Følg lykkens vej
Fra et CES-foredrag, der blev holdt i Tabernaklet i Salt Lake City den 12. november 2012. Talen findes i sin fulde længde på lds.org/broadcasts.
Jeres lykke afhænger mere af de principper, I vælger at følge end de ydre omstændigheder i jeres liv.
Ungdommen egner sig generelt fortrinligt til at lægge personlige planer. Som ung voksen bør enhver af jer have drømme for fremtiden! Måske er jeres drøm et håb om sportspræstationer, skabelse af et kunstværk eller opnåelse af et diplom eller erhvervsmæssig stilling. Måske har I endda et dyrebart billede i tankerne af jeres fremtidige mand eller hustru.
Hvor mange af jeres ønsker vil gå i opfyldelse? Livet er fuld af uvished. Der vil være afgørende øjeblikke for jer, som på et øjeblik kan ændre kursen i jeres liv. Et sådant øjeblik kan være så undseeligt som et øjekast, en samtale eller en uventet begivenhed. Nye muligheder vil vise sig, så som den seneste erklæring fra præsident Thomas S. Monson vedrørende alderen for missionærtjeneste.1 Sommetider kommer ændringerne på livets kurs gennem uventede udfordringer eller skuffelser.
De fleste mennesker kan ikke lide det uvisse. Livets uvished kan skabe en mangel på selvtillid, en frygt for fremtiden. Nogle tøver med at forpligte sig på grund af frygt for fiasko, selv når gode muligheder viser sig for dem. De udsætter for eksempel at blive gift, få en uddannelse, at få børn eller få sig et godt job med fremtidsmuligheder og foretrækker at fordrive tiden eller blive boende i deres forældres trygge hjem.
En anden filosofi, der begrænser os, illustreres ved denne velkendte leveregel: »Spis, drik, og vær lystig, for i morgen dør vi« (2 Ne 28:7). Denne filosofi taler for at give efter for øjeblikkelige glæder, uagtet deres fremtidige konsekvenser.
Lykkens vej
Der er en anden vej end de veje, der bygger på frygt eller tvivl eller nydelsessyge – en vej, der bringer fred, selvtillid og sindsro i livet. I kan ikke kontrollere alle livets omstændigheder, men I kan have kontrol over jeres egen lykke. I er lykkens arkitekt.
Jeres lykke er mere et resultat af jeres åndelige vision og de principper, hvorpå I bygger jeres liv, end noget andet. Disse principper vil bringe jer lykke, uanset uventede udfordringer og overraskelser. Lad mig gennemgå nogle af disse vigtige principper.
1. Indse jeres personlige værdi
For nylig tilbragte min familie og jeg et par afslappende dage i Sydfrankrig. En aften, lige efter solnedgang og mørket havde omsluttet det omkringliggende landskab, besluttede jeg mig for at ligge på en liggestol uden for huset. Mine øjne begyndte at undersøge himlen. Først var den uigennemtrængelig mørk. Pludselig dukkede der et lys op på himlen, som en gnist, så to, så tre. Efterhånden som mine øjne gradvist vænnede sig til mørket, betragtede jeg en myriade af stjerner. Det, jeg havde troet var en mørk himmel, forvandlede sig til Mælkevejen.
Mens jeg reflekterede over universets uendelighed og min egen fysiske ubetydelighed, spurgte jeg mig selv: »Hvad er jeg i forhold til en sådan storhed og herlighed?« Jeg kom i tanke om et skriftsted.
»Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?« (Sl 8:3-4).
Straks følger denne opmuntrende sætning:
»Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det« (Sl 8:6).
Det er et paradoks og skabelsens mirakel. Universet er enormt og uendeligt, og samtidig har vi hver især alligevel en unik værdi, der er herlig og uendelig i vor Skabers øjne. Min fysiske tilstedeværelse er minimal, dog er min personlige værdi umådelig vigtig for min himmelske Fader.
At vide, at Gud kender og elsker os personligt, er som et lys, der oplyser vores liv og giver det mening. Uanset hvem jeg er, uanset om jeg har venner eller ej, uanset om jeg er populær eller ej, og selv hvis jeg føler mig afvist eller forfulgt af andre, så har jeg en absolut overbevisning om, at min himmelske Fader elsker mig. Han kender mine behov; han forstår mine bekymringer; han er så ivrig efter at velsigne mig.
Forestil jer, hvad det kunne betyde for jer at se jer selv, som Gud ser jer. Hvad hvis I så på jer selv med samme godhjertethed, kærlighed og tillid, som Gud gør? Forestil jer den betydning det kunne få på jeres liv, at forstå jeres evige potentiale, som Gud forstår den.
Jeg vidner om, at han er der. Søg ham! Søg og studér. Bed og spørg. Jeg lover, at Gud vil sende jer håndgribelige tegn på sin eksistens og kærlighed til jer.
2. Bliv den, I er2
Det lyder som et paradoks at blive den, I virkelig er. Hvordan kan jeg blive den, jeg allerede er? Jeg vil illustrere dette princip gennem en beretning.
Filmen Forglem mig ej handler om Marguerite, en succesfuld bankier, der har et travlt liv, fyldt med rejser og konferencer. Selvom hun har en tilbedende bejler, siger hun, at hun ikke har tid til ægteskab eller børn.
På sin 40 års fødselsdag modtager hun et mystisk brev, hvor der står: »Kære mig! I dag er jeg syv år, og jeg skriver det her brev for at hjælpe dig med at huske de løfter, som jeg gav, da jeg var 7 år, og også for at minde dig om den, jeg gerne vil blive.« Brevets forfatter er ingen anden end Marguerite selv, da hun var syv år gammel. Der følger flere breve, hvor den lille pige i detaljer beskriver sine mål for livet.
Marguerite indser, at den person, hun er blevet, overhovedet ikke er den person, som hun ønskede at blive, da hun var en lille pige. Da hun beslutter sig for at genvinde den person, hun så for sig som barn, bliver der vendt fuldstændig op og ned på hendes liv. Hun forsoner sig med sin familie og beslutter sig for at vie resten af sit liv på at tjene mennesker i nød.3
Hvis det var muligt for jer at modtage et brev fra jeres før-jordiske liv, hvad ville der så stå i brevet? Hvilken indflydelse ville et sådant brev fra en glemt, men meget virkelig verden, have på jer, hvis I modtog det i dag?
Brevet kunne lyde som følger: »Kære mig! Jeg skriver til dig, for at du skal huske, hvem jeg gerne vil blive. Jeg håber, du vil huske, at mit største ønske er at være vor Frelsers, Jesus Kristi discipel. Jeg støtter hans plan, og når jeg er på jorden, vil jeg hjælpe ham i hans frelsesværk. Husk endelig også, at jeg ønsker at være del af en familie, der kan være sammen i al evighed.«
Et af livets store eventyr er at finde ud af, hvem vi virkelig er, og hvor vi kommer fra, og så konstant leve i harmoni med vores sande identitet som Guds barn og med formålet med vores eksistens.
3. Stol på Guds løfter
En lære fra profeten Malakias er central for genoprettelsen af evangeliet. »Og han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre« (JS-H 1:39). Takket være genoprettelsen, er I børn af løftet. Som arv vil I modtage løfterne, der blev givet jeres fædre.
Genlæs jeres patriarkalske velsignelse. I denne velsignelse bekræfter Herren, at I er knyttet til en af Israels tolv stammer, og på grund af dette vil I gennem jeres trofasthed blive arvinger til de vældige velsignelser givet til Abraham, Isak og Jakob. Gud lovede Abraham: »For så mange, som antager dette evangelium, skal kaldes ved dit navn og skal blive regnet for dine efterkommere og skal rejse sig og prise dig som deres fader« (Abr 2:10).
Disse løfter er håndgribelige, og hvis vi gør vores del, så vil Gud gøre sin. På den anden side, så sikrer disse løfter ikke, at alt det, der sker i jeres liv, vil være i overensstemmelse med jeres forventninger og ønsker. Guds løfter garanterer snarere at det, der sker os, vil være i overensstemmelse med hans vilje. Det største, vi i livet kan ønske os, er at afstemme vores vilje med Guds vilje – at acceptere hans dagsorden i vores liv. Han ved alt fra begyndelsen, har et perspektiv, som vi ikke har, og elsker os med en uendelig kærlighed.
Jeg vil illustrere dette princip med en personlig oplevelse. Da jeg var ung, besluttede jeg mig for at forberede mig til adgangseksamen på den bedste handelshøjskole i Frankrig. Denne forberedelse, der varede et år, var en stor udfordring. Ved årets begyndelse besluttede jeg mig for, at uanset opgavens byrde, så ville jeg aldrig lade mine studier forhindre mig i at deltage i mine søndagsmøder eller fra at deltage i institut en gang om ugen. Jeg tog endda imod en kaldelse til at tjene som sekretær i min menighed for unge voksne. Jeg var sikker på, at Herren ville anerkende min trofasthed og ville hjælpe mig med at opnå mine mål.
Ved slutningen af året, da eksamen nærmede sig, følte jeg, at jeg havde gjort mit bedste. Da jeg mødte op til eksamen på den mest velrenommerede skole, var jeg fuld af tillid til, at Herren ville besvare mine ønsker. Desværre var den mundtlige eksamen i mit bedste fag en uventet katastrofe – jeg fik en karakter, der forhindrede mig i at komme ind på denne meget eftertragtede skole. Jeg var knust. Hvordan kunne Herren svigte mig, når jeg nu havde fastholdt min trofasthed?
Da jeg mødte op til den mundtlige eksamen på den skole, der var nr. 2 på min liste, var jeg fuld af tvivl. På denne skole var den vigtigste del af adgangsprøven et interview med en jury, der blev ledt af skolens rektor. Begyndelsen på interviewet var normalt – indtil jeg blev stillet et umiddelbart ubetydeligt spørgsmål: »Vi ved, at du har forberedt dig meget til denne eksamen. Men vi er interesserede i at vide, hvad du beskæftigede dig med ud over dine studier.«
Mit hjerte stod stille! I ét år havde jeg kun lavet to ting: Studeret og gået i kirke! Jeg frygtede, at juryen ville tolke beskrivelsen af mit medlemskab af Kirken som noget negativt. Men i det øjeblik besluttede jeg mig for at forblive tro mod mine principper.
I lidt over et kvarter beskrev jeg mine aktiviteter i Kirken: Søndagsmøderne, institutklasserne og mit ansvar som sekretær i menigheden. Da jeg var færdig, talte skolens leder.
»Da jeg var ung, studerede jeg i USA,« fortalte han. »En af mine bedste venner var mormon. Han var en bemærkelsesværdig ung mand, en, som havde store menneskelige kvaliteter. Jeg betragter mormoner som rigtigt gode mennesker.«
Den dag fik jeg en af de bedste karakterer, hvilket fik mig ind på skolen med æresbevisning.
Jeg takkede Herren for hans godhed. Det tog mig dog flere år at forstå den mirakuløse velsignelse ved ikke at være blevet optaget på den første skole. På den anden skole mødte jeg nogle meget vigtige mennesker. Fordelene ved deres bekendtskab har været betydelige i løbet af hele min karriere, og den dag i dag er de stadig en vigtig del af mit og min families liv.
Hvis tingene ikke går, som I havde håbet på eller forventet, efter I har gjort alt, hvad I kunne, så vær rede til at acceptere jeres himmelske Faders vilje. Han vil ikke påføre os noget, der i sidste instans ikke vil være os til gavn. Lyt efter den beroligende stemme, der hvisker i vores ører: »Alt kød er i mine hænder; vær rolig og vid, at jeg er Gud« (L&P 101:16).
Jeres fremtid er lige så strålende som jeres tro
Jo mere jeg tænker over mit liv med min hustru, Valérie, jo mere tror jeg på, at det, der har gjort forskellen, er, at vi i vores ungdom delte en fælles vision om evigt liv. Vi ønskede at begynde en evig familie. Vi vidste, hvorfor vi var på jorden, og hvad vores evige mål var. Vi vidste, at Gud elskede os, og at vi havde stor værdi i hans øjne. Vi havde stor tillid til, at han ville besvare vore bønner på sin måde og på et tidspunkt, som han fandt godt.
Jeg ved ikke, om vi var rede til at acceptere hans vilje i alle ting, fordi det var noget, som vi skulle lære – og som vi fortsat skal lære. Men vi ønskede at gøre vores bedste for at følge ham og vie os selv til ham.
Ligesom præsident Monson vidner jeg om, at jeres »fremtid er lige så strålende, som jeres tro«.4 Jeres lykke afhænger mere af de principper, som I vælger at følge, end de ydre omstændigheder i jeres liv. Vær trofast mod disse principper. Gud kender og elsker jer. Hvis I lever i harmoni med hans evige plan, og hvis I har tro på hans løfter, så vil jeres fremtid stråle!
Har I drømme og mål? Det er godt! Arbejd af hjertes fulde styrke på at opnå dem. Lad så Herren gøre resten. Han vil gøre jer til det, I ikke selv kan gøre.
Acceptér hans vilje til alle tider. Vær rede til at gå, hvor han end beder jer om at gå og gøre, hvad han end beder jer om at gøre. Bliv de mænd og kvinder, som han opdrager jer til at blive.
Jeg vidner om, at dette liv er et vidunderligt øjeblik i evigheden. Vi er her med et vidunderligt mål for øje – at berede os på at møde Gud.
Bliv den, I er.
Stol på Guds løfter.
Indse jeres personlige værdi.
Et brev fra jeres før-jordiske selv kunne lyde: »Kære mig! Jeg håber, at du vil huske på, at mit største ønske er at være en Jesu Kristi discipel«.
Jeg fik en af de bedste karakterer, hvilket fik mig ind på skolen med en æresbevisning.
Illustrationer: Allen Garns