Sidste dages helliges røster
Mors tomme stol
Min mor sad altid det samme sted på forreste række hver søndag i Hjælpeforeningen.
Foto af stole: Getty Images
Min mand og jeg boede i samme menighed som min kære mor. Hver søndag sad jeg som medlem af Hjælpeforeningens præsidentskab oppe forrest i Hjælpeforeningens rum og så ud mod søstrene. Min mor sad altid det samme sted på forreste række.
Jeg nød at se hendes reaktioner på lektionerne og at høre hendes kommentarer. Efter hvert møde kyssede hun min kind og klemte min hånd. Min mor og jeg var tætte, så mit hjerte blev knust, da hun pludseligt og uventet gik bort.
Efter hendes begravelse var jeg meget følelsesmæssigt berørt. Da det blev søndag, spurgte min mand, om det ville være i orden for mig at tage i kirke uden ham. Hans kaldelse førte ham ofte bort fra vores menighed.
»Jeg klarer mig, indtil jeg ser mors tomme stol,« sagde jeg. »Jeg ved ikke, om jeg kan se den tomme stol og stadig bevare kontrollen over mine følelser.«
Min mand forslog, at jeg prøvede ikke at kigge på stolen. Jeg besluttede mig for at gøre mit bedste.
Alle i kirken var støttende og kærlige. Da det blev tid til at gå til Hjælpeforening, fandt jeg min stol forrest i rummet, men jeg holdt mine øjne rettet mod gulvet.
Da lektionen begyndte, kunne jeg dog ikke lade være med at se op mod min mors sædvanlige plads. Jeg forventede at se hendes tomme stol, men i stedet så jeg, at min omsorgssøster sad i hendes sted. Hun smilede til mig. Jeg følte lettelse og taknemmelighed for hendes venlighed. Jeg var i stand til at komme gennem mødet uden at blive overmandet af sorg. Efter mødet takkede jeg hende.
»At se mors tomme stol var den ene ting, som jeg vidste, at jeg ikke kunne håndtere i dag. Hvordan kunne du vide det?« spurgte jeg hende.
»Da jeg gik ind i rummet i dag, fik jeg en følelse af, at det ville være svært for dig at se den tomme stol,« svarede hun. »Så jeg besluttede at sidde der.«
Denne venlige handling betød mere for mig, end hun var klar over. Jeg er taknemmelig for, at hun var lydhør for Åndens tilskyndelse. Jeg ved, at selv mindre handlinger kan have en helende virkning på dem, vi drager omsorg for. Jeg tror på, at det er den måde, som Frelseren vil have os til at drage omsorg for hinanden på.