Tro på alle funktionsniveauer
Hver eneste en af os kan hjælpe med at bygge Guds rige på unikke og kraftfulde måder.
Hver eneste person på jorden har forskellige styrker, svagheder, evner og begrænsninger. Denne artikel omhandler tre medlemmer af Kirken, som lever med tilstande, der medicinsk er defineret som handicap. Deres gode arbejde beviser, at de særligt med hensyn til at følge Frelseren har mange evner – evner til at hjælpe med at opbygge hans rige, evner til at gøre en forskel og evner til at vise et eksempel andre kan følge.
Giv omsorg med kærlighed
Præsident Juan Medina tjener som grenspræsident for anden gang, men denne gang er oplevelsen lidt anderledes. Denne gang kan han ikke se dem, han drager omsorg for. »Jeg mistede mit syn lidt efter lidt, men jeg mistede ikke den evne til at tjene, som Herren altid har givet mig,« siger præsident Medina fra sit hjem i Sonora i Mexico. »Det er et privilegium at være i stand til at drage omsorg for mine brødre og søstre.«
Under COVID-19-pandemien har præsident Medina ringet til hvert eneste medlem af sin gren for at høre, hvordan de har det. Han siger, at det ikke kun hjalp de andre, men også hjalp ham til at føle sig mindre stresset og deprimeret. »Det er gennem omsorg, hvad enten nogen drager omsorg for mig, eller jeg drager omsorg for andre, at jeg finder Kristi sande kærlighed.«
Præsident Medina siger, at han særligt elsker at arbejde med nydøbte medlemmer. »Man kan se en tydelig forskel på deres liv før og efter dåben,« sagde han. »Kærlighed forandrer dem.«
Når han bliver spurgt om de udfordringer, han står overfor, nævner præsident Medina overhovedet ikke sit synshandicap. I stedet går hans kommentarer på folk, der mangler til nadvermøde hver uge, og hvordan han gerne vil have dem til at vide, hvor savnede de er.
»Den største velsignelse, jeg har modtaget, er, at mit liv er blevet ændret gennem evangeliet,« sagde han. »Det er ikke blevet ændret af at være blind.«
Bringer hundredvis til templet
Foto af templet i Los Angeles i Californien af Jamie Dale Johnson
Der er få steder, Heather Nilsson hellere ville være end i templet.
»Det er et vidunderligt sted, fordi det bogstaveligt talt er Herrens hus,« siger hun. Templet i Los Angeles i Californien står hende særligt nært, fordi det var der, hun tjente på mission. Meget af arbejdet med ordinancer, som hun udførte der, var for hendes egne familiemedlemmer.
Heather Nilsson
»Jeg kom aldrig til at møde min bedstefar i egen person, men jeg lærte ham at kende i templet,« fortæller hun.
At hun lider af spastisk lammelse, gør hendes liv svært på mange måder. Søster Nilsson siger, at hun nogle gange føler sig mismodig på grund af det, som denne medfødte lidelse forhindrer hende i at gøre som at køre bil eller løbe en lille tur. Men hendes tillid til Guds plan giver hende et håb, der er stærkere end fortvivlelsen. Hun husker tydeligt den dag, hvor hun første gang lærte om opstandelsen. Hun var seks år gammel på det tidspunkt og var blevet adopteret ind i en sidste dages helliges familie.
»De ting, som jeg ikke kan gøre nu, vil jeg være i stand til at gøre senere på grund af Jesu Kristi forsoning,« bærer hun vidnesbyrd om.
I mellemtiden fortsætter søster Nilsson med at hjælpe Gud med at frelse sjæle ved at bruge sit talent for at udføre slægtsforskning. Hun har forsket og hjulpet med at færdiggøre ordinancer for hundredvis af folk i både hendes adopterede og biologiske familie. Når hun oplever svære dage, læser hun sin patriarkalske velsignelse. Den opfrisker hendes tro og minder hende om at se nuværende udfordringer i et evigt perspektiv.
Søster Nilsson siger, at hun håber, at hver eneste læser af denne artikel ved, hvor højt de er elsket. »Hvis der bare er et enkelt budskab, som jeg gerne vil dele, så er det, at I ikke er alene, selv om det nogle gange føles sådan. Vor himmelske Fader elsker jer. I er hans børn.«
Spred selvtillid og opmuntring
Samtidig med, at Bridger Pons begyndte at se frem til at hjælpe med nadveren, var der også noget, han frygtede: At læse og huske nadverbønnerne udenad. Bridger er ordblind, et læringshandicap, der gør det svært at læse og stave.
»Jeg har virkeligt arbejdet hårdt for at blive en god læser, men jeg bliver stadig nervøs, når jeg skal læse højt foran en gruppe mennesker,« siger Bridger. »Når jeg er nervøs, laver jeg fejl, hvilket gør mig mere nervøs.«
Bridger Pons
Så Bridger og hans mor skrev en version af nadverbønnerne ud, som var lettere at læse. Den var med en stor skrifttype og var opdelt i korte sætninger. Efter at have øvet sig meget blev han i stand til at recitere bønnerne uden nogen fejl.
»Det er måske ikke så stor en ting for mange folk at overvinde udfordringen med at læse op for en større gruppe, men det var vigtigt for mig,« siger Bridger.
Hans ekstraindsats endte med at velsigne andre på uventede måder. Efter mødet kom flere medlemmer af menigheden hen til ham og sagde, at hans langsomme, målrettede tale havde hjulpet dem med at fokusere på Ånden under de hellige bønner. Da han fik lederne til at forstå sine udfordringer, fandt Bridger desuden ud af, at der var andre unge mænd i staven med behov for lignende hjælp. Frygten for at læse påvirkede deres deltagelse i Kirken og deres selvtillid under forberedelse til en mission. Nu deler familien Pons læseressourcer med andre, hvor det end er muligt.
Bridger fortæller, hvordan han håber på, at flere folk vil indse, at en persons evne til at læse ikke afspejler vedkommendes intelligensniveau. Han delte også disse opmuntrende ord med dem, der har læsevanskeligheder på samme måde som ham selv: »I er ikke alene. Og I er kloge.«
Opbygning af Zion sammen
Skrifterne lærer os, at hver eneste person har fået en åndelig gave af Gud (se L&P 46:11). Det omfatter folk på alle funktionsniveauer. For eksempel vil vi en dag måske opdage lydløse bønner fra vores brødre og søstre uden evnen til at tale, som bedes for os, eller en større del af Ånden, som de har inviteret ind i vores hjem.
Vi har mulighed for at fortsætte med at opbygge Zion sammen, hvor vi bidrager med de evner, vi nu engang kan tilbyde. Det er først, når alle er inkluderede og værdsatte, at vores kirkefamilie vil være komplet.