Spørgsmål & svar
Hvordan kan jeg hjælpe mine venner, der virker deprimerede?
Inviter dem til at være sammen med dig
Indbyd dem til at lave noget sjovt med dig. Bliv ikke skuffet, hvis de ikke reagerer på den måde, du ønsker. Nogle gange er det bare invitationen til noget eller viden om, at du gerne vil være sammen med dem, der opmuntrer dem.
Alyssa F. er 16 år og fra Washington i USA
Berolig dem
Når jeg er sammen med deprimerede venner, tager jeg ikke let på deres problemer. Men jeg prøver at hjælpe med at lette dem. Jeg prøver at berolige og vise dem kærlighed. Jeg giver dem mulighed for at lufte deres frustrationer.
Angbo K. er 18 år og fra Elfenbenskysten
Lad jer ikke trække ned
Den bedste måde at hjælpe dem og dig selv på er ved at være oprigtig. Tal om de ting, der gør dig glad. Hvis du kæmper med at forblive glad, så lad dem vide, at du er der for dem, men pas godt på dig selv. Det er bedre, at du er okay, end at du bliver trukket med ned.
Kira W. er 16 år og fra Kansas i USA
Tænk på det positive
Du kan forblive positiv omkring dine venner, der virker deprimerede, ved at tænke på det positive, du har oplevet eller snart oplever. Tænk blot på ting, du påskønner, som sjove oplevelser.
Luke P. er 14 år og fra New Mexico i USA
Mind dem om det gode
Når jeg har venner, der er deprimerede, prøver jeg at tale med dem om noget, de er interesseret i, så de bliver mindet om det gode ved deres dag eller liv. Sommetider prøver jeg at få dem til at grine eller give dem et kompliment, der får dem til at få det bedre, og sommetider beder jeg dem om at gøre noget vigtigt, så de ved, at de er vigtige.
Carson D. er 15 år og fra Texas i USA