Kun digitalt
Sådan påvirkede generalkonferencen min omvendelse
Forfatteren bor i Iowa i USA.
De taler, der bliver holdt ved generalkonferencen, hjælper os til at blive mere omvendt til sandheden og indgyder åndelig kraft i vores hjerte.
For fyrre år siden gav jeg mit hjerte til Jesus Kristus og begyndte at komme i en evangelisk kristen kirke. Jeg fandt en dejlig præst og fik mange venner, der hjalp mig med at udvikle mig åndeligt. Men da jeg var kommet der i mange år, blev jeg bekymret for nogle af kirkens nye skikke. Jeg forsøgte meget hårdt at blive, men jeg kunne ikke følge ændringerne.
Da jeg begyndte at se efter en ny kirke, inviterede min bror og hans hustru, der var medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, mig med i deres kirke. Men jeg kunne ikke acceptere Joseph Smith som en profet. Jeg sagde respektfuldt til dem: »Tak, men nej tak.«
Jeg begyndte at komme i en anden evangelisk kirke, men det samme skete også der. Efter nogen tid følte jeg, at mine åndelige behov heller ikke blev dækket der. Igen inviterede min bror og hans hustru mig til at komme i deres kirke, og endnu engang afslog jeg pænt.
Vendepunktet
Jeg besluttede, at jeg ikke kunne stole på nogen kirke. Jeg lavede en plan for at praktisere min tro alene. Men uden kirke eller mulighed for at dele min tro med andre, følte jeg, at jeg gled væk fra min forpligtelse mod Jesus Kristus. Jeg begyndte at tvivle på det, jeg havde troet på i 30 år! Det blev vendepunktet for mig.
Jeg så mod den eneste løsning, der lod til at være tilbage, og jeg sagde endelig til min bror og hans hustru, at jeg ville tage med dem i kirke.
Jeg var skeptisk til at begynde med, men jeg vil aldrig glemme den første søndag, jeg var der med dem. Mit hjerte svulmede under nadvermødet, da vi talte om Det Nye Testamente i Søndagsskolen og igen, da vi sang smukke sange sammen i Hjælpeforeningen. Og jeg elskede den måde, hvorpå folk interagerede med så meget kærlighed og barmhjertighed.
Jeg følte mig hjemme.
Søg efter svar
Jeg blev ved med at komme i kirke, men selv efter jeg havde bedt og søgt i næsten to år, havde jeg stadig mange spørgsmål til Herren, og jeg var ikke klar til at blive døbt. Så besluttede jeg mig i oktober 2012 for at se generalkonference for at finde mine svar.
Begge møder om lørdagen rørte mig dybt, og jeg besluttede at se mødet søndag formiddag i kirkebygningen. Selvom der næsten ikke var nogen der, følte jeg en udsøgt fred ved min beslutning om at være i kirkebygningen. Jeg kunne mærke mit hjerte blive blødt. Jeg var sulten efter sandhed.
Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, delte et smukt budskab, jeg aldrig vil glemme. Han talte om Joseph Smiths bøn i fængslet i Liberty, hvor han råbte: »O Gud, hvor er du? Og hvor er paulunet, som dækker dit skjul?« (L&P 121:1). Præsident Eyring sammenlignede Josephs følelser med det, jeg havde følt:
»Mange af os føler i øjeblikke med personlige lidelser, at Gud er langt fra os. Gud er aldrig skjult, men vi er sommetider dækket af et paulun (pavillon eller telt) af motiver, der fjerner os fra Gud og får ham til at synes fjern og utilgængelig …
Vores følelse af at være adskilt fra Gud mindskes, når vi bliver mere som børn i vores forhold til ham … Men det vil hjælpe os til at erkende denne sandhed: Gud er os nær og opmærksom på os og skjuler sig aldrig for sine trofaste børn.«1
Idet præsident Eyring delte sit budskab om at modtage Guds kærlighed og hans vilje, hørte jeg i mit sind et budskab fra Ånden. Det var to enkle ord: »Bliv døbt.«
Da ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum talte om omvendelse samme dag,2 følte jeg mine bekymringer om at blive døbt forsvinde. Jeg indså, at jeg ikke opgav mine kerneoverbevisninger fra min tid som evangelisk kristen ved at tilslutte mig en ny tro. Jeg byggede videre på den tro og de sandheder, jeg allerede havde. Jeg blev yderligere omvendt til Herren. Og hans profeter hjalp mig på vejen.
Om morgenen efter konferencen ringede jeg til min bror og spurgte, om han ville døbe mig. Det var et glædeligt øjeblik, der fik os begge til at græde.
Generalkonferencen har svar til os
Når jeg reflekterer over min rejse i livet, er jeg taknemmelig for de muligheder, Jesus Kristus har givet mig. Og jeg er taknemmelig for generalkonference. Under generalkonferencen følte jeg, at Gud hørte mig. Han besvarede mine spørgsmål, omtalte min frygt og viste mig kærlighed igennem sine profeters ord.
Jeg ved, at hver generalkonference har et budskab direkte fra Herren, der er personligt tilpasset jer, og det I gennemgår. Når vi lytter til profeterne med villighed til at acceptere Guds budskab til os, vil vi høre ham. Vi vil modtage svar på vores bønner og svar på vores spørgsmål. Vi vil opdage, at Herren taler, og vi vil blive mere og mere omvendt til ham.