2014
Jeg er Loredana fra Italien
juni 2014


Venner over hele verden

Jeg er Loredana fra Italien

Forfatteren bor i Utah, USA.

Ciao, amici!*

Har den by, du bor i, et tilnavn? Den by, hvor Loredana bor i, bliver nogle gange kaldt for Den Evige Stad. Loredana bor i Rom i Italien. Denne smukke historiske by har mange spændende steder, man kan besøge, som fx Colosseum eller Trevi-springvandet.

Hver morgen før skole, når Loredana og hendes familie har læst sammen i skriften, spiser de morgenmad (for det meste cornflakes og mælk). Så tager hun i skole. Hun kan især godt lide formnings- og edb-timerne. Når hun kommer hjem, kan hun godt lide at lege med sin lillebror, Francesco.

  • »Hej venner!« på italiensk.

Min mor læste i Mormons Bog for mig hver aften, selv inden hun blev medlem af Kirken. Da min mor besluttede sig for at lade os få missionærlektionerne, kunne jeg genkende det, da de læste op fra Mormons Bog.

Min mor tager sig af en ældre dame, der hedder Angelina. Nogle lørdage fortæller jeg historier for Angelina og synger primarysange for hende. Jeg kan godt lide at hjælpe min ven Angelina.

Til jul og påske kan jeg godt lide at give mine venner og familie gaver, som jeg selv har lavet. Jeg laver selv kort og billedrammer, hvor der kan indsættes særlige billeder.

Min familie kan godt lide at tage på stranden, besøge Roms historiske steder eller bare lege på legepladsen.

Jeg hjælper ofte min stedfar med at lave pasta Amatriciana til aftensmad.

FOTO AF ROM: SERGEJ BORISOV/ISTOCKPHOTO/THINKSTOCK; ANDRE FOTO MED TILLADELSE FRA LOREDANAS FAMILIE.