Når det at holde fast begynder at gøre ondt

Jeff Borders er fra Washington i USA

På en steghed dag i juli hjalp jeg min svoger med at bygge en støttemur. Projektet gjorde, at jeg stødte på rødderne til et blomstrende kirsebærtræ, der stod i vejen.

»Let nok,« tænkte jeg.

Jeg tog det rigtige værktøj og gravede rundt om rødderne for at skabe plads til at arbejde. Så tog jeg en sav og gik uden betænkning i gang med at save i rødderne. De små rødder var lette nok, men da jeg gik videre til de større, indså jeg hurtigt, at de ikke ville blive en let opgave. Der var særligt en rod, der var vanskelig.

Jeg kneb tænderne sammen fast opsat på at få savet den rod over. Sveden løb ned ad nakken på mig, mens solen over mig bagte ned, og jeg holdt fastere om saven. Saven vibrerede så meget, at hele min krop rystede. Jeg kunne mærke min højre hånd, den der trykkede på savens startknap, begyndte at brænde. Jeg ignorerede smerten og holdt fast.

Endelig gik saven igennem roden. Jeg slap knappen og følte sejrens sødme. Men da jeg tog min handske af, lagde jeg mærke til, at jeg havde fået revet noget hud af min hånd.

Da jeg tænkte over den oplevelse, indså jeg, at det at holde fast i saven, svarede til at holde fast i jernstangen. Vi får at vide, at vi skal holde fast ved jernstangen på vores vej igennem livet. Men bare fordi vi holder fast i den, betyder det ikke, at vi ikke oplever stunder med smerte. Jeg skadede min hånd, da jeg holdt så fast i saven. På samme måde kommer vi igennem prøvelser og modgang, når vi bliver ved med at holde fast i jernstangen.

Vor himmelske Fader vidste godt, at vejen tilbage til ham ville blive fyldt med fare. Det er derfor, han har givet os skrifterne og profeternes ord til at hjælpe os. Når vi holder fast ved de ting igennem vores prøvelser og livets modgang, vil vi en dag vende tilbage til hans nærhed.

Når vi vender tilbage til ham, vil vi kunne se ned på vores hænder, der holdt fast om jernstangen, selvom det sommetider var smertefuldt eller vanskeligt. Og vi vil vide, at med vor himmelske Faders hjælp og gennem Jesu Kristi forløsende kraft, holdt vi fast, uanset hvilke hindringer vi stødte ind i.