Himlens hjælpende hånd
Haven, en 14-årig fra Utah i USA, besluttede, at hun ville fejre at være ung kvinde i Kirken ved at tjene andre.
»Det begyndte med en lille ide,« siger hun. »Min onkel tog til Bangladesh for at yde humanitær bistand og opdagede de svære ting, folk der kæmpede med. Jeg ville gerne hjælpe dem – så jeg kiggede i JustServe-appen og fik den ide at lave hjemmelavede kits til flygtningene der.«
Haven lavede indsamlinger på sin skole, oprettede en fundraisingside og bar tilmed naboernes affald ud for at tjene penge til de kits. »Jeg fjerner omkring 22 affaldstønder og 11 tønder med genbrugsaffald hver mandag og tirsdag,« siger hun. »Jeg bruger normalt de penge, jeg tjener, på mit kor og opsparing til mission, men jeg besluttede, at den måned skulle mine midler bruges til at købe fornødenheder i stedet for.«
Så Haven tog ud og købte alle de materialer, hun skulle bruge til kittene, deriblandt sokker, handsker, tørklæder og hatte. Hun samlede hvert kit og tog kontakt til lederen i Lifting Hands International for at koordinere leverancen af kittene i Bangladesh.
»At samle kittene var det, der tog mest tid ved projektet. Men hver gang jeg lagde en ting i et kit, vidste jeg, at det ville gavne en trængende, og det ville være til velsignelse for dem i lang tid.«
Da Havens projekt var ved at være slut, havde hun fået tillid til sin evne til at tjene. »Af dette lærte jeg, hvor meget jeg kan hjælpe, hvis jeg gør mit bedste. Jeg følte også medfølelse for de folk, jeg hjalp, hvilket hjalp mig til at føle mig tættere på Frelseren og føle noget af det, han føler for os.«
Når vi fejrer jubilæet for organisationen Unge Kvinder, kan vi hver især huske, at vi er kristne forbilleder. Ligesom Haven kan vi være til stor hjælp for andre, når vi gør vores bedste for at tjene, som Kristus ville have gjort.