2019
Himlen har alt med det at gøre
Juli 2019


Himlen har alt med det at gøre

Det er et sjældent privilegium at interviewe hvert enkelt medlem af De Tolv Apostles Kvorum for at skrive om det hellige apostelembede (se »Vi er vidner«, side 12).

Efter vi havde mødtes med præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolvs Kvorum, kastede jeg et blik tilbage på hans kontor. Han sad ved sit skrivebord og skrev på en tale til generalkonferencen. Han er den af Kirkens generalautoriteter, der har siddet i længst tid – han blev opretholdt til De Halvfjerds’ Første Kvorum i 1976. Han ser både træt og energisk ud på en og samme tid. »Hvordan har du det?« havde han lige spurgt mig, efterfulgt af en mild formaning: »Nu skal du ikke knokle dig selv halvt ihjel.« Det kom fra en, der havde accepteret et kald til bogstaveligt talt at knokle sig ihjel i Herrens tjeneste, så den bemærkning betød meget for mig.

De Tolv er kaldet til at »styre alle [Kirkens] anliggender blandt alle folkeslag« (L&P 107:33). Men når man er sammen med dem, skifter de fokus fra den verdensomspændende kirke til det enkelte menneske foran dem. De kommer fra høje stillinger i verden, og alligevel er det ord, der kommer til mig, når jeg forlader deres kontorer, altid de samme – ydmyg og venlig.

»Jeg spørger sommetider mig selv: ›Hvordan i alverden er jeg havnet her med disse store mænd?‹« fortalte præsident Ballard mig. Så sagde han: »Himlen har alt med det at gøre.« Jeg håber, at I vil nyde dette glimt ind i apostlenes kaldelser.

Sarah Jane Weaver

Redaktør for Church News