2017
Herrens omsorg for os
August 2017


Tjeneste i Kirken

Herrens omsorg for os

Forfatteren bor i Utah i USA.

Når jeg tænker tilbage på dengang, hvor menighedsrådsmødet havde fokus på min familie, kan jeg se, at vi ikke alene var genstand for menighedens omsorg – vi var genstand for Herrens omsorg.

ward council

Da min biskop spurgte, om jeg ville acceptere kaldet som præsident for Unge Piger, havde jeg lyst til at sige nej. Jeg følte mig utilstrækkelig. Men tre måneder efter jeg havde accepteret, blev jeg rigtig ked af det, da jeg opdagede, at menighedsgrænserne skulle ændres, og jeg skulle afløses.

Jeg bad for at forstå, hvorfor Herren havde tilladt, at jeg blev så glad for de unge piger bare for at skulle sige farvel til dem så snart. Svaret kom uventet under et menighedsrådsmøde.

Rådsmedlemmerne var blevet bedt om ved stavskonferencen at fortælle historier om at hjælpe medlemmerne af menigheden, men jeg var bange for, at nogle mennesker ville føle sig som projekter. Da jeg havde ytret min bekymring, fortalte Ånden mig dog, at vor himmelske Fader bekymrer sig om alle sine børn.

For nogle år siden var min mand og jeg blevet drøftet på et menighedsrådsmøde, og vi vidste det godt. Jeg blev aktiv i Kirken igen, efter vi havde fået vores første barn, men det gjorde min mand ikke. I årevis havde stavspræsidentskaber, biskopråd og hjemmelærere forsøgt at hjælpe os.

Så flyttede vi til en ny menighed. En tålmodig og kærlig biskop og en hjemmelærer blev venner med min mand. Denne gang var min mand åben for Ånden. Han blev tilskyndet til at læse Mormons Bog, og han begyndte at gå i kirke. Stille og roligt fik han igen et vidnesbyrd. Jeg vil aldrig glemme den smukke dag, hvor vi som familie blev beseglet i templet.

Det var ikke før, jeg blev kaldet som præsident for Unge Piger og havde mulighed for at tjene i menighedsrådet, at jeg så, hvad det betyder at være genstand for fokus på menighedsrådsmødet. Jeg opdagede, at menighedsrådet ikke fokuserer på folk, fordi de bekymrer sig om tal, men fordi de og Herren bekymrer sig om de enkelte medlemmer. Når vi tjener i vores kaldelser, fylder Herren os med kærlighed til dem, vi tjener.

Når jeg tænker tilbage på dengang, hvor menighedsrådsmødet havde fokus på min familie, kan jeg se, at vi ikke alene var genstand for menighedens omsorg – vi var genstand for Herrens omsorg. De bekymrede sig om os, fordi han bekymrer sig om os.

Sandheden er, at vi alle er genstand for Herrens bekymring eller omsorg. Af kærlighed har han udformet en plan for at styrke os, og om nødvendigt, aktivere os – en plan, der ofte bliver omsat i handling af folk som biskoppen og hjemmelærere, der hjalp min mand.