Svømmer som en søhest
»Helligånden … vil … vise jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:5).
Robin stirrede ned i svømmebassinet. Han prøvede at regne ud, hvor langt han var nødt til at svømme. Det eneste, der betød noget, var at få mærket. Seepferdchen (søheste) mærket, ville vise alle i Tyskland, at han vidste, hvordan man svømmede selv.
Jeg kan gøre det her! tænkte Robin. Han tog en dyb indånding og sprang.
SPLASH!
Det kolde vand føltes dejligt på sådan en varm dag.
Tag det en meter ad gangen, havde far sagt. Tænk ikke på alle 25 meter på en gang.
Robin holdt hovedet nede. Han bevægede sine arme og ben på den måde, han havde øvet i månedsvis. Med nogle sekunders mellemrum tog han luft ind.
Spark. Svømmetag. Spark. Svømmetag.
Pludselig blæste svømmelæreren i sin fløjte. Robin så overrasket op.
»Sådan,« sagde hans lærer.
Han havde gjort det!
Robin lo og slog nogle saltomortaler under vandet for at fejre det. Han var en søhest.
Da Robin kom hjem, skyndte han sig at finde far.
»Far, se!«
Robins far lagde hammeren. Så snart far så søheste mærket, smilede han stort.
»I første forsøg?« Far gav Robin et stort knus. »Hvordan vil du gerne fejre det?«
Robin tænkte sig om et øjeblik. »Jeg vil rigtig gerne i svømmehallen med dig. Så kan jeg vise dig, hvad jeg kan.«
Far smilede endnu mere. »Se det er en fejring for os begge. »Så snart jeg har lidt tid, tager vi af sted.«
Robin rakte hænderne i vejret. Han kunne ikke vente med at få mærket syet på sit badetøj og svømme med far.
Der gik flere dage. Robin blev ved at spørge om svømmehallen, men der kom altid noget i vejen. Far syntes altid at have travlt.
En morgen knælede Robin ned ved sin seng for at bede. Da han var ved at være færdig, bad han om noget mere.
»Vil du ikke give min far lidt ekstra tid, så vi kan komme i svømmehallen? I Jesu Kristi navn. Amen.«
Da Robin åbnede sine øjne, hørte han far banke på døren.
»Lad os tage i svømmehallen. Jeg vil gerne se dig i aktion!«
Robin tabte næsten hagen. »Far? Ved du hvad? Jeg har lige bedt om, at du ville få lidt ekstra tid, så vi kunne komme derhen.«
Far lagde armene over kors og lænede sig mod dørkarmen. »Er det ikke interessant? Ser du, jeg har lige hørt en lille stille, klar besked fra Helligånden om, at jeg skal tage dig med i svømmehallen. Så det lyder, som om vi hellere må komme af sted!«
De fik en fantastisk tur. Robin viste far, hvordan han kunne svømme 25 meter uden pause. Far blev imponeret. Og Robin var imponeret af fars undervandskolbøtter. Han kunne lave fem i træk.
»Jeg er glad for, at vor himmelske Fader gav dig lidt ekstra tid i dag,« sagde Robin.
»Faktisk,« sagde far, »tror jeg, at jeg har ladet mig selv have for travlt. Jeg tror, at Helligånden mindede mig om, at vi er nødt til at tage os tid til hinanden, tror du ikke? Jeg lover, at jeg vil gøre mit for det.«
Robin smilede. »Også mig!«
Far fik rynker om øjnene, da han smilede. »En ting til. Har jeg nogensinde fortalt dig, at jeg aldrig har tabt en plaskekamp?«
Robin smilede igen. »Dagen er ikke forbi endnu!«
Illustration: Mark Robison