Otte strategier til at beskytte børn mod pornografi
Forfatteren bor i Utah i USA.
Tilpasset fra »Arm Your Kids for the Battle«, BYU Magazine, forår 2015.
Billeder fra bagotaj/bokan76/ikryannikovgmailcom/Getty Images og Andrey_Kuzmin/Shutterstock
Statistikken kan være overvældende for forældrene. Extremetech.com skønner, at omkring 30 procent af al data, der overføres via internettet, er pornografi.1 Den findes på hundrede millioner af hjemmesider, deriblandt store sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube. Den er tilgængelig via tv, computere, tablets og smartphones.
»Det materiale, et barn støder på, traumatiserer ganske enkelt et barns sårbare og letpåvirkelige hjerne,« påpeger psykoterapeut dr. Jill C. Manning, der ofte taler om, hvilken virkning pornografi har på ægteskab og familie.
Men der er håb.
Selv med pornografiens tilsyneladende gennemtrængenhed har forældre kraft til at beskytte sine børn og forberede dem på mødet med pornografien, og hvordan man afviser denne.
Her er otte strategier fra Kirkens ledere og eksperter, der kan være en hjælp for forældre til at ruste deres familie.
1. Tag hånd om adgangen
Begynd med det ydre forsvar. »Vi skærmer vores børn, indtil de kan skærme sig selv,« siger Jason S. Carroll, professor i familieliv på Brigham Young University. Hjernestammen, som huser hjernens nydelsescenter, udvikles først, forklarer han. Det er først senere, at evnerne til at ræsonnere og træffe beslutninger, der sidder i frontallappen, bliver fuldt udviklet. »Så børn har en speeder, men bremserne virker ikke rigtigt,« siger han. Derfor er det ekstremt vigtigt med filtre og overvågning for unge mennesker.
Enkle tiltag og regler kan beskytte børn (og voksne) fra utilsigtet udsættelse og hjælpe dem til at tænke en ekstra gang over, hvad de vælger at se.
-
Brug filtre på computer-, router- og internetudbyderniveau.
-
Sørg for at blive tilmeldt forældre- og indholdskontrol hos bredbåndsleverandøren og de forskellige online-medier.
-
Sæt restriktioner for, hvad der er adgang til fra mobilenheder.
-
Opbevar computere og tablets på fællesarealer.
-
Bed børn og unge om at aflevere deres telefoner og mobilenheder om aftenen.
-
Fastsæt en åbenhedspolitik, så forældre til enhver tid kan se sms’er og konti på de sociale medier.
Lær børnene, hvad de skal gøre, hvis de støder på pornografi: (1) Lukke øjnene og slukke for enheden, (2) fortælle en voksen om det og (3) tænke på noget andet. Forvis dem om, at de ikke har gjort noget forkert, og de ikke står til ballade.
2. Forkynd om Kristus
»Filtre er nyttige værktøjer, men det bedste filter i verden og det eneste, der i sidste ende virker, er det personlige, indre filter, der stammer fra et dybt og varigt vidnesbyrd om vor himmelske Faders kærlighed og vor Frelsers sonoffer for hver eneste af os,« har Linda S. Reeves, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, sagt.2
For at hjælpe børn til at udvikle det indre filter fremhæver søster Reeves Nefis råd om, at vi »taler … om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus … for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder« (2 Ne 25:26).
Eksperter er enige. Studier har bekræftet, at religiøsitet i hjemmet har en beskyttende virkning mod pornografi, når religiøsiteten er koblet med en »varm opdragelsesstil«.3
»Den mest præventive foranstaltning og den mest reparerende metode mod pornografi er ægte evangelisk undervisning i hjemmet,« siger Timothy Rarick, professor i børneopdragelse på Brigham Young University–Idaho og medlem af United Families Internationals ekspertpanel. »Det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe vores børn til at skabe deres egen forbindelse til himlen.«
3. Lær børn at bruge deres indre filter
Forældre kan undervise om specifikke strategier for at filtrere medierne ved hjælp af evangeliske standarder. For dr. Manning er den 13. trosartikel det fuldendte filter for alle medievalg.
»›Vi tror, at vi skal være ærlige, pålidelige, kyske, velgørende, dydige, og at vi skal gøre godt mod alle mennesker … Hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragter vi efter det‹ (TA 1:13). Der er meget materiale her i de sidste dage, der ikke lever op til de kriterier. Og opdager vi, at det ikke passer med det, må vi kigge videre,« siger dr. Manning.
Men det er den indsats, der skiller de sidste dages hellige ud, pointerer præsident Thomas S. Monson: »I takt med at verden bevæger sig længere og længere væk fra de principper og retningslinjer, som en kærlig himmelsk Fader har givet os, vil vi skille os ud fra mængden … Vi vil være anderledes, når vi vælger ikke at lade vores sind fyldes af tarvelige og nedgørende medier, som vil fjerne Ånden i vores hjem og i vores liv.«4
4. Lær børnene om en sund seksualitet
Princippet om, at »der er en modsætning i alt« (2 Ne 2:11) gælder også pornografi. Det er ikke nok at sætte mærkatet »dårligt« på pornografi, forældre må også lære deres børn, hvad der er godt.
»En af de bedste stødpuder og måder at beskytte vores unge på er at undervise dem om seksualitet i hjemmet og begynde med det tidligt,« siger dr. Manning »Vores unge lider, fordi de vokser op i et vakuum af giftige budskaber med for få positive budskaber inden for en evangelisk ramme.«
Professor i familieliv, Mark H. Butler, fra Brigham Young University anbefaler den ligefremme forklaring: »Seksuelresponsen er en naturlig ting, der ligger i os som mennesker. Den attrå og drift, som vi har, er en gave fra Gud, der velsigner os, drager os naturligt og kærligt mod det modsatte køn, ægteskab og familieliv.«
Alderssvarende snakke om sund seksualitet kan man begynde med tidligt. Professor Carroll påpeger, at man kan begynde at snakke med børnene om god og upassende berøring og personlig intimsfære tillige med en korrekt benævnelse af kropsdele i en tidlig alder. Når et barn er omkring otteårsalderen, er det i stand til basalt at forstå, hvad sex er i en fysisk, åndelig, følelsesmæssig og relationsmæssig sammenhæng.
Unge mennesker påskønner også korrekt og ligefrem tale. En ung mand har sagt: »Hvis man går uden om den varme grød, bliver det let for folk at misforstå en. Jeg var blevet undervist om kyskhedsloven en hel del gange, før jeg forstod, at de talte om sex.«
Professor Carroll siger, at forældre også bør være opmærksomme på, i hvilken sammenhæng disse snakke finder sted. »Undgå for alt i verden at gøre disse samtaler formelle,« siger han. »Vi inviterer måske børnene ud at spise, tager kirketøjet på eller tager snakken på parkeringspladsen foran templet,« siger han. »Men får børnene det indtryk, at man kun kan tale om sex under sådanne forhold, så ved de måske ikke, hvordan man gendanner de forhold, når spørgsmålene melder sig for dem.
Forældre bør snarere etablere en løbende dialog og mulighed for, at børnene kan stille spørgsmål når som helst, de har dem. Hvis snakken falder på emnet, mens I sidder på gulvet i soveværelset eller i bilen, eller I er ude og plukke jordbær, så lærer børnene, hvordan man kan tage snakken op,« siger Carroll.
»Det er min erfaring, at de teenagere, der er mest seksuelt aktive, ofte er dem, der er mindst informeret,« påpeger lektor Bradley R. Wilcox, der er tilknyttet BYU. »Unge, der i en tidlig alder får svar fra deres forældre, er almindeligvis dem, der undgår seksuel eksperimenteren.«
5. Punktér myten om pornografi
Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) udtalte klart sandheden om pornografi. »Det er afskyeligt,« sagde han. »Det er tarveligt og lummert. Det er besnærende og vanedannende. Det fører [jer] i fordærv så sikkert som noget i denne verden. Det er væmmeligt smuds, der gør bagmændene rige og ofrene fattige.«5
»Voksnes og unges brug af pornografi fører ofte til et forskruet syn på seksualitet og på, hvilken rolle det spiller for at fremelske sunde personlige forhold,« pointerer den amerikanske børnelæge. Sådanne forstyrrelser omfatter en overvurdering af udbredelsen af seksuel aktivitet i samfundet, en overbevisning om at seksuel promiskuitet er normalt, og at seksuel afholdenhed er usundt.«6
I drøftelser om pornografi bør forældre pointere, at pornografi afspejler en myte på alle niveauer. Den adfærd, der portrætteres i pornografi, er hverken normal eller en afspejling af, hvad der bør være forventeligt i et sundt forhold. Pornografi er kun tillokkende, så længe myten om pornografi godtages,« siger professor Carroll.
6. Skift samtalen om problemet
Eksperter og kirkeledere advarer imod, at man hopper til at drage forhastede konklusioner om, at enhver omgang med pornografi indebærer afhængighed.
»Det er ikke alle, der forsætligt har brugt pornografi, der er afhængige af den,« pointerer ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum. »De fleste unge mænd og kvinder, der kæmper med pornografi, er faktisk ikke afhængige. Det er en meget vigtig skelnen at gøre – ikke blot for forældre, ægtefæller og ledere, som ønsker at hjælpe, men også for dem, der kæmper med dette problem.«7
»Unge mænd og unge kvinder ser pornografi af nysgerrighed, fordi den er tilgængelig og på grund af noget, der i bund og grund, er umodenhed,« siger professor Carroll. »Alle oplever vi seksualkraften blive trigget i puberteten, lang tid inden vi har den følelsesmæssige eller åndelige modenhed til rigtig at forstå den.«
Richard Neitzel Holzapfel, professor ved BYU i Kirkens historie og vejleder for studenterforeningen Unraveling Pornography, bemærker, at »problemet er reelt og har frygtelige konsekvenser, men overgeneraliserende bemærkninger om problemet skubber ofte den kæmpende stakkel længere ned.«
Ældste Oaks påpeger, at problemer med pornografi rangerer lige fra »sporadisk eller gentagen forsætlig brug til intensivt brug og til tvangsmæssig (addiktiv) brug … Hvis opførsel ukorrekt bliver klassificeret som afhængighed, kan brugeren måske tænke, at han eller hun har mistet sin handlefrihed og evne til at overvinde problemet. Har man på den anden side en klarere forståelse af omfanget af problemet – at det måske ikke er så indgroet eller ekstremt som frygtet – kan det give håb og en større evne til at … omvende sig.«8
Professor Butler foreslår forældre, at de anvender en korrekt tilgang, der giver overblik, når de adresserer emnet: Hvor længe har det stået på? Hvor ofte ser de det? Hvor har de set det? Så kan forældrene arbejde sammen med den unge om at afgøre, hvilke tiltag der skal tages.
»Forstå personen og hvor de står,« siger professor Holzapfel. »Hvor dybt stikker problemet? Hvad er det egentligt, der foregår? Hvad er årsagen til, at de ser pornografi, og hvordan kan vi tale om de bagvedliggende problemer?«
7. Undervis om håndtering af følelser
»Adressering af de bagvedliggende problemer kan tillige være en nøgle til at undgå problemer med pornografi,« siger Nathan Acree, der er terapeut i Utah. »Udover den naturlige nysgerrighed bliver pornografi ofte brugt til at håndtere følelser, i særdeleshed overvældende følelser.«
Professor Butler tilføjer: »Et eller andet sted har en ung mand eller kvinde en svær eller smertefuld oplevelse af psykologisk, relationsmæssig eller åndelig art.« Han siger, at negative oplevelser kan føre til, at den halvvoksnes hjerne vender tilbage til »oplevelser, der føles godt« så som at se pornografi eller relateret adfærd som masturbation. De følelser, der fremkaldes ved den adfærd, erstatter eller maskerer smertelige følelser. Og deri ligger faren: »Personen rykker sig fra en oplevelse, der føles godt, til at igangsætte en psykologisk afhængighed af en sådan adfærd. Nu bruger vedkommende adfærden til at klare sit liv.«
Bror Acree siger, at forældre bør lære deres børn, at både behagelige og ubehagelige følelser er normale, og at det er okay at opleve negative følelser som tristhed, vrede, frustration eller smerte. Forældre føler ofte et behov for at kontrollere deres børns følelser, men at tillade dem at opleve og håndtere negative følelser opbygger nogle vigtige evner.
Hvis der er et problem med pornografi, bør forældre passe på, at de ikke øger barnets følelsesmæssige byrde ved også at pålægge det skam. Professor ved BYU i familieliv, James M. Harper, har bemærket, at hvor skyldfølelse er en naturlig reaktion på et fejltrin, der kan motivere til en ændring, er skam en destruktiv følelse, der kan føre til håbløshed.
Med andre ord kan det at skabe eller forværre en følelse af skam i barnet skade dets evne til både at udvikle en positiv følelsesmæssig respons og anerkende Åndens indflydelse, som i sidste ende er den stærkeste allierede i forebyggelsen af og for at komme sig helt efter brug af pornografi.
En ung mand, der har kæmpet med pornografi, husker tydeligt, hvordan hans forældre reagerede, da hans udfordring kom frem i lyset: »Min mor reagerede kraftigt, hun råbte og skreg, og hun fik mig til at få det værre i stedet for at give mig et håb om, at jeg kunne overvinde det,« siger han. »Det, der hjalp mest, var, at min far blev ved med at fortælle, hvor højt han elskede mig.«
»Vær sød ikke at fordømme dem,« har ældste Oaks sagt. »De er ikke onde eller håbløse. De er vor himmelske Faders sønner og døtre.«9
8. Undervis dem om, at Frelserens forsoning virker
I taler, lektioner og læsestof modtager de unge et tydeligt budskab om, at pornografi er et farligt onde, men vi bliver nødt til at lægge mere vægt på læren om Jesu Kristi sonoffer.
Hvad angår de unge, så mener professor Butler, at netop den halvvoksne hjerne kan være en af de primære årsager til at undervise dem om forsoningen. »Den halvvoksne hjerne er ikke fuldt udviklet, og det bevirker visse problemer med impulskontrol og evnen til at tænke sig om,« forklarer han. »En oprigtig åndeligt stræbende teenager kan blive lamslået af en overvældende skyldfølelse, når han oplever svagheder, som han er særligt sårbar over for, fordi hans hjerne stadig ikke er fuldt udviklet. Så det er vigtigt, at I tillige med undervisning om buddene også underviser de unge om forsoningen – at den blandt andet er der med det formål, at vi igennem livet kan udvikle tålmodighed og udholdenhed.
Vi har alle brug for Jesu Kristi forsoning … Gennem en tilbørlig og fuldstændig omvendelse kan [alle] blive rene og værdige til enhver pagt og tempelvelsignelse, som Gud har lovet,« siger ældste Oaks.10 Det omfatter også dem, der har brugt pornografi.
Og det er et håbefuldt budskab. Der er så meget, forældre kan gøre for at forberede deres børn til at afvise pornografi, og når de falder, gør Frelserens uendelige forsoning det muligt at ændre og omvende sig.
»Det betyder, at uanset, hvad der måtte ske, vil vor himmelske Fader aldrig holde op med at elske jer, og vi, jeres forældre, vil heller aldrig holde på med at elske jer,« siger professor Rarick. For et barn er der ikke noget større håb end det.