Unge voksne
Giv ikke op,selvom jeres mission sluttede tidligt
Forfatteren bor i Utah i USA.
Jeres værd afgøres ikke af, hvorvidt I er vendt tidligt hjem fra jeres mission.
Illustration: David Green
Hvis I læser dette, ved I sikkert allerede, hvor overvældende svært det kan være at vende tidligt hjem fra en mission. Unge voksne, der tjener [som missionærer] kan komme ud for fysiske skader, mentale problemer, private nødsituationer, problemer med værdighed, alvorlige konflikter med andre eller ulydighed mod missionærreglerne, der gør, at de må forlade deres mission før forventet.
Uanset hvad årsagen er, så ønsker Gud ikke, at dette tilbageslag skal efterlade nogen af hans børn åndeligt forkrøblede. Så hvordan kan tidligt hjemvendte missionærer komme videre oven på en sådan sviende oplevelse? Og hvordan kan forældre, kirkeledere og nære og kære hjælpe?
En missionær fra Mormons Bog
En beretning fra Almas Bog giver os et nyttigt eksempel. Den nefitiske profet Alma forestod en mission blandt de ugudelige zoramitter, og havde et antal betroede personer med sig. En af disse personer, hans søn Corianton, »svigtede tjenestegerningen og drog over til Sirons land inden for lamanitternes grænser efter skøgen Isabel« (Alma 39:3). Derfor irettesatte Alma Corianton skarpt og kaldte ham til omvendelse og sagde: »Jeg ville ikke dvæle ved dine forbrydelser for at rive op i din sjæl, hvis det ikke var til dit eget bedste« (Alma 39:7).
Corianton tog ydmygt imod sin fars irettesættelse, omvendte sig fra sine synder og vendte tilbage for at tjene som missionær blandt zoramitterne og kundgjorde »ordet med sandhed og alvor« (Alma 42:31). Beretningen fortsætter ved at fortælle, at efter Alma havde talt med sine sønner, »drog [både Shiblon og Corianton] ud blandt folket for at forkynde ordet for dem« (Alma 43:1).
Vender tilbage med potentiale
Hvad lærer vi af denne historie? For det første, at en missionær, der vender tidligt hjem – selv af undgåelige årsager – stadig er i stand til at udrette store ting. Corianton begik alvorlige fejl, men han udrettede stadig store ting senere. På samme måde bør selv missionærer, der er vendt tidligt hjem som følge af egne handlinger, ikke føle, at de har ødelagt deres åndelige potentiale. Corianton lærte af sine fejltrin og blev medvirkende til opbyggelse af Guds rige på utrolige måder, og den samme kapacitet hviler i enhver, uanset hvor meget de måtte føle, at de har fejlet.
For det andet, lærer vi, hvilken afgørende rolle andre spiller for den åndelige rehabilitering af tidligt hjemvendte missionærer. Alma – Coriantons far og præstedømmeleder – irettesatte Corianton med skarphed, men også med tillid til hans evne til at nå sit åndelige potentiale. Som for Corianton, må konsekvenserne for ulydighed på en mission følge, men enhver disciplin bør ledsages af kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed (se L&P 121:41-44).
Vend tilbage til helingen
Det samme budskab om håb for tidligt hjemvendte missionærer lyder i dag. Marshall, der vendte tidligt hjem på grund af fysiske og psykiske helbredsmæssige udfordringer, beklager til tider både de helbredsmæssige hindringer og de personlige utilstrækkeligheder, der forhindrede ham i at være fuldt fungerende missionær. Ikke desto mindre føler han, at hans tjeneste var det hele værd.
»Som missionærer er vi ikke fuldkomne,« siger Marshall. »Vi er stadig genstand for fristelse, vi kan stadig synde. Men ens ufuldkommenheder er sikkert det, Satan ønsker, at man fokuserer på – at få en til at føle, at det man tilbyder ikke accepteres af Herren på grund af de gange, hvor man ikke var den bedste missionær.«
Marshall tror, at Herren ønsker, at missionærerne skal vide, at han finder behag i den tjeneste, I udfører, selvom den er ufuldkommen af den ene eller anden årsag.
Marshall har lært at håndtere det og komme sig over det ved at gøre alt, han kan for at holde sig nær på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Vender hjem for at omvende sig
En anden missionær, der tjente i Colorado i USA, blev sendt hjem fra sin mission af disciplinære årsager og udelukket af Kirken, men han er senere blevet døbt igen. »Det var svært at komme hjem,« siger han. »Jeg følte mig fortabt og tom. Til tider var den sværeste del af at komme hjem [at finde] motivationen til at blive ved med at komme i kirke, læse skrifterne og bede. De enkleste ting var de sværeste.«
Men han fandt styrke gennem sine venners og families støtte og i arbejdet med at omvende sig.
»At sætte mål, mødes med min biskop og komme i templet, da jeg blev værdig, var de nøgler, der gjorde mig i stand til at komme tættere på vor himmelske Fader,« tilføjer han. »Jeg mindes gange, hvor jeg ikke kunne mødes med min biskop eller nå nogle mål, modstanderen var der altid lige og fristede mig.«
Hans helingsproces blev gjort mulig ved »altid at huske, jeg har en himmelsk Fader, der elsker mig og ønsker, at jeg skal være lykkelig. Det at have et vidnesbyrd om Frelserens forsoning og omvendelse; vi kan altid komme Gud nærmere, uanset hvor langt væk vi føler os.«
»Når jeg ser tilbage på min mission,« fortsætter han, og omtaler de måneder, han tjente inden de begivenheder, der førte til hans hjemsendelse, »føler jeg stadig, at det var en af de bedste oplevelser, jeg nogensinde har haft. Jeg lærte en masse og selvom det ikke gik, som jeg havde planlagt, var jeg stadig i stand til at se liv ændre sig på grund af evangeliet. Jeg lavede nogle fejl, men mit vidnesbyrd er vokset så meget mere i min stræben efter at omvende mig og gå fremad.«
Han ønsker, at andre som er vendt tidligt hjem på grund af deres valg, skal vide, at »verden ikke er gået under. At komme hjem er et første skridt til omvendelse. Når man en gang er kommet igennem denne omvendelsesproces, vil man have opnået så meget. Den tunge byrde lettes. Der er ikke nogen bedre følelse end at vide, at man er antagelig i Guds øjne.«
Vis dem, der er vendt tidligt hjem, kærlighed
Begge disse missionærer, der vendte tidligt hjem, understreger, hvor vigtigt det er, at venner og familie til de missionærer, der kommer tidligt hjem, elsker og støtter dem.
»Giv dem plads,« siger Marshall. »Men sørg for at holde jer tæt på, for det kan være lidt deprimerende. Vær deres ven.« Ved at lytte til Ånden kan vi vurdere deres behov og vide, hvornår vi skal række ud, og hvornår vi skal respektere, at de vil være i fred.
»I skal bare elske dem,« tilføjer den missionær, der tjente i Colorado. »Hjælp dem til altid at huske på Jesu Kristi sonoffer.«
Måden, andre behandler tidligt hjemvendte missionærer på, kan gøre hele forskellen på, hvorvidt de falder væk i skam eller rykker fremad i tro. Så det er afgørende, at de omfavnes uden at blive dømt.
Ligesom Corianton, har de tidligt hjemvendte missionærer potentiale til at rejse sig fra deres aktuelle sårbare tilstand og blive et stærkt redskab i Guds hænder.
Find håb i Guds plan
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, har sagt nogle trøstende ord til tidligt hjemvendte missionærer. »Når nogle spørger jer, om I har tjent på mission, siger I ja,« har han sagt, »påskøn den tjeneste I gennemførte. Vær taknemmelig for muligheden for at have vidnet, for at have været ude i Herrens navn, for at have båret missionærens navneskilt … Lad venligst være med at genoplive det, koge suppe på det eller tænke på jer selv som utilstrækkelige eller tabere.«1
De, som er vendt tidligt tilbage som følge af synd, kan huske på disse ord af søster Joy D. Jones, Primarys hovedpræsident: »Hvis vi synder, er vi mindre værdige, men vi er aldrig mindre værd!«2 Hun forsikrer om, at Gud vil hjælpe os med at udvikle selvtillid i vores sorteste stunder, hvis vi vender os til ham.
Budskabet fra Mormons Bog, fra nutidige tidligt hjemvendte missionærer og kirkeledere er det samme: Mist ikke modet, for Gud har stadig større planer for jer, end I kan forestille jer. Til missionærernes nære og kære, så gør jeres respons på deres hjemvenden en utrolig forskel for, at de heler og når deres potentiale. Husk på, at Jesu Kristi forsoning kan hele alle sår – deriblandt dem, der kommer af at vende tidligt hjem fra en mission.