2017
BYU – Pathway Worldwide
August 2017


BYU – Pathway Worldwide

young adult at seminary graduation

I vore dage går Herren frem med styrke i sin kirke for at uddybe indlæring og udvide dens rækkevidde til flere og flere. Måske er et af de bedste eksempler på, hvordan Kirken udvider rækkevidden af dyb indlæring, bekendtgørelsen i 2017 om en ny organisation inden for Kirkens Uddannelsessystem (CES) kendt som BYU – Pathway Worldwide. Denne nye organisation var inspireret af Pathway-programmet.

Pathway

I 2009 bemyndigede Kirkens uddannelseskomité Brigham Young University – Idaho til at skabe et nyt akademisk program kaldet Pathway med den hensigt at give mange flere af Kirkens medlemmer mulighed for en videregående uddannelse. Pathway er et program på tre semestre, der forbereder de studerende på en videregående uddannelse ved at tage kurser online og forsamles i en institut- eller kirkebygning hver uge for at modtage religionsundervisning og for at deltage i drøftelser om kursets materiale. Pathway-programmet bliver ledt af lokale præstedømmeledere og overvåges af kirketjeneste-missionærer, der vejleder og støtter de studerende. Pathways tre formål er at (1) få evangeliet ind i de studerendes hjerte, (2) hjælpe dem til at blive dygtige til at lære og (3) forberede dem til at lede og støtte deres familie.

Pathway opererer på cirka 500 steder i hele verden og har tjent mere end 57.000 studerende ved at åbne døre for muligheder, øge håb og tro på Frelseren og uddybe indlæring for tusinder af jer. Mange studerende har ved at gennemføre Pathway-programmet været i stand til at tilmelde sig en videregående uddannelse, herunder uddannelser, der udbydes online gennem BYU – Idaho eller ved lokale uddannelsesinstitutioner.

BYU – Pathway Worldwide

Udviklingen og fremgangen for Pathway-programmet har inspireret til dannelsen af en ny organisation, der er tilknyttet alle CES-institutioner, der bliver kaldet BYU – Pathway Worldwide (BYU – PW). BYU – PW fører tilsyn med Pathway og koordinerer alle andre CES’ videregående uddannelsesprogrammer online. Organisationen betjener studerende gennem online-kurser og forvalter aktiviteterne for Pathway overalt i verden, herunder de akademiske drøftelser, der ledes af de studerende og workshops og lokale karrieretjenester.

BYU – Pathway er resultatet af en politik, der er blevet godkendt af Kirkens uddannelseskomité den 26. november 2015: »Kirkens Uddannelsessystem vil stræbe efter at sørge for uddannelse til Kirkens medlemmer, hvor som helst Kirken er organiseret.«

BYU – Pathway Worldwide kan hjælpe jer til at få adgang til dets uddannelsesprogrammer online og det vil give jer en mulighed for et bedre job. I kan sammen med religionsundervisning i institut og indlæring ved Herrens Ånd lære på et dybere niveau, hvor end I studerer. Udover akademisk vejledning vil I få adgang til råd og støtte fra CES og selvhjulpenhedspersonalet, som vil hjælpe jer med at finde praktikpladser og arbejde eller søge lokale uddannelsesmuligheder.

I kan få adgang til BYU – Pathway Worldwide-programmer, herunder Pathway, engelsk sprogundervisning, attester og uddannelser gennem jeres lokale kirkeenhed og ledere. Disse programmer er tilgængelige i mange områder nu, og BYU – PW vil fortsætte med at finde nye steder til Pathway og nye programmer på en planlagt stabil måde, efterhånden som Kirken går frem under Herrens vejledning.