Profeten besvarede min bøn
Derrick Fields, Missouri, USA
Ved slutningen af mit 2. år, søgte jeg om at komme ind på universitetets linje for grafisk design. Jeg blev ikke optaget, men jeg var egnet til at kunne søge igen til næste år. Jeg var ikke begejstret for at skulle vente endnu et år på at dimittere.
Det tætteste, jeg kom på et hovedfag, var fotolære. Så jeg bad en bøn om at skifte hovedfag og havde det godt med det. Jeg ville bare så gerne have min eksamen!
Ved starten af efterårssemesteret fulgte jeg fag om film og den sociale historie bag fotografering. Jeg var rigtig glad for begge fag. Men da jeg læste læseplanen for faget film, så jeg, at der var krav om, at de studerende skulle se mange film, der var forbudt for børn og unge. Til fotolære fortalte underviseren os, at de foto, som vi ville skulle studere, havde voldeligt, foruroligende og seksuelt indhold. Hun sagde, at det var det, som fotografering handlede mest om nu om dage.
Jeg blev skuffet, mens jeg tænkte over, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste, at evangeliet advarede imod disse ting, men fagene var påkrævet. Jeg tænkte på det skriftsted, der taler om, at være i verden, men ikke af verden (se Joh 15:19). Kunne jeg deltage i undervisningen uden at blive påvirket af den?
Jeg bad for at vide, hvad jeg skulle gøre og om at have tro til at gøre det, der var rigtigt. Jeg rådførte mig også med min hustru, mine forældre og bror. Da jeg talte med min bror, mindede han mig om følgende vers: »For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?« (Matt 16:26).
Jeg vidste, at uddannelse var vigtig, men havde jeg valgt det forkerte fag? Hvordan kunne jeg tage orlov fra skolen, når nu dimissionen var inden for rækkevidde?
Sent en nat, da jeg var oppe med vores syge barn, kom tanken til mig om at søge på præsident Thomas S. Monson på nettet. Snart var jeg i gang med at læse en konferencetale, som præsident Monson havde holdt i oktober 2011. Jeg lyttede opmærksomt, mens han talte om nedbrydningen af samfundets moralske kompas og sagde, at mange accepterede upassende og umoralsk adfærd.
Så sagde han lige præcis de ord, som jeg havde brug for at høre: »Vi må være årvågne i en verden, som har bevæget sig så langt væk fra det åndelige. Det er afgørende, at vi afviser alt, som ikke stemmer overens med vore standarder, vi skal nægte at give op omkring det, vi ønsker allermest: Evigt liv i Guds rige.«1
De ord gennemborede mig med stor kraft. Mens tårerne løb mig ned ad kinderne, vidste jeg, at en levende profet havde besvaret min bøn.
Selvom jeg har udskudt min uddannelse, ved jeg, at Herren vil velsigne min familie og mig, når vi følger profeten, afviser verdens syn, adlyder befalingerne og støtter evangeliets standarder.