2019
Mit bedste dag på jobbet nogensinde!
Juli 2019


Min bedste dag på jobbet nogensinde!

Når man lærer at elske og påskønne arbejde, finder man sogså en stor kilde til glæde.

apron, bread, baking hat

Foto: Getty Images

For nogle år siden befandt jeg mig i et auditorium på Churchill College på University of Cambridge i England til et årligt møde for den virksomhed, jeg arbejdede for. Ved den lejlighed havde jeg privilegiet af at modtage en belønning af virksomhedens øverste leder på verdensplan på vegne af min afdeling for det fremragende arbejde, vi havde udført det år.

Mens virksomhedsledere fra hele verden, der repræsenterede 80.000 ansatte, klappede i hænderne og roste vores hold for vores bedrift, tænkte jeg: »Det må være min bedste dag på jobbet nogensinde!« Stemningen i det øjeblik var opløftende.

Delte brød ud

Men så kom jeg til at tænke 40 år tilbage i tiden på min første arbejdsdag. Min far havde et bageri og bagte brød, der blev distribueret til mange små markeder i vores by i det sydlige Brasilien. Da jeg var ganske ung, insisterede jeg på at komme med min far på arbejde. En dag sagde han endelig ja!

Min mor syede et lille forklæde og en bagerhat til mig, og min far og jeg tog hen på bageriet. Sammen blandede og forberedte vi dej, formede dejen til brød med vores hænder og lagde brødene i en stenovn. Da brødene var bagt færdige, brugte vi en bagespatel til at tage brødet forsigtigt ud. Vi ventede nogle sekunder, så delte vi et af de stadig varme brød. Det smagte vidunderligt!

Ved nærmere eftertanke besluttede jeg, at det at modtage en pris på Cambridge kun var den næstbedste dag på jobbet. Den bedste og lykkeligste dag på jobbet var i langt mere beskedne rammer: et lille bageri uden publikum eller stående bifald. Det var bare mig og min far. Den dag lærte han mig at elske og værdsætte arbejde, og det lærte mig glæden ved at lave noget fra grunden med mine egne hænder. Jeg lærte, at hårdt arbejde er tilfredsstillende for både krop og sind.

Arbejde er en velsignelse

Da Herren sagde til Adam og Eva: »I dit ansigts sved skal du spise dit brød« (1 Mos 3:19), kunne det lyde, som om han straffede dem. I virkeligheden gav ham dem mulighed for at opleve glæden og følelsen af fylde ved at blive selvhjulpne, sørge for deres egne ønsker og behov.

Mange af os ser udelukkende arbejde som en måde at forsørge os selv og vores familie på timeligt eller måske som en måde at opnå social status eller en flot jobtitel på. Men langt vigtigere er det, at Gud ønsker at vi arbejder, så vi kan få en stærk følelse af at have opnået noget, når vi gør opgaver færdige, skaber noget nyt, nytænker og forbedrer noget, der allerede eksisterer og tilfører værdi til den verden, vi lever i.

Åndeligt talt omfatter et liv, der er centreret om evangeliet, altid arbejde. Ældste D. Todd Christoffersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Et indviet liv er fyldt med arbejde, somme tider ensformigt, somme tider beskedent, somme tider uværdsat, men altid arbejde, der forbedrer, sætter i orden, opretholder, opløfter, tjener og stræber.«1

Som børn blev I sikkert spurgt: »Hvad vil du være, når du bliver stor?« I jeres teenageår har spørgsmålet mest sandsynligt været: »Hvad vil du læse på universitetet?«

Passion, ære og et formål

Uanset hvilken profession I vælger, hvilken branche I ender med at arbejde i – så stræb efter at udføre jeres arbejde med passion, ære og et formål. I bør arbejde flittigt og altid prøve at nå de bedste resultater. Denne indstilling til arbejde vil være jer en hjælp til at blive timeligt, følelsesmæssigt og åndeligt sikre. Muligheden for at arbejde er en velsignelse fra Herren. Når man lærer at elske og påskønne arbejde, finder man også den glæde og meningsfuldhed, der følger af selvhjulpenhed.

Jeg kan stadig høre bifaldet og de opmuntrende ord, der lød fra publikum på University of Cambridge, men mindet om min dag på bageriet med min far og duften af nybagt brød frisk fra ovnen står mit hjerte nærmere.

Note

  1. Se D. Todd Christofferson, »Overvejelser om et liv viet til Gud«, Liahona, nov. 2010, s. 17.