2021
Jesus Kristus frelste os fra synd og død
April 2021


Grundlæggende om evangeliet

Jesus Kristus frelste os fra synd og død

På grund af hans offer har vi alle muligheden for at finde evig fred og glæde.

the Savior in Gethsemane

Kristus skaber jorden, af Robert T. Barrett; O min Fader, af Simon Dewey; Kristi begravelse, af Carl Bloch; Kristus og Maria ved graven, af Joseph Brickey; Kristus kalder på Peter og Andreas, af James Taylor Harwood

Vi omtaler Jesus Kristus som vor Frelser. Det er, fordi han betalte prisen for vores synder og overvandt døden. Han reddede os! Hans offer for os, som kaldes forsoningen, er den vigtigste begivenhed, der nogensinde har fundet sted. Han er grunden til, at døden ikke er afslutningen. Han er grunden til, at vi kan blive tilgivet for vores synder, blive rensede og blive bedre hver dag.

Jesus Kristus var den førstefødte

Før vi kom til jorden, boede vi hos vores himmelske forældre. Som den førstefødte hjalp Jesus Kristus med at skabe denne smukke verden. Han var udvalgt til at være vores Frelser og accepterede at blive født på jorden, så han kunne sætte et fuldkomment eksempel, lære os sit evangelium og fuldende forsoningen for os.

Jesus Kristus betalte for vores synder

Da Jesus vidste, han snart skulle dø, gik han hen til en have, der blev kaldt Getsemane, og begyndte at bede. Under bønnen begyndte han at betale prisen for vores synder. Han tog lidelserne på sig, så vi ikke behøver gøre det – hvis vi omvender os. Når vi vender os bort fra vores synder og i stedet følger Frelseren, så kan vi finde tilgivelse og helbredelse. På grund af Frelseren kan vi gå fremad åndeligt i dette liv og opnå evigt liv hos vor himmelske Fader.

Jesus Kristus overvandt døden

burial of Jesus

Kristus skaber jorden, af Robert T. Barrett; O min Fader, af Simon Dewey; Kristi begravelse, af Carl Bloch; Kristus og Maria ved graven, af Joseph Brickey; Kristus kalder på Peter og Andreas, af James Taylor Harwood

Efter sin bøn i Getsemane blev han forrådt, arresteret og dømt til døden ved korsfæstelse. Selv om han var almægtig, tillod Jesus at lade sig dø på korset. Hans følgere lagde kærligt hans legeme i en gravhule. De vidste ikke, at hans ånd stadig levede i åndeverdenen, selvom hans legeme var dødt. Tre dage senere blev Jesus igen vakt til live, han besøgte dem og beviste dermed, at han havde overvundet døden. Dette fuldbragte forsoningen. Eftersom Jesus Kristus er opstået, vil vi alle sammen blive vakt til live igen, når vi dør.

Julens og påskens betydning

I det meste af verden fejrer man to højtider, som hjælper os med at huske Jesu Kristi forsoning. Under julen mindes vi med taknemmelighed, hvordan Jesus var villig til at komme til jorden, selv om hans mission indebar lidelse og at dø for os. I påsken fejres Frelserens sejr over synd og død, hvilket giver os håb om en evig fremtid og glæde.

Hvad siger skrifterne om Frelserens forsoning?

Jesus led smerte, sygdomme og fristelser af enhver art. Da han kender os fuldstændigt, kan han »bistå« eller hjælpe os (se Alma 7:11-12).

Frelseren forstår vores sorger og lidelser (se Es 53:2-5).

Gud sendte Jesus for at redde os, fordi Gud elsker hver enkelt af os (se Joh 3:16-17).

Jesus bad for, at hans følgere, blandt andet os, måtte blive beskyttet mod ondskab og blive ét med ham og vor himmelske Fader (se Joh 17).

Frelseren opfordrede os til at følge ham og vende tilbage til hans nærvær (se L&P 19:16-19, 23-24; 132:23).