følelser?

Kirken er imod homoseksuel adfærd, men vi viser forståelse og respekt for mennesker, som er tiltrukket af deres eget køn.

Hvis du kender mennesker, som er tiltrukket af deres eget køn, så følg de samme principper, som du gør i dine andre venskaber: »Vælg dine venner med omhu. De vil i høj grad påvirke, hvordan du tænker og handler, endda bidrage til at afgøre, hvilken person du bliver. Vælg venner, som du deler værdier med, så I kan styrke og opmuntre hinanden i efterlevelsen af høje standarder. En sand ven opmuntrer dig til at yde dit bedste … Behandl alle med venlighed og respekt« (Til styrke for de unge, hæfte, 2002, s. 12).

Kirken forkynder, at menneskelig seksualitet tjener et formål i vor himmelske Faders plan. For at kunne være lykkelig og opfylde det formål, har vi fået befaling om at efterleve kyskhedsloven. Homoseksuel adfærd strider mod det formål og krænker Guds befalinger.

Men hvis nogen er tiltrukket af mennesker af samme køn, men ikke handler ud fra de følelser, har han eller hun ikke syndet. Kirkens standard for moral er ens for alle, uanset hvilket køn man er tiltrukket af. Hverken Herren eller hans kirke kan godkende adfærd, der bryder med hans love. Vi fordømmer den umoralske adfærd, men ikke personen.