Børn med hjerte
Jeg hjælper med glæde!
Fra et interview af Jordan Wright fra Utah i USA
Jeg hedder Angelina! Jeg kan godt lide enchiladas, matematik og farven mintgrøn. Mine forældre er fra Burundi, et land i Østafrika. Jeg blev født i en flygtningelejr i Tanzania. Nu bor jeg i Utah i USA.
Et særligt navn
Jeg taler engelsk og et sprog, der kaldes kirundi. Mit efternavn betyder »jeg vil altid være taknemlig for det, jeg har.« Jeg er taknemlig for, at mange af mine slægtninge også bor her i nærheden.
Familiesjov
På helligdage tager min familie og jeg hjem til min bedstemor og spiser middag. Vi spiser sambusaer (stegt dej med ris eller kød indeni). Så fortæller mine forældre historier, min onkel og fætter spiller trommer og min søster og jeg danser!
Hjælper nytilkomne
Jeg kan også godt lide at hjælpe i Primary. Nogle af børnene i min gren taler kirundi derhjemme, og nogle taler swahili. Vi taler engelsk i Primary. Når der kommer nye børn, der kun taler kirundi, hjælper jeg med at oversætte for dem.
Hjælp andre
Når jeg bliver stor, vil jeg gerne være sygeplejerske. Men lige nu kan jeg hjælpe med at vaske tøj, skifte ble på min lillesøster og hjælpe min søster Sophie med hendes lektier.