Præstedømmets afgørende rolle for genoprettelsen
Ældste Gary E. Stevenson
De Tolv Apostles Kvorum
Uden at præstedømmet var kommet tilbage på jorden, havde genoprettelsen ikke været mulig.
I april 1829 havde Joseph Smith modtaget himmelske besøg i næsten et årti. Faderen og Sønnen havde vist sig for ham i 1820 i en skovlysning nær hans hjem, da han var 14 år gammel (se JS-H 1:5-17).1 Englen Moronis første besøg fandt sted i 1823, og blev fulgt op af årlige besøg, hvor Joseph blev undervist og vejledt indtil 1827, hvor han modtog den gamle optegnelse, der var skrevet på plader, der skulle blive til Mormons Bog (se JS-H 1:30-54).
18 måneder efter Joseph havde fået pladerne kæmpede han dog med at oversætte optegnelsen på grund af chikane fra de lokale, konstant skiftende skrivere og tab af en del af manuskriptet. Det var en frustrerende og svær tid for Joseph. (Se JS-H 1:58-62; L&P 3.)
Men alt ændrede sig i april 1829 med ankomsten af en vis skolelærer ved navn Oliver Cowdery, der blev Josephs skriver på fuld tid. Derfra tog oversættelse af Mormons Bog virkelig fart.
Efter at have brugt meget af sin tid i efteråret 1828 på at arbejde på gården i Harmony i Pennsylvania for at sørge for familien, vendte Joseph hele sin opmærksomhed mod oversættelsen af Mormons Bog. For en kort periode fungerede Josephs hustru, Emma, og hans bror Samuel som skrivere. På det tidspunkt boede Oliver Cowdery til leje hos Josephs forældre i New York.
Da Oliver hørte om pladerne og oversættelsen af dem, følte han sig draget og ønskede at vide, om de ting var af Gud. »En aften efter han havde trukket sig tilbage, påkaldte han Herren for at vide, om disse ting forholdt sig sådan,« skrev Joseph, »og Herren bekræftede for ham, at det var sandt.«2
Oliver rejste straks de 225 km til Harmony for at møde Joseph. Oliver var et svar på Josephs bønner. To dage efter de mødtes i april blev oversættelsen af Mormons Bog genoptaget i højt tempo, hvor det skønnes, at de færdiggjorde den på bare 60-65 arbejdsdage. Hele oversættelsen var klar den 30. juni.
Profeten Joseph Smith tænkte måske, at han havde udført sit værk, idet han havde udført den opgave, han var blevet pålagt af himmelske sendebud, om at oversætte og udgive den gamle optegnelse. Profeten anede slet ikke, at han ikke var færdig, men tværtimod blot stod ved begyndelsen af sin afgørende rolle for gengivelsen af Jesu Kristi evangelium.
Få begivenheder i historien kan måle sig med det, der fandt sted i foråret 1829. Oliver beskrev dette bemærkelsesværdige afsnit af gengivelsen som »dage, der aldrig vil blive glemt« (se JSH 1:71, note). Udover den mirakuløse oversættelse af Mormons Bog, viste engle sig snart efter og overdrog præstedømmets myndighed til Joseph og Oliver. Denne tid med oversættelse og gengivelse ændrede og udvidede Josephs perspektiv og banede vejen for den formelle dannelse af Kirken et år senere.
JOSEPH SMITH DØBER OLIVER COWDERY, af Del Parson
Gengivelsen af Det Aronske Præstedømme
Under oversættelsen af Mormons Bog stødte Joseph og Oliver på flere passager om dåb og myndighed. Joseph var tidligere blevet fortalt, at »Herren ville give det hellige præstedømme til nogle.«3 Den 15. maj 1829 trak Joseph og Oliver sig tilbage til et afsides sted i en nærliggende lund af sukkerløn »for at adspørge Herren i bøn om hans vilje omkring mig.«4
Mens de bad indgød Forløserens røst dem fred, »mens sløret blev delt og Guds engel steg ned, iklædt herlighed, og afleverede det så længselsfuldt ventede budskab og nøglerne til omvendelsens evangelium.« (JS-H 1:71, note). Englen præsenterede sig som Johannes »den samme som i Det Nye Testamente bliver kaldt Johannes Døber, og at han handlede under ledelse af Peter, Jakob og Johannes« (JS-H 1:72).
Joseph og Oliver knælede ned, da den opstandne Johannes lagde sine hænder på deres hoveder og overdrog dem Det Aronske Præstedømme, »som besidder nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse« (JS-H 1:69, se også L&P 13:1). De blev lovet, at de »siden hen« ville blive givet yderligere præstedømmemyndighed. Joseph blev kaldt »den første ældste i kirken og han (Oliver Cowdery) den anden.« (JS-H 1:72). De blev også instrueret om at døbe hinanden – Joseph døbte først Oliver og så døbte Oliver Joseph.
På et eller andet tidspunkt den dag gik de to »tilbage til vandet« langs bredden ved Susquehanna-floden for at blive døbt. De blev pålagt »at hemmeligholde den omstændighed, at [de] havde modtaget præstedømmet og var blevet døbt, på grund af den forfølgelsesstemning, som allerede havde givet sig til kende i nabolaget« (JS-H 1:74). Floden tjente som den primære færdselsåre til handel og transport, når der om foråret var meget vand i floden, med en jævn strøm af fartøjer. Det er muligt, at Joseph og Oliver ventede til skumring eller benyttede sig af den høje vandstand og fandt et mere afsides sted ved flodlejet.5
Efter de havde døbt hinanden ordinerede Joseph Oliver til Det Aronske Præstedømme. Derefter ordinerede Oliver Joseph, som englen havde befalet dem. Præsident Joseph Fielding Smith sagde, at det var nødvendigt, at genbekræfte førstehåndsordinationen, de havde fået af Johannes Døber efter deres dåb, for at »genbesegle de velsignelser i den rette orden.«6
Gengivelsen af Det Melkisedekske Præstedømme, af Walter rane
Gengivelsen af Det Melkisedekske Præstedømme
Vi har færre detaljer omkring Peter, Jakob og Johannes’ besøg hos Joseph og Oliver for at gengive Det Melkisedekske Præstedømme. Forskellige fortolkninger baseret på senere beretninger, stadfæster begivenheden til foråret 1829, måske sidst i maj eller juni eller flere måneder senere.7 Joseph og Oliver daterede aldrig Peter, Jakob og Johannes’ besøg, ligesom de gjorde med Johannes Døbers besøg og gengivelsen af Det Aronske Præstedømme. De forstod måske ikke helt beskaffenheden af præstedømmet eller dets orden til at begynde med. Josephs forståelse af præstedømmet kom gradvist.
Fra 1830 til 1835 blev embederne i præstedømmet tydeliggjort, og kvorummer, råd, præsidentskab og biskopråd blev dannet. Selve udtrykket Det Melkisedekske Præstedømme blev heller ikke brugt som navn for »det høje præstedømme« eller »højere præstedømme« (L&P 107:9; 84:19) før 1835 (se L&P 107:2-4).
Joseph kom med sparsomme detaljer om lokationen. Han mindedes, at han i 1842 hørte »Peters, Jakobs og Johannes’ røst i det uopdyrkede land mellem Harmony … og Colesville … ved Susquehannafloden, som [bekendtgjorde], at de var i besiddelse af nøglerne til riget og til tidernes fyldes uddeling« (L&P 128:20).
Dette antyder at gengivelsen af Det Melkisedekske Præstedømme fandt sted et sted langs den 45 km lange vej mellem familien Smiths hjem i Harmony i Pennsylvania og byen Colesville i New York, hvor Joseph Knights familie boede. Familien Knight var blandt de første medlemmer af Kirken og Joseph Smiths kære venner. De sørgede for papir og forsyninger under oversættelsen af Mormons Bog og de udgjorde senere kernen i Colesville Gren i Kirken.
Udover at modtage Det Melkisedekske Præstedømme fra Peter, Jakob og Johannes blev Joseph og Oliver ordineret »som apostle og særlige vidner om« Herren (L&P 27:12), og de modtog de fornødne nøgler til at indlede tidernes fyldes uddeling. De havde nu myndighed til at administrere alle præstedømmets ordinancer, deriblandt overdragelse af Helligåndsgaven.
De modtog også »nøglerne til alle de åndelige velsignelser i kirken« (L&P 107:18), der var afgørende for at organisere Kirken i april 1830, og de fik åbenbaring om at genoprette alt i sin rette orden. Åndelige velsignelser kom til udtryk gennem mirakler, helbredelser og ordinancer, der blev udført med præstedømmets myndighed. I april 1836 overbragte flere himmelske sendebud præstedømmenøgler med relevans til Israels indsamling og tempeltjenesten (se L&P 110).
Betydningen af gengivelsen af præstedømmet
Præsident David O. McKay (1873-1970) sagde, at det mest kendetegnende ved Frelserens genoprettede kirke er »guddommelig myndighed ved direkte åbenbaring.«8 Uden at præstedømmet var kommet tilbage på jorden, havde genoprettelsen ikke været mulig. Præstedømmet bemyndiger udførelsen af ordinancer og udgør rammen for styringen af Herrens Kirke på jorden.
Joseph organiserede Kirken formelt den 6. april 1830. I de følgende år blev Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum organiseret. Under ledelse af Kirkens præsident er præstedømmets nøgler delegeret til lokale ledere verden over, der gør det muligt for evangeliet at »rulle frem til jordens ender« (L&P 65:2).
Gengivelsen af præstedømmet var central for Joseph Smiths guddommelige kald som den første profet i denne uddeling. I forordet til Lære og Pagter forklarer Herren: »Derfor har jeg, Herren, eftersom jeg kendte de ulykker, der var ved at komme over jordens indbyggere, kaldet min tjener Joseph Smith jun. og talt til ham fra himlen og givet ham befalinger« (L&P 1:17).
Inden Johannes Døbers besøg i maj 1829 havde Joseph haft fokus på oversættelsen af Mormons Bog. Med gengivelsen af Det Aronske og Melkisedekske Præstedømme indså han, at kaldet var langt mere omfattende. Modtagelsen af myndighed fra himlen forberedte Joseph til at kunne bære sit ansvar som »seer, oversætter, profet [og] Jesu Kristi apostel« (L&P 21:1).
Ældste Robert D. Hales (1932-2017) fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev, hvad vores liv ville være uden præstedømmet: »Hvis præstedømmets kraft ikke fandtes på jorden, ville den onde have frit spil og kunne herske uhindret. Vi ville ikke have Helligåndsgaven til at vejlede og oplyse os; ingen profeter til at tale i Herrens navn; ingen templer, hvor vi kunne indgå hellige, evige pagter; og ingen myndighed til at velsigne, døbe, helbrede eller trøste. Uden præstedømmets magt ›ville hele jorden blive lagt fuldstændig øde‹ (se L&P 2:1-3). Der ville ikke være noget lys eller håb – kun mørke.«9
Modtagelse af præstedømmets ordinancer er afgørende for Herrens gerning med at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Dåb og bekræftelse, tempelbegavelse og besegling for tid og evighed er afgørende for vores frelse. Evnen til at binde og besegle familier i templet for dem på begge sider af sløret er kun mulig gennem præstedømmets myndighed og nøgler, som anvist af Kirkens præsident.
Den vedvarende genoprettelse
Hvordan inspirerer præstedømmemyndighed jeres deltagelse i Kirkens vedvarende genoprettelse? Vi ved måske ikke, hvad fremtiden rummer, men det står klart, at genoprettelsen fortsætter. Herren åbenbarede ikke enhver doktrin eller ordinance eller meddelte enhver instruks til Joseph i den hellige lund, gennem Moroni på Cumora eller ved det stiftende møde for Kirken. Genoprettelsen var ikke en enkelt begivenhed. Derimod åbenbarede Herren tingene »linje på linje« (2 Ne 28:30) for Joseph, akkurat som han fortsætter med at åbenbare ting for sine profeter i dag alt efter hans plan og timing.
En ubrudt kæde af profeter siden Joseph Smiths dage har talt på vegne af Herren og fortsætter med at gøre hans vilje kendt. Profeter ser det større perspektiv og modtager specifik vejledning til udfordringerne i deres tid. Præsident Russell M. Nelson siger, at vi alle er vidner til en genoprettelsesproces. »Hvis I tror, at Kirken er blevet helt genoprettet, så har I blot set begyndelsen af den. Der venter meget mere.«10
Genoprettelsen og jer
Må vi hver især være villige deltagere i den vedvarende genoprettelse af evangeliet ved entusiastisk at favne og efterleve det, der er blevet åbenbaret til nutidsprofeter. Eksempelvis ved at efterleve den højere og helligere lov med at drage omsorg for vores brødre og søstre.11 Må vi hver især finde varig glæde i evangeliet ved den hjemmecentrerede, kirkestøttede plan for at lære doktrinen, styrke tro, holde buddene og fremelske dybere personlig gudsdyrkelse, bl.a. ved at holde hjemmeaftener, der imødekommer den enkeltes og familiens behov.12
Vi kan forberede Frelserens andet komme ved at fremskynde indsamlingen af Israel på begge sider af sløret.13 Vi kan blive bedre til at gøre sabbatsdagen til en fryd både ved vores kirkemøder og derhjemme.14 Vi kan være bedre indstillet på Helligånden ved at gøre den åndelige indsats, der er nødvendig for daglig personlig åbenbaring.15
Jeg vidner om, at himlene forbliver åbne og der kommer meget mere, efterhånden som Herren forbereder os på de spændende dage forude. Gengivelsen af præstedømmet tillader Guds børn at administrere og modtage frelsende ordinancer, og den bemyndiger nutidsprofeter, seere og åbenbarere til at lede Herrens rige.
Utallige velsignelser regner dagligt ned over Kirken og dens medlemmer på grund af adgangen til Herrens præstedømme. Må vi udtrykke vores taknemmelighed dagligt for, at Johannes Døber og Peter, Jakob og Johannes viste sig og gengav Det Aronske og Melkisedekske Præstedømme i denne sidste og endelige uddeling som forberedelse til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi tilbagekomst.
baggrund fra Getty Images