Hvorfor er der så meget pres på unge mænd for at tage på mission? Er det ikke et personligt valg?

Det personlige valg, som enhver ung mand skal træffe er, om han vil udføre sin præstedømmepligt til at tjene som missionær eller ej. Som præsident Thomas S. Monson har sagt: »Alle værdige unge mænd bør forberede sig på at tage på mission. Missionering er en præstedømmepligt – en forpligtelse, som Herren forventer af os, der er blevet skænket så rigeligt. Unge mænd, jeg formaner jer til at berede jer på at tage på mission« (»Nu hvor vi samles igen«, Liahona, nov. 2010, s. 5-6).

At forberede sig til en mission er en del af enhver ung mands erfaring i Det Aronske Præstedømme. Det er hans pligt, og han bør fornemme den passende vægt af det ansvar. Selvfølgelig skal han ikke blot udføre en mission, fordi det forventes, eller fordi han føler et pres; han bør tjene, fordi han ønsker at fortælle andre om Jesu Kristi gengivne evangelium.

Men når han beder om, hvorvidt han skal udføre en mission, bør han også huske på, at han ved at modtage præstedømmet allerede har taget imod det hellige ansvar at »advare, forklare, formane og undervise og opfordre alle til at komme til Kristus« (L&P 20:59), hvilket omfatter at tjene som fuldtidsmissionær. Hvis unge mænd ikke er i stand til at tjene på grund af dårligt helbred eller handicap, er de lovligt undskyldt.